Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
Hensyn til Udsteende, Handling og Natur. Den
symboliseredes i ham, han virkeliggjorde den, saa
naar de viste Tænder mod ham, forsvarede de sig
selv imod den Ødelæggelse, som lurede i
Skovtræernes Skygger og i Mørket bag ved Lejr-Ilden.
Men een Ting lærte Hundene, nemlig at holde
sammen. —Hvidtand var altfor frygtelig, naar de
mødte ham paa Tomandshaand. De gik løs paa
ham i Flok og Følge, ellers vilde han have dræbt
dem, een efter een, i Løbet af en Nat. Som det var
nu, havde han ikke Lejlighed til at dræbe dem.
Han kunde nok faa en Hund væltet om, men hele
Flokken var over ham, før han kunde faa afleveret
det dødbringende Bid i Struben. Ved det første Tegn
paa Kamp samlede Hundene sig og gjorde Front
mod ham. De havde nok Stridigheder indbyrdes,
men disse blev glemt, naar der var Tale om Kamp
med Hvidtand.
Paa den anden Side var det dem umuligt at faa
Bugt med ham, hvordan de saa end bar sig ad.
Han var dem for hurtig, for klog og for mægtig.
Han undgik snævre Steder og kom altid ud af
Klemmen, naar de søgte at omringe ham. Og ikke
een af Hundene var i Stand til at vælte ham om.
Hans Fødder var som naglede til Jorden med samme
Styrke som den, hvormed han klyngede sig til Livet.
Livet og Fødderne paa Jorden var ganske det samme
i denne endeløse Kamp med Flokken, og ingen vidste
det bedre end Hvidtand.
Paa denne Maade blev han en Fjende af sin
egen Race, disse tæammede Ulve, som var bleven
blødagtige ved Menneskenes Ild, svækkede af at staa
under de stærke Mænds Beskyttelse. Hvidtand var
bitter og uforsonlig. Han erklærede alle Hunde Krig
paa Kniven. Og han førte denne Krig med en saadan
Grusomhed, at Graa Bæver, som selv var grusom,
undredes over hans Vildskab. Aldrig, saa bandede
han, havde der levet et lignende Dyr, og Indianerne
i de fremmede Landsbyer svor paa det samme, naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>