Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
Stillingen var nu helt forandret. Hvidtand stod
truende og med stive Børster bøjet over Skinnebenet,
og Baseek stod et lille Stykke derfra og gjorde
Forberedelser til Tilbagetoget. Han vovede ikke at
optage en Kamp med denne unge, lynsnare Hund, og
han indsaa atter med Bitterhed, at Kræfterne tager
af med Alderen. Hans Forsøg paa at bevare
Værdigheden var heroiske. Idet han rolig vendte Ryggen
til den unge Hund og Skinnebenet, som det nu
var ganske under hans Værdighed at tage Notice
af, spadserede han værdigt af Sted. Og først da
han var saa langt væk, at Hvidtand ikke kunde se
ham mere, standsede han for at slikke sine blødende
Saar.
Resultatet af denne Kamp var, at Hvidtand fik
større Tiltro til sig selv og en voksende
Stolthedsfølelse Han færdedes mindre forsigtigt mellem de
store Hunde, og hans Opførsel over for dem var
mindre underdanig. Han opsøgte ikke ligefrem
Stridighederne. Langtfra. Men han fordrede
Agtelse af dem, han færdedes iblandt. Han holdt
bestemt paa sin Ret til at færdes uantastet, hvor han
vilde, uden at gaa af Vejen for nogen anden Hund.
Han vilde regnes med, dermed var alt sagt. Han
vilde ikke mere finde sig i at blive tilsidesat og
ignoreret, saadan som Tilfældet var med andre
Hvalpe, og saadan som det var hans Slæde
Kammeraters Lod. De veg til Side, gik af Vejen for de
store Hunde og overlod under Tvang deres Kød til
dem. Men Hvidtand, som var ensom, uselskabelig
og gnaven, som hverken saa til højre eller venstre,
frygtelig forbidt i Ansigtet, fremmed og frastødende,
blev modtaget som en |ligestillet af de forbavsede
ældre Hunde. De lærte hurtig at lade ham være i
Fred og vovede hverken at optræde vredt eller
venligt over for ham. Hvis de lod ham i Fred, saa lod
han dem i Fred — en Tilstand, som de efter nogle
faa Sammenstød fandt overmaade ønskelig.
Ved Midsommertid havde Hvidtand en Oplevelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>