- Project Runeberg -  Ulvehunden /
148

(1914) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



148

dem var kortbenede — altfor kortbenede, andre var
langbenede — altfor langbenede. De havde Haar i
Stedet for Pels, og nogle enkelte af dem havde
endogsaa meget faa Haar. Og ingen af dem havde
Begreb om at slaas.

Som Fjende af sin Race var det Hvidtands Pligt
at kæmpe mod dem. Det gjorde han ogsaa, men
følte snart en dyb Foragt for dem. De var svage
og hjælpeløse, gjorde et frygteligt Spektakel og fløj
hjælpeløse omkring og forsøgte ved Hjælp af større
Kraft at gøre det, som han udførte ved Hjælp af
Behændighed og List. De styrtede gøende mod ham.
Han sprang til Side. De anede ikke, hvad der var
bleven af ham, og i samme Øjeblik slog han dem
ned, saa de rullede om med Benene i Vejret, og saa
bed han dem i Struben.

Undertiden lykkedes hans Strubebid, og den
overvundne Hund faldt død om og blev flaaet i
Stykker af Indianernes Hunde, som havde staaet
afventende ved Siden af. Hvidtand var klog. Han
havde forlængst forstaaet, at Guderne blev vrede,
naar deres Hunde blev dræbt. Derfor nøjedes han
med at vælte deres Hunde om og bide dem i Struben
og trak sig saa tilbage, mens Flokken gjorde det
sidste afsluttende Udfald mod den døende Hund. Paa
dette Tidspunkt plejede de hvide Mænd at komme
styrtende og slaa løs paa Flokken, mens Hvidtand
slap fri. Saa stod han i nogen Afstand derfra og
saa til, mens Stene, Køller, Økser og alle Slags
Vaaben regnede ned over hans Kammerater.
Hvidtand var meget klog.

Men hans Kammerater blev efterhaanden ogsaa
kloge paa een Ting, og Hvidtand forstod, at de havde
Ret. De lærte nemlig, at de kun kunde drive deres
Løjer med Hundene, naar en ny Damper lagde til
ved Landgangen. Efter at de første to eller tre
fremmede Hunde var blevne dræbte og fortærede,
jog de hvide Mænd deres Dyr om Bord og truede
med en frygtelig Hævn over Slagsbrødrene. En

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:10:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulvehunden/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free