Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
uden for Hulens Indgang. Loven var ikke alene bleven
ham indpodet særdeles kraftigt ved Hjælp af hans
Mors Poter og Næse, men ogsaa Frygten gjorde sit
til, at han lystrede Loven. Rigtignok havde han
endnu aldrig i sit korte Liv mødt noget, hvor igennem
han havde lært Frygten at kende. Men Frygten sad
ham dog i Blodet. Det var en Arv fra Enøje og
Hunulven, men denne Arv havde de faaet gennem
de mange Generationer af Ulve, som havde levet før
dem. — Altsaa kendte den graa Unge til Frygt, skønt
han ikke kendte Grunden til denne Følelse.
Rimeligvis tog han imod den som et af de Baand, Livet
paalægger een. For han havde allerede lært, at der
var saadanne hæmmende Baand. Indespærringen i
Hulen, Moderens skarpe Næse, hendes straffende
Poter og de forskellige Sulteperioder, som han havde
oplevet, havde gjort det klart for ham, at ikke alt
var Frihed, og at der var hæmmende Baand og
Indskrænkninger her i Verden. Disse hæmmende Baand
var Love, og at adlyde dem var det samme som at
undgaa det onde og berede sig selv Glæde. Han
ræsonnerede ikke over dette paa samme Maade, som
et Menneske vilde gøre det. Han skelnede mellem
det, som gjorde ondt, og det, som ikke gjorde ondt.
Naar han derfor holdt sig inden for Hulens
Indgang, var det dels af Lydighed mod sin Mor og dels
af Lydighed mod den navnløse, ukendte Ting —
Frygt. Hulens Udgang var for ham kun en hvid
Lysmur. Naar hans Mor var borte, sov han den
meste Tid, og i de korte Mellemrum, hvor han var
vaagen, forholdt han sig ganske rolig og undertiykte
de Skrig, som vilde presse sig frem.
En Dag. da han var vaagen, hørte han en
fremmed Lyd udenfor. Han vidste ikke, at det var en
Jærv, som stod udenfor og skælvende af Frygt over
sin egen Dristighed søgte at komme under Vejr med,
hvem der var inde i Hulen. Ungen vidste kun, at
Lyden var fremmed og uden for den almindelige
Klassifikation — altsaa ukendt og frygtelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
