Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
Senere paa Dagen stødte han paa en anden
Kylling i Nærheden af Staldene. En af
Tjenestefolkene kom løbende for at redde Kyllingen, men
da han ikke havde noget Kendskab til Hvidtands
Afstamning, havde han kun bevæbnet sig med
en Pisk. I samme Nu, som han slog efter
Hvidtand, slap denne Kyllingen og gik løs paa
Manden, en Pisk kunde nemlig paa ingen Maade
standse Hvidtand, dertil maatte man i det mindste
have en Kølle. Uden en Lyd tog han i sit andet
Spring et forsvarligt Greb i Manden, og da han
sprang op mod hans Strube, skreg den arme Mand
om Hjælp og for tilbage. Han tabte Pisken og holdt
Armene op foran Struben, den højre Arm var
allerede flaaet helt ind til Benet.
Manden var ude af sig selv af Skræk. Det var
ikke saa meget Hvidtands Vildskab som hans
lydløse Angreb, der forfærdede ham. Han forsøgte —
stadig med den blødende Arm foran Struben — at
trække sig tilbage til Laden, men det vilde sikkert
være gaaet ham ilde, hvis ikke Collie havde vist sig
paa Skuepladsen. Ligesom hun forhen havde reddet
Dicks Liv, saaledes reddede hun nu Mandens Liv.
Hun fløj lige løs paa Hvidtand i det frygteligste
Raseri. Hun havde haft Ret og havde været klogere
end alle disse forblindede Mennesker ! Hendes
Forudfølelser var gaaet i Opfyldelse, thi nu viste det sig,
at denne Morder for Alvor optog sine gamle Vaner
og Lyster!
Karlen forsvandt ind i Stalden, og Hvidtand
trak sig tilbage for at undgaa Collies Tænder eller
løb rundt i en Rundkreds og vendte Skulderen mod
Angriberen. Men Collie gav ikke tabt, som hun
ellers plejede, hun blev tværtimod mere og mere
rasende, indtil Hvidtand til Slut kastede al sin
Værdighed og Stolthed over Bord og flygtede lige for
Øjnene af hende.
„Han skal nok lære at lade Kyllingerne i Fred,“
sagde hans Herre. „Men jeg kan ikke gøre ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
