- Project Runeberg -  Unge Hjerter /
52

(1904) [MARC] Author: Christopher Boeck
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VIII. En Landsbypræst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

52

hunden, den glammende Lænkehund ? Hvor var
Møddingen, den berømte, lovsungne Mødding med Ænder
og Røgtere, hvor var Høns og Kyllinger? Den lille
Gaardsplads var pillet og ren; ikke et Græsstraa
fandtes mellem Stenene. Ingen Kat listede over
Gaarden. Den nylig ombyggede Hovedbygning førte
nærmest Tanken hen paa en Strandvejsvilla. En
prangende Drivhusflora saas bag de store Glasruder,
og en elegant Cementtrappe med funklende
Messinggelænder førte op til Hovedindgangen.

Fruen observerede Helenes forbavsede
Ansigtsudtryk og sagde: »Ja dette er ingen almindelig
Landsbypræstegaard!«

Nej, Helene begyndte at ane det.

Ikke en Lyd hørtes, ikke et Menneske saas;
ingen Storkerede paa Taget, ingen Dueflok i
Solskinnet. Selv Spurvene syntes at være flygtede;
men, hvad skulde de ogsaa her, hvor der ikke var
et Korn at pille?

Nu stod man udenfor Hoveddøren, hvor en
elegant Messingplade bar Navnet Hansen-Bjerg i
Kæmpebogstaver.

Fruen trykkede let paa det elektriske Apparat.

Døren sprang op, og en galloneret Tjener viste
sig i Døraabningen. Han førte dem ind i Entréen,
hvor Tøjet blev aftaget og ophængt. Med en vis
Spænding saa Apotekeren, Fruen og Tjeneren Helene
aftage Overtøjet. Hun viste sig med Sølvnaalen i
det mørke, svulmende Haar og en blaa Kjole med
et klart Tylls Liv.

Tjeneren meldte først de ankomne og aabnede
saa Døren til Salonen.

Ind bruste Fruen, fulgt af Helene og den
trippende Apoteker.

I den ualmindelig elegante Dagligstue sad Provsten
og hans Frue, vegeterende efter den sene Middag.

Provsten var en smuk, men temmelig velnæret
Mand; han fæstede straks sine Øjne med synligt
Velbehag paa Helene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:04:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ungehjerte/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free