Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XVIII. Ude og hjemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
— Næste Aften sad Helene i Haven og saa over
til Nakkerup.
Hun tænkte paa Bedstemoder, Anna og Preben.
Da lød Fodtrin bag hende.
Det var Holmsted.
Han stammede meget forlegen: »Jeg kommer
her med et Brev til Dem.«
»Et Brev!« gentog Helene.
Han fremtog et lille, rosenrødt Brev og gav
hende det.
I det samme kørte Justitsraaden forbi uden for
Haven.
Han saa det, og hans Øjne tindrede.
Holmsted bukkede og skyndte sig bort.
Hun sad og saa efter ham, til baade han og
Cyklen forsvandt i fjerne Støvskyer.
Saa huskede hun paa Brevet.
Hun havde straks kendt Annas Udskrift og
aabnede det. Det lød saaledes:
Nakkerup Apotek.
* Kære Lærerinde!
Jeg vil sige Dem, at jeg længes saa forfærdelig
meget efter Dem. Og derfor skynder jeg mig at
skrive dette lille Brev, mens at Doktor Holmsted
er inde hos Bedstemoder.
Hvor her er underligt, mens De er borte!
Jeg kikkede ind i Deres Værelse i Morges.
Stiger og Malerpotter stod rundt omkring. Der
lugtede af Kalk og Malning.
Og oppe paa Bordet sad to Arbejdere og spiste
Frokost med den ene Haand og drak 01 med den
anden.
Uh, der var saa væmmeligt!
Saa gik jeg ned i Haven. Og der, hvor man
kan se Højskolen oppe paa Bakken, satte jeg mig.
Jeg havde laant en Kikkert af Bedste. Og saa’
derover. Om jeg ikke skulde se et Glimt af Dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
