- Project Runeberg -  Unge Hjerter /
35

(1904) [MARC] Author: Christopher Boeck
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V. Valborg Blus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

35

Astrid blev konfirmeret sidste Paaske; og hendes
Uddannelse fuldendes nu af Frøken Ipsen, der
mener, at hun har store musikalske Anlæg.

Betydelig lavere staar jo unægtelig Proprietær
Sørensens; det er dem i Jagtvognen derhenne. Men
det er dog meget agtværdigt, at han vil ud af
Bondestanden. _ Jeg respekterer ham i høj Grad. Sønnen
gaar i Latinskolen. Datteren, Nielsine, er i Huset
hos Provstens for at kultiveres. Desværre er
Moderen og Datteren Bønder i Sind og Skind. — Men,
hvor i al Verden er Højskoleforstanderen henne?«

»Her!« lød en fuldttonende Stemme bagved.

En høj, kraftig Skikkelse med en Dame under
Armen traadte frem og sagde: »Koltrup,
Højskoleforstander, Mille, hans Kone; her har De hele
Plakaten. — Velkommen til Egnen, Frøken!«

Og han og Fruen trykkede varmt Helenes
Haand.

1 det samme blev der en stærk Bevægelse i
Forsamlingen.

Alle vendte Ansigtet fra Baalet og saa i den
modsatte Retning.

Det var den grevelige Familie, der kørte op.

I det smukke, milde Vejr havde Greveparret
efter Middagen faaet Lyst til at køre en Aftentur
for at se Blusset. Og nu kom den grevelige Vogn
kørende med fire, hvide Heste med Blinkere.
Bagefter red den unge Stamherre paa en sort
Blodshest.

Hestene blinkede og stejlede, blændede af
Blusset; og Apotekerfruen gjorde næsten det samme,
blændet af den grevelige Glans, da Jægeren kom og
bad Apotekerfamilien ulejlige sig ned til Vognen.

Det var et stolt Øjeblik, da den lille Frue i
Spidsen for Familien, fulgt af alles Blikke, knejsende
gik ned ad Højen, idet hun hurtig hviskede:

»Lønberg — hils ikke for dybt, Desideria —
se lidt elskværdig ud, Anna — hold dig rank,
Preben — puds Næsen!«

2*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:12:54 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ungehjerte/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free