Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXIII. Vinteren strenges - XXIV. Billedet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
Han blev staaende lidt, aldeles fortumlet.
Saa kørte han i den smukke Nat en lang Tur
og vendte først sent hjem.
XXIV.
BILLEDET.
Der var i den sidste Tid foregaaet en Forandring
med Helene.
Hun levede kun for Skolen og for Anna og
Preben.
Det var nu i Slutningen af Marts.
Vinteren var forlængst ophørt.
Regn og Slud afvekslede med Blæst og Solskin.
Nattefrosten kom af og til, men om Dagen tøede
det op.
Gule Eranthis og hvide Vintergækker havde
længe blomstret i Apotekets Have.
Hver Eftermiddag sad Helene med Anna og
Preben i Mørkningen oppe paa sit Værelse om den
brændende Kakkelovn. Og de skiftedes til at fortælle
Historier.
Preben fortalte altid om Rødhuderne, der krøb
paa alle fire gennem Urskoven og svingede
Tomahavken over de hvide.
I Dag var det Annas Tur.
Men, da hun skulde begynde, saa hun i det
samme Helenes blege Ansigt, oplyst af
Kakkelovnsilden ; og hun brast i Graad.
»Hvad græder min lille Skat for?« sagde Helene
og tog hende op paa sit Skød.
»Jo, for De ser saa daarlig ud!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
