- Project Runeberg -  Ulvehunden /
116

(1914) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



116

vilde have været glad, hvis Stenene havde regnet ned
omkring ham, kastet af en vred Kvinde, glad, hvis
Graa Bæver i Vrede havde lagt Haand paa ham,
og han vilde med Glæde have hilst Lip-Lip og hele
den snærrende Hundeflok velkommen.

Han kom hen til det Sted, hvor Graa Bævers
Telt havde staaet. Lige midt paa Pladsen satte han
sig ned. Næsen satte han lige til Vejrs. Struben
var forpint af stadige Krampetrækninger, Munden
var aaben, og han samlede al sin Ensomhed og
Frygt, Sorgen over Kiche, alle de udstaaede Sorger
og Elendigheder saa vel som sine Ængstelser for
forestaaende Lidelser og Farer i et langt
hjerteskærende Hyl. Det var det lange Ulvehyl,
fuldtonende og sørgmodigt, det første Hyl, han nogen
Sinde havde udstødt.

Det kommende Dagslys formindskede hans Frygt,
men forøgede hans Ensomhed. Den øde Plads, som
saa kort Tid før havde været befolket, gjorde, at
han følte Ensomheden endnu mere knugende. Han
var ikke længe om at tage en Beslutning. Han
sprang ind i Skoven og fulgte Bredden langs med
Strømmen. Han løb hele Dagen. Han hvilede ikke.
Han syntes at være som skabt til at løbe hele sit Liv.
Hans jærnstærke Legeme kendte kun lidt til
Træthed. Og selv efter at Trætheden meldte sig,
strammede hans arvede Udholdenhed ham op til at gøre
sig den størst mulige Umage og gav ham Kræfter
til at drive sit trætte Legeme fremad.

Der, hvor Floden bøjede af hen imod stejle
Klipper, klatrede han op paa de høje Bjærge bagved.
Smaafloder og Strømme, som krydsede Hovedfloden,
vadede eller svømmede han over. Ofte maatte han
igennem det første Islag, som var begyndt at lægge
sig over Vandet, og mere end een Gang kæmpede
han for Livet i den iskolde Strøm. Hele Tiden var
han paa Udkig efter Gudernes Fodspor for at se,
hxii)r de havde forladt Flodbredden og var gaaet ind
i Landet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:10:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulvehunden/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free