Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
søgte Føde, og de dræbte og aad det i Fællesskab.
Efter nogen Tids Forløb begyndte Hunulven at blive
urolig. Det saa ud, som om den søgte efter noget,
den ikke kunde finde. Især Smuthullerne under
vindfældede Træer syntes at øve Tiltrækning paa
den, og den spildte megen Tid med at snuse omkring
i de større, snefyldte Huler i Klipperne og under
overhængende Skrænter. Gamle Enøje var slet ikke
interesseret heri, men fulgte godmodigt med, og naar
Hunulven enkelte Steder blev usædvanlig længe ved
med at søge, lagde den sig roligt ned og ventede, til
Hunulven var rede til at løbe videre.
De blev ikke ret længe eet Sted men drog
videre gennem Landet, til de igen nazede ud til
Mackenziefloden, som de saa langsomt fulgte. De
forlod den dog tit for at jage efter Bytte langs de
smaa Vandløb, der udmundede i den, men de kom
bestandig tilbage til Floden igen. Engang imellem
stødte de paa andre Ulve, det var sædvanlig enkelte
Par. Der blev ikke vist nogen Gensynsglæde fra
nogen af Siderne, og der ytredes ingen Tilbøjelighed
til igen at danne Flok. Flere Gange mødte de ogsaa
enlige Ulve. Det var Hanulve, der gerne var meget
paatrængende og forlangte at faa Lov til at følge med
Enøje og hans Mage. Dette blev den gamle altid
irriteret over, og naar Hunulven saa tog Stilling ved
Siden af den med strittende Nakkehaar og viste
Tænderne, trak de enlige Aspiranter sig altid
baglænds bort fra Skuepladsen for hurtigt at vende
Ryggen til og fortsætte deres Vej alene.
En maanelys Nat, da de løb gennem den stille
Skov, standsede Enøje pludselig. Den stak Snuden
i Vejret og holdt op med at vimse med Halen,
dens Næsebor udvidede sig og vibrerede, mens den
ivrigt vejrede op i Luften. Den holdt ogsaa en Pote
op i Luften, akkurat som Hundene gør. Den følte
sig dog ingenlunde tilfredsstillet, for den blev ved
at vejre i Luften og gøre sig al Umage for at
fatte det Budskab, der blev bragt den. Et ligegyldigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
