Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
K b
[EE E
& V 00 =
3l
f
209
da han opgav Angrebet og søgte at afværge al
Berøring med hende. Han snærrede uvilkaarligt, da
hun satte Tænderne i ham men gjorde intet Forsøg
paa at saare hende. Han trak sig tilbage og forsøgte
at omgaa hende ved at vende og dreje sig til alle
Sider, men alt var forgæves. Hun var stadig mellem
ham og den Vej, han vilde slaa ind paa.
„Kom herhen, Collie,“ raabte den fremmede
Herre i Vognen.
Weedon Scott lo.
„Det gør ingenting, Far. Det er en god Øvelse
for Hvidtand. Der bliver meget nyt for ham at
lære, og han kan lige saa godt begynde med det
samme. Han vil snart lære at finde sig i det.“
Vognen kørte videre, men Hyrdehunden stod
stadig i Vejen for Hvidtand. Han kunde se Vognen,
hvori hans kære Herre sad, forsvinde ind imellem
Træerne, og Stillingen blev mer og mer fortvivlet
for ham. Han forsøgte at slaa ind paa en ny Vej,
men hun fulgte stadig efter. Og saa vendte han sig
pludselig imod hende og stødte paa sin gamle
Kampmaade haardt imod hendes Skulder. Resultatet var
forbløffende. Hun blev ikke alene kastet omkuld,
men rullede paa Grund af den Fart, hvormed hun
var løbet imod ham, snart paa den ene og snart paa
den anden Side, mens hun forgæves søgte at standse
Farten ved at sætte Kløerne i Jorden, alt imens hun
hylede af saaret Stolthed og Vrede.
Hvidtand ventede ikke et Sekund længere. Vejen
var fri, og det var alt, hvad han havde ønsket.
Hun satte hylende og gøende efter ham, men Vejen
gik lige ud nu, og Hvidtand var absolut den bedste
Løber, og skønt hun løb som en gal og anstrengte
sig af yderste Evne, kunde hun ikke indhente
Hvidtand, som uden Anstrengelse løb foran hende,
lydløst som en Skygge.
Idet han bøjede hen foran Hovedindgangen, kom
han lige imod Vognen, som var standset der. Hans
Herre var netop i Færd med at stige ud, da
Hvid
London: Ulvehunden. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
