Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
tands Sjæl og havde ved Venlighed vakt de Følelser
til Live, som havde ligget bundet og uberørt i hans
Sjæl. Og en af disse Følelser var Kærlighed,
som nu traadte i Stedet for den Underdanighed,
som i gamle Dage havde været det højeste, han havde
følt i sit Samvær med Menneskene.
Men denne Kærlighed blev ikke til paa een Dag.
Den begyndte med Underdanighed og voksede sig
lidt efter lidt stærkere. Skønt Hvidtand beholdt
sin Frihed, løb han ikke bort, fordi han holdt af sin
nye Herre. Han følte, at det nye Liv var langt
bedre end det, han havde ført i Smiths Bur, og han
følte ogsaa, at han var nødt til at have en Gud over
sig. Den Dag, da han vendte tilbage fra
Ødemarken og kravlede hen til Graa Bævers Fødder for at
faa de forventede Prygl, havde han overgivet sig
med Liv og Sjæl til Mandens Herredømme, og det
samme gentog sig, da han for anden Gang kom
tilbage fra Ødemarken, efter at Hungersnøden var
forbi, og der var fuldt op af Fisk i Graa Bævers
Vejr.
Og paa Grund af denne Trang til Underkastelse
og paa Grund af, at han foretrak Scott for smukke
Smith, blev han, hvor han var, og viste sin Troskab
ved at vogte sin Herres Ejendom. Naar
Slædehundene sov, listede han rundt omkring Hytten, og den
første natlige Gæst maatte bruge Køllen for at holde
ham borte, indtil Scott kom til Hjælp.
Men Hvidtand lærte snart at skelne imellem
Tyve og ærlige Mennesker og imellem de
forskellige Fodtrin og Vogne. Den Mand, som gik med
faste Trin lige hen til Hyttens Dør, gjorde han
aldrig Fortræd, skønt han holdt et vaagent Øje med
ham, indtil Scott aabnede Døren og lukkede ham
ind. Men den Mand, som gik med lydløse Trin og
i store Omveje, mens han saa sig søgende om, blev
uden videre modtaget som en Fjende af Hvidtand,
og han forsvandt som oftest i en utrolig Fart uden
noget som helst Forsøg paa at bevare Værdigheden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
