Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— »hvis der var noget at opdage, saa
var det allerede for sént.«
Og han bar hende bort fra Vinduet, satte
hende i en Gyngestol og lagde sig paa
Gulvet ved hendes Fødder. Dovent gned
han sin Nakke frem og tilbage hen over
hendes Knæ, mens han sagde: »Sikken et
Barn, du dog er, Mary. Hvorfor vil du
nu ikke tro mig? Det kunde s’gu ikke
falde mig ind at lyve.« Saa blev han
efter Haanden varm ved Berøringen med
hende, tog hendes Haand og bed i Fingrene;
reiste sig pludselig og kyssede hende i
Nakken. Hun bøjede i Behag Hovedet
frem, og han kyssede igen . . .
Men næste Morgen modtog Karsten
Broberg følgende Brev fra sin Kæreste:
»Der er Ting, der er saa oprørende,
at de ikke kan glemmes.
»Du kunde have sagt mig alt, og
jeg vilde have tilgivet dig, men din
Fejghed lod dig lyve gemént.
»Du skammede dig ikke for at jage
mig, din vordende Hustru, af din Stue
for at give Plads for din Elskerinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
