Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I41
Forsvar var der ikke Tale om. Hvis han vendte
sig om, svippede Mit-sah ham i Ansigtet med den
lange Piskesnært. Han havde intet andet at gøre
end at løbe videre. Han kunde ikke møde denne
hylende Horde med sin Hale og sine Bagben. De
Vaaben var næppe brugelige over for en Masse
ubarmhjertige Tænder. Altsaa fløj han af Sted,
trædende paa sin Natur og sin Stolthed med hvert
Spring, han tog, og springende fra Sol stod op, til
Sol gik ned.
Man kan ikke krænke sin Natur, uden at
Naturen hævner sig. Det gaar som med et Haar, der
vokser ud af Legemet og paa en unaturlig Maade
drejer sig i modsat Retning og gror ind i Legemet
igen — det frembringer et betændt og ondartet Saar.
Og saadan gik det ogsaa med Hvidtand. Hver Fiber
i hans Legeme tørstede efter at springe løs paa det
Pak, som hylede i Hælene paa ham, men det var
Gudernes Vilje, at han ikke skulde gøre det; og bag
ved hans egen Vilje, som trængte paa, for at han
skulde gøre det, stod Pisken med sin 7 Meter lange
Snært af Rensdyrstarme. Altsaa var der ikke andet
at gøre for Hvidtand end at sluge sin Bitterhed og
fortæres af et Had, lige saa mægtigt som hans Naturs
Glubskhed og Ubændighed.
Hvis der nogen Sinde har været et Væsen, som
hadede sin egen Race, saa var det Hvidtand. Han
bad ikke om Pardon og gav ikke Pardon. Han blev
stadig pint og plaget af Flokkens Tænder, og lige saa
regelmæssigt brugte han sine egne Tænder mod
Flokken. Ulig andre Ledere, som altid søgte til
Guderne for at faa Beskyttelse, lige saa snart der
blev slaaet Lejr og Hundene blev spændt fra,
foragtede Hvidtand en saadan Beskyttelse. Han
spadserede frit omkring i Lejren og straffede om Natten,
hvad han havde lidt om Dagen. Inden han blev
Leder, havde Hundene lært at gaa af Vejen for ham.
Men det var der ikke Tale om nu. Opmuntrede af
den Forfølgelse, som de Dagen igennem havde ladet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>