Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
Hvidtand kendte Ordet „Hjem“, og skønt han
ikke forstod Resten af sin Herres Tale, var han dog
klar over, at denne vilde have ham til at løbe hjem.
Han vendte omkring og løb tøvende bort, men saa
standsede han igen og saa sig tilbage med et
spørgende Blik.
„Hjem med dig!“ lød hans Herres skarpe
Tilraab, og denne Gang adlød han.
Familien sad paa Verandaen og nød Aftenens
Kølighed, da Hvidtand, pustende og tilstøvet, kom
løbende hen til dem.
„Nu kommer Weedon!“ udbrød hans Mor.
Børnene løb henrykte hen til Hvidtand, som
søgte at undgaa dem og løb op paa Verandaen, men
de fulgte efter og fik ham klemt ind imellem en
Gyngestol og Gelænderet. Han knurrede og forsøgte
at puffe dem væk, og deres Mor saa lidt ængsteligt
hen paa dem.
„Jeg maa tilstaa, at jeg blir nervøs, naar
Hvidtand er sammen med Børnene,“ sagde hun. „Jeg er
saa bange for, at han en skønne Dag overfalder
dem.“
Hvidtand knurrede skarpt og sprang ud af sit
ufrivillige Fangenskab men kom derved til at vælte
Børnene. Deres Mor kaldte paa dem, søgte at
berolige dem og forklarede dem, at de ikke maatte
drille Hvidtand.
„En Ulv er en Ulv, og man kan aldrig fuldt ud
stole paa ham,“ bemærkede Dommeren.
„„Men Hvidtand er ikke nogen Ulv!“ paastod
Beth, som vilde forsvare Hvidtand i sin Brors
Fraværelse.
„Det er Weedon, som fortæller saadan noget,“
svarede Dommeren. „Han har kun en svag
Formodning om, at der er nogle Draaber Hundeblod i
Hvidtand, og med Hensyn til hans Udseende —“
Dommeren fik ikke fuldført Sætningen, førend
Hvidtand stod foran ham og knurrede vildt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
