Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XIV. En Tournée i Provinsbyen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
Paa engang saa Helene i Baggrunden paa
Gulvet Holmsteds Skikkelse.
Han havde øjensynlig ikke set hende endnu.
Da opdagede han hende pludselig. Helene slog
i en Fart sin Vifte ud og bevægede den stærkt.
»Ja, det er en grumme Varme, her er,« sagde
Fru Sørensen.
Nu døde de sidste Toner hen.
Tæppet gik op.
Ind traadte Primadonnaen, funklende af uægte
Stene, Pailletter, Baand og Silke, en falmet,
opsmin-ket Skønhed, der satte alle Sejl til og næsten nejede
til Gulvet, hilst af et brusende Bifald og adskillige
Buketter.
Med en smægtende, affekteret Røst bad hun i en
lille Prolog Publikum om Overbærenhed; — hun
betragtede det som sine gamle Venner og endte med
at sige:
»Man har jo Pligter,
som man nødig svigter;
og De ved, jeg kommer
her hver en Sommer!«
Bifaldet vilde ingen Ende tage, hun maatte frem
atter og atter.
Da Tæppet paa ny hævede sig, forestillede
Scenen et Boudoir, hvori Primadonnaen og hendes Mand,
skiftevis lænede til en stor Kamin, udførte et pikant
fransk Proverbe.
Han spillede hele Tiden sammen med de
kvindelige Tilskuere, og hun med de mandlige. Et
Sammenspil, der bevirkede, at Stykket gjorde stor Lykke.
Næste Nummer var en Beethoven, spillet af en
bekendt Klaverbanker fra Hovedstaden.
Han indtraadte i ulastelig Dress, lagde sin
Klaphat paa det indrullede Flygel, satte sig saa, anslog
et Par Akkorder, standsede lidt, som forbavset over,
et det virkelig var et Klaver, legede med
Tangenterne, lagde sig derpaa af al sin Magt over
Instrumentet og hamrede løs af alle Kræfter; nu kastede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
