Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
lidt foran den. Den var tværtimod meget venlig
mod Hunulven, næsten for venlig, for den viste Til
bøjelighed til bestandig at klemme sig op ad den.
Saa var det i Stedet for Hunulven, der knurrede og
viste Tænder og heller ikke lod det skorte paa et
Bid. Den graa Ulv viste ingen Vrede herover. Den
sprang til Side og gjorde nogle løjerlige Hop fremad
med stive Ben. Den lignede da i al sin Kejtethed
en forlegen Bondeknøs, der har faaet en Kurv.
Det var dens eneste Bekymring under Løbet.
Hunulven tyngedes derimod af mange. Ved dens
anden Side løb der en gammel, mager Ulv, der var
mærket af Ar fra talrige Kampe og graanet af Alder.
Den løb altid paa højre Side, hvad der kunde
forklares ved den Kendsgerning, at den kun havde eet
Øje, det venstre. Den forandrede Kurs under
Løbet, indtil tilsidst dens arrede Mund rørte ved
Hunulvens Nakke eller Hals. Dens Tilnærmelser blev
dog ligesom hos Kammeraten paa venstre Side
afvist med Tænderne af Hunulven. Men naar det nu
hændte, at begge samtidig skænkede Hunulven deres
Opmærksomhed, blev den stødt og knubset ublidt
frem og tilbage mellem dem og nødt til ved et
hurtgt Bid til venstre og saa til højre at jage Bejlerne
paa Flugt og paa samme Tid holde Fart med
Flokken og Øje med, hvor den satte sin Fod. Ved
saadanne Lejligheder snærrede dens Kammerater
truende og lod hinanden se de skarpe, hvide Tænder.
Lyst til at slaas skortede det ikke paa, men Frieri
og Skinsyge maatte i Øjeblikket vige for den
nagende Sult.
Hver Gang den gamle Ulv saaledes var bleven
afvist og fo’r tilbage, tørnede den mod en Treaaring,
der løb paa højre Side af den. Denne var fuldt
udvokset, og den var, naar Flokkens udhungrede og
sløje Tilstand toges i Betragtning, i Besiddelse af
mere end almindelig Livskraft og Styrke. Ikke des
mindre holdt den sig gerne saa langt tilbage, at den
kun med Hovedet naaede frem i lige Linje med sin
“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
