Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
alvorligt Ord uden at tage Selvironiens
Smil paa Slæbetov.
Og nu det, han skrev. Hvad vilde
han? Hvad var hans Maal? Kunde han,
der til Viden havde kun ynkeligt
Vraggods, til Tro kun vage Sympatier, til
Følelser kun opstyltede Ord med
Efterklang af andres Følelser — kunde han
have nogetsomhelst at udrette? Han, der
for at skaane sin Fader gik paa Akkord
med, hvad han vilde sige, fordi han følte,
at hans Alvor ikke kunde bære Byrden
af at gøre andre Sorg, og som dog ved
alt, hvad han skrev, kun vakte Forargelse
hos dem, der holdt af ham — kunde han
nogensinde finde et Ord, der vilde vække
Genklang hos en eneste?
Var det da alt kun en flot
Overfladiskhed, en egenkærlig Forfængelighed?
Var der da intet, der var ham selv?
Han prøvede at gentage i sin Erindring
nogle begejstrede Passus, han havde skrevet
den foregaaende Aften, og som han havde
fundet smukke, da han læste dem højt for
sig selv i Stuens dæmpede Lampelys.
Hvor de tog sig lyssky ud her i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
