Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXVI. Det hemmelige Kammer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
Saa gik hun med Cyklen gennem Skoven, til
hun naaede Vejen.
Og, saa i en Fart til Stationen.
Et Øjeblik efter kom Frøken Ipsen spejdende
rem.
Hun befandt sig aldrig bedre end i Tordenvejr.
Efter Mødet med Helene havde hun vandret i
Haven og ventet, at Uvejret skulde bryde løs. Men
da dette ikke skete, og Helene heller ikke vendte
tilbage, gik hun hurtigt samme Vej, den cyklende var
forsvunden ad, og fandt som en ægte Sporhund
snart Vildtet.
I lang Afstand skimtede hun Helenes røde Hue
og kom tidsnok til at se hende stige paa Cyklen og
jage bort i den modsatte Retning uden at se
Forfølgeren.
Da kom et Vindstød, et af disse uvejrsbebudende
Vindstød, der hvirvler alt op.
Et Stykke Papir dansede for Frøken Ipsens
Øjne.
Og det vilde nu for en skjult Tilskuer været en
Fornøjelse at se de Anstrengelser, hun gjorde for at
fange det.
Men, enten kom hun for langt eller ogsaa for
kort; hun hoppede op efter det i Luften som en
Hund efter en Kødbid.
Hun listede sig frem som Tigeren paa sit Bytte
og satte med et pludseligt Spring ind paa det.
Hun standsede aandeløs
Saa greb hun Paraplyen, løftede den højt og
listede sig efter det urolige Papir, som en Vild, der
jager frem med løftet Spyd; og endelig kastede hun
Paraplyen over det.
Nu havde hun det i Haanden.
Hun satte sig maalløs og saa, det var to
sammenhængende Blade af en Tegnebog, beskrevne med
den fineste Blyantsskrift.
Hun læste hurtigere og hurtigere; hendes Træk
opklaredes af en ligefrem infernalsk Glæde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
