- Project Runeberg -  Ulvehunden /
125

(1914) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

125

Berøring med hans Haand, kunde maaske have
berørt disse skjulte Dybder, men Graa Bæver
kærtegnede ikke, og han talte heller ikke venlige Ord
til ham. Det laa ikke for ham. Hans Overlegenhed
var streng, og han regerede strengt, han
indprentede Retfærdighed med en Kølle, straffede
Overtrædelser med et smerteligt Slag, og belønnede
Fortjenester — ikke med Venlighed — men med at
lade være med at slaa.

Derfor kendte Hvidtand ikke noget til den
Himmel, som en Mands Haand kunde aabne for ham.
Han holdt ikke af Menneskenes Hænder. Han var
bange for dem. Det var sandt nok, at de
sommetider gav Kød, men oftere gav de Slag. Hænder var
noget, som man skulde holde sig borte fra. De
kastede Sten, haandterede Kæppe, Køller og Piske,
dirigerede Dask og Nakkedrag, og, naar de rørte
ved ham, var de i Stand til at saare ham med
Kneb, Ryk og Stød. I de fremmede Landsbyer
havde han gjort Bekendtskab med Børnenes Hænder
og havde lært, at de var grusomme. Ligeledes havde
han engang nær faaet et Øje stødt ud af en lille
Unge, som trippede omkring. Paa Grund af disse
Erfaringer, blev han ængstelig for alle Børn. Han
kunde ikke taale dem. Naar de kom i Nærheden
af ham med deres ildevarslende Hænder, gik han
altid sin Vej.

Det var i en af Landsbyerne ved den store
Slave Sø, at han, da han vilde hævne sig paa
Menneskets onde Hænder, blev nødt til at omforme den
Lov, han havde lært af Graa Bæver, den nemlig, at
en af de utilgiveligste Forbrydelser var den at bide
en af Guderne. Hvidtand var som alle andre Hunde
i alle andre Landsbyer gaaet paa Rov efter Kød
ogsaa i denne Landsby. En Dreng huggede frossent
Elsdyrskød med en Økse og Fliserne faldt ned paa
Sneen.

Hvidtand, som sneg sig omkring for at søge
Føde, begyndte at æde Fliserne. Han lagde Mærke


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:10:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulvehunden/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free