- Project Runeberg -  Ulvehunden /
227

(1914) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

227

Græsset, og hans Herre fandt paa tusinde Spilopper
med ham. Til Gengæld foregav han saa Vrede,
rejste Børster, knurrede frygtindgydende og snappede,
som om han vilde bibringe sin Modstander et dødeligt
Bid. Men han glemte aldrig sig selv, og han
snappede kun ud i den tomme Luft. Naar Slag og Hug
og Knurren og Snærren var paa sit højeste, kunde
de pludselig standse begge to og i nogle Skridts
Afstand stirre opmærksomt paa hinanden. Og ligesaa
pludseligt som Solen bryder igennem en sort Sky,
kunde deres Latter saa bryde frem. Enden paa Legen
blev saa den, at Hvidtands Herre lagde Årmene
omkring hans Hals og Skuldre, mens Hvidtand selv
knurrende og nynnende istemte sin Kærlighedssang.

Men Hvidtand tillod ingen anden at tumle med
sig. Han bevarede sin Værdighed over for alle andre,
og hvis de gik ham for nær, viste hans advarende
Snærren og stive Børster, at han ikke var til at
spøge med. Fordi han tillod sin kære Herre disse
Narrestreger, maatte de andre endelig ikke tro, at
han var en ganske almindelig Hund, som baade holdt
af den ene og den anden, og som altid var rede til
at tumle med alle og enhver.

Han elskede kun eet eneste Menneske og vilde
hverken nedværdige ham eller sin egen Kærlighed.

Scott foretog ofte lange Ture til Hest, og at
ledsage ham var en af Hvidtands fornemste Livsopgaver.
I Nordlandet havde han vist sin Troskab ved at slide
i det som Slædehund, men her i Sydlandet var der
ingen Slæder, og her blev Hundene heller ikke
brugt som Lastdyr. Saa viste han sin Troskab ved
at løbe ved Siden af sin Herres Hest, og selv de
længste Rideture trættede ham ikke. Han løb paa
ægte Ulvevis, lydløst og uden Ånstrengelse, og naar
de efter 10 Miles Ridt var ved Rejsens Maal, sprang
han endnu muntert af Sted foran Hesten.

Det var paa en af disse Rideture, at Hvidtand
lærte en ny Maade at give sine Følelser Luft paa —

15“




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:10:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulvehunden/0229.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free