Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXVII. Uvejret bryder løs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
Apoteket, at være forblindede, skønt den omtalte
Person gentagne Gange ved sin udfordrende Optræden
har sat sig ud over alle Selskabslivets Love.«
Efter denne stemningsfulde Ouverture gjorde
Frøken Ipsen en Pavse for at nyde Apotekerfamiliens
skrækslagne Miner, før hun lod Tæppet gaa op for
det egentlige Drama.
Derefter fortsatte hun saaledes: »Da jeg i Dag
ved Tretiden tilfældigvis kom op i Hestehaven, saa
jeg Frøken Rørby sidde og skrive. Hun har
formodentlig været nervøs, det er man jo gerne, naar
man har en daarlig Samvittighed; og hun har maaske
hørt mig komme. Hun skyndte sig stærkt og ilede
hurtigt bort. Men i Skyndingen tabte hun disse
Blade.
Læg vel Mærke til, hun havde ikke Mod til at
skrive det hjemme.
Begyndelsen og Slutningen mangler; men der er
dog tilstrækkeligt Materiale forhaanden til at
karakterisere hende og Egnen.
Jeg skal nu in extenso meddele dette Aktstykke,
hvis Hovedindhold jeg kun løselig har berørt inden
Apotekerfamiliens Ankomst.«
Her fremtog hun de omtalte Blade og læste:
......men hun er ogsaa ualmindelig
snobbet. Det er hendes Ulykke, at der her
i Nærheden bor en grevelig Familie. Og,
siden hun har faaet en Titel, er hun bleven
aldeles utaalelig.
»Hvem kan det dog være?«
Min værste Plageaand er dog den ældste
Datter, min tidligere Elev,
»Naa, nu er jeg med!«
der vilde være en nydelig ung Pige, hvis ikke
Misundelsen allerede havde mærket hende;
»Fy skamme sig!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
