Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXXIV. Saa fast en Dæmning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
troede jeg, det var rent galt; og saa har Vor Herre
netop gjort det saa aldeles storartet, at jeg nu fatter
det bedste Haab. Jeg saa jo, hvor Ronens Ansigt
opklaredes, da hun genkendte Dem. Og nu er min
Haand fast I«
Den syge blev baaren ind; hun blev lagt paa
Operationsbordet.
Helene saa smilende og trøstende paa Patienten.
Operationen var kort.
Den syge gav ikke en Lyd fra sig og syntes
straks at faa Vejret lettere.
Nu en hurtig Forbinding.
Saa førtes hun ind paa Værelset igen og fik
en Morfinindsprøjtning, hvorefter hun snart faldt i
Søvn.
Nu fik den vagthavende Pige Ordre til at melde,
om der passerede noget.
Og Helene gik, efter at have afført sig
Hospitals-dragten, med Almgren over i Villaen.
Frederikke stod paa Verandaen med Ebba og
hendes Søskende.
Doktoren raabte paa Afstand: »Alt er godt og
vel overstaaet. Konen var tapper. Og Helene har
faaet sin Ilddaab! — Nu sover Moder, men i Morgen
skal I faa Lov at komme over til hende.«
De gik nu alle ind i Stuen.
Da brast paa engang Helenes Kraft; og hun var
segnet om, hvis Fruen ikke havde grebet hende.
Doktoren hentede en Flaske Portvin og sagde,
idet han skænkede i Glassene: »De kan være bekendt
at besvime; værsgod, gør det kun, Helene!«
»Nej, nu er det ovre!«
Og Taarerne vældede ud af hendes Øjne.
Frederikke kyssede hende og sagde: »Ja, stærkere
Naturer end du har tit ikke taalt sligt!«
Saa løftede Almgren sit Glas og sagde: »Maa jeg
hilse paa den ny Sygeplejerske!«
Om Aftnen satte Helene sig til Klaveret og sang :
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
