Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
Vinter i Sydlandet, gjorde han den mærkelige
Opdagelse, at Collies Tænder ikke var saa skarpe som
før. Naar hun nu nappede efter ham, var det
nærmest for Spøg. Han glemte, at hun engang havde
gjort Livet til et Helvede for ham, og naar hun nu
kredsede legende rundt omkring ham, gik han ind
paa Spøgen, søgte at gøre gode Miner til slet Spil
og saa højst latterlig ud.
En Dag lokkede hun ham med sig gennem en
lang Allé hen til Engene og derfra ind i Skoven. Det
var Aften, og Hvidtand vidste, at hans Herre skulde
ud at ride. Hesten stod opsadlet ved Trappen og
ventede paa sin Rytter. Hvidtand tøvede. Men der
var noget inde i ham, som var stærkere end alle
Love, han havde lært, stærkere end Kærligheden til
hans Herre og stærkere end hans egen Vilje, og da
Collie nappede efter ham og løb foran ham, vendte
han omkring og fulgte hende. Den Dag red Scott
alene, og ude i Skoven løb Hvidtand Side om Side
med Collie, ligesom hans Mor, Kiche, og gamle Enøje
havde løbet for mange Aar siden gennem Nordlandets
tavse Skove. —
FEMTE KAPITEL
DEN SOVENDE ULV
Netop paa denne Tid var Aviserne fulde af
Beretninger om en dumdristig Flugt, som en af
Fangerne i San Quentin Fængslet havde foretaget. Han var
en forfærdelig ondsindet Person og havde fra Naturens
Haand daarlige Anlæg. Han var født paa Livets
Skyggeside, og den Opdragelse, Samfundet havde
givet ham, havde ikke hjulpet til at formilde hans
Sind. Samfundet straffer haardt, og denne Mand var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
