Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXXII. Et svensk Hjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
Hun listede sig ud paa Loftet, ganske stille, for
ingen at vække. Da snublede hun over en Række
Sko, der stod uden for Familiens Sovekammer.
»Helene,« raabte Frederikke indefra, »er det
dig? Saa kom ind du! Gustaf er alt paa
Sygehuset !«
Helene aabnede Døren og traadte ind.
Der sad Frederikke, frisk og kraftig, slyngende
sine moderlige Arme om de to Børn, hun havde
paa Skødet.
Helene kyssede hende og Børnene, idet hun
sagde: »God Morgen, Frederikke!«
»Hvad tror du, Klokken er?«
»Uret derinde viste 7.«
Da lo Frederikke med sin friske, smittende
Latter: »Det gaar aldeles galt; men nu skal det
blive stillet.«
Helene skyndte sig mod Døren.
»Det har ingen Hast. Vi spiser først Frokost
Klokken 9. Klokken 7 faar jeg min danske Te herop;
den kan jeg ikke undvære. — Vi vilde ikke vække
dig; men du kan faa det samme hver Dag.«
»Det manglede bare, at jeg skulde lade mig
opvarte; nej, saa maa jeg selv låve Teen«.
»Ja, lad mig se det; for jeg har altid saa mqget
med disse to urolige Hoveder at gøre, saa jeg
sjældent naar ned før 9.«
»Hvor ligger Støvekluden og Fjerkosten?«
»Spørg Hanna! Jeg har underrettet hende om
dit Ønske.«
— Gamle Hanna var i Færd med at feje i
Spisestuen, da Helene bad om Sagerne.
»Jo, det gaar an!« sagde Hanna og rakte hende
med et lunt Smil det ønskede.
Helene begav sig ind i Doktorens Værelse.
Det var højt og luftigt. Store Vinduer med
dejlige Blomster. Nogle faa Billeder paa Væggene.
Og gennem Vindusrammerne til alle Sider
Billeder af den svenske Natur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>