Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I93
Matt forstod da ogsaa efter adskillige Ærgrelser, at
Hunden ikke kunde eller vilde nøjes med mindre.
Hvidtand indtog egenmægtig Pladsen, Forsøget faldt
heldigt ud, og Matt udtrykte sin Tilfredshed med
mange drøje Eder. Men skønt Hvidtand sled hele
Dagen som Leder, glemte han ikke at vogte sin
Herres Fjendom om Natten, og paa denne Maade
gjorde han sin Pligt hver Time i Døgnet, altid
vagtsom og tro, og blev snart den værdifuldeste af alle
Hundene.
„Hvis jeg maa ta’ mig den Frihed at sige, hva
jeg tænker, saa vil jeg gerne tillade mig at bemærke,
at De bar Dem ad som en klog Mand, den Dag De
betalte 150 Dollars for den Hund,“ bemærkede Matt
en Dag til Scott. „De snød smukke Smith ganske
mægtigt, samtidig med at De gav ham en knyttet
Næve lige i Synet.“
Ved disse Ord lynede Weedon Scotts graa Øjne,
og han mumlede: „Det modbydelige Asen.“
Da Foraaret næsten var forbi, blev Hvidtand
ramt af en stor Sorg. Hans elskede Herre forsvandt
sporløst, uden at han havde anetdet mindste derom.
Der havde jo nok været Tegn, som kunde tyde paa
Afrejse, men Hvidtand var ukendt dermed og forstod
ikke, hvad en Kuffert betød. Senere hen forstod han
nok, at denne Kuffert stod i Forbindelse med Scotts
Afrejse, men dengang anede han ikke Uraad.
Den Nat ventede Hvidtand forgæves paa sin
Herre. Henimod Midnat tvang den
gennemtrængende Vind ham til at søge Skjul ved Hytten, og
der smaadøsede han i nogen Tid men stadig
lyttende efter den kendte Lyd af Scotts Fodtrin. Men
da Klokken blev to, kunde Hvidtand ikke mere
beherske sin Uro, og han krøb op paa Trappen og
lagde sig til at vente.
Men der kom ingen Herre, og da Morgenen
kom, aabnedes Døren, og Matt traadte ud.
Hvidtand saa spørgende paa ham, de havde jo ikke noget
London: Ulvehunden. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
