Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gud sad saa højt og fjærnt, og hendes
Ord faldt tilbage uden Svar. Da jog
hendes svare Nød hende til Skrig mod
Gud; hun knyttede sine Hænder og tvang
ham fra sin Himmel.
Det var jo ogsaa for ham, hun
kæmpede. Hans Sag fremfor alt. Men hvorfor
sad han da saa kold og rolig, hvorfor
vilde han taale, at én for én reves fra
ham, naar han dog blot behøvede at
strække sin mægtige Haand ud for at
holde dem fast? Han maatte jo vide, hvor
svag hun var; men hvorfor talte han saa
ikke? Blot et Ord, at hun fik Vished, at
hun ikke kæmpede alene. Hvorfor var
han saa gærrig, han den rige Gud? Det
var jo om saa lidt hun bad, og han gav
hende det ikke.
Hun sank udmattet om i en Stol med
Ansigtet skjult i Hænderne.
Altid var hun dog den samme, aldrig
kunde hun lære at vente i Ydmyghed.
Herren havde sin Tid, og han lod sig
ikke tvinge af hendes taabelige
Utaalmo-dighed.
Og det gjorde hende godt at søge Ly
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
