- Project Runeberg -  Unge Hjerter /
93

(1904) [MARC] Author: Christopher Boeck
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XV. To Læger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

93

Justitsraaden igen, besluttede han imidlertid at tage
derover.

Og næste Eftermiddag cyklede han da derhen
og overraskede Justitsraaden, der sad og halvsov i
et Lysthus med Pibe, Cognacsvand og Lægetidende,
som Fruen gerne ståk ham i Haanden, naar han
faldt hen, da han aldrig var sikker for Besøg, og det
gjorde et godt Indtryk paa Patienterne.

Nærum for forskrækket op og sagde gnavent:
»Er De levende endnu?*

Holmsted svarede forbavset: »Hvorfor skulde jeg
være død siden i Gaar Aftes?«

»Hvorfor— hvorfor — fordi maaske Deres onde
Samvittighed ved Synet af mig var vaagnet og kunde
have sagt Dem, at De har negligeret mig og min
Familie, særlig min —«

»God Dag, Doktor Holmsted! Det var da
morsomt!« sagde med sit allermest straalende Smil
Fruen, der havde observeret hans Komme, anet
Uraad og var ilet til med Datteren; »vi har længtes
saa meget efter Dem.«

Ved Ordet »vi« saa hun hen paa Datteren, der
næsten blev køn ved Synet af den unge Læge.

»Jeg fik Skænd af Justitsraaden,« sagde Holmsted.

»Aa,« sagde Fruen, »bryd Dem ikke om ham;
han er gammel og gnaven.«

»Hvad er jeg? Du sagde jo selv —«

»At jeg gerne vilde tale med dig — ja, min
søde Ven.«

Hun halede ham ind med sig og sagde: »Jeg
tænkte nok, du vilde forløbe dig.«

»Du sagde jo selv, at jeg ikke skulde være
behagelig mod ham.«

»Jamen — der er stor Forskel paa at være
behagelig og at være grov!«

»Ja, det har du Ret i!«

»Du kan aldrig gaa Mellemvejen; nu har du
maaske spoleret alt.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:12:54 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ungehjerte/0093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free