Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XIX. Naadens Solskin - XX. Mørke Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
— Helene fik nogle Dage efter et Brev fra
Betty.
Konfirmationsdagen var bleven fejret i al Stilhed
og endte med et Besøg ved Faderens Grav, der var
smykket med Blomster.
Brevet sluttede med de Ord:
»Præsten talte virkelig saa smukt. Og han var
ikke nær saa lang, som han plejer at være. Han
udviklede især Naadens Betydning. Og saa sagde
han, at Naadens Sol gjorde alle Mennesker glade og
ydmyge. Og, naar vi allermindst ventede det, saa
lyste den over os.
Da vi siden sad ved Faders Grav, skinnede
Solen paa engang saa varmt over den.
Saa rejste Moder sig og saa paa Aftenhimlen
og sagde: »Mon Solen nu ogsaa skinner paa Helene?««
XX.
MØRKE DAGE.
Efteraaret gled over i Vinteren.
Pludselig meldte Nattefrosten sig.
En Morgen hang det røde Vinløv falmet og
af-jasket, og Georginernes pragtfulde Pibekraver var
knækkede og visne paa en Nat.
Saa naaede man ind i November; Træerne
havde rystet det sidste Løv af sig, Stormen for
hylende over Landet, og det knagede og bragede i
Skovene. Gamle, møre Stammer faldt, og der blev
Plads for Ungdommen.
Solen var gaaet i Vinterkvarter.
Inden Døre lunede Menneskene sig.
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
