Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der kom et lidt bittert Smil om Carls
Mund, og han svarede ikke.
Saa vedblev Emil:
»Jeg forstaar, du synes, det er haardt.
Jeg forstaar, at du kan tænke: han kan
sagtens, han, som har gjort sig selv fri
for alle Hensyn. Og dog, tror du, man
er saa lykkelig, naar man har sat sig ud over
disse Hensyn? Tror du ikke, jeg ofte føler
Mo’rs Sorg som en tung Byrder Men
alligevel forstaar jeg det, >og jeg véd, det
er drøjt ikke at faa Lov at være sig selv.
Men tænk paa Mo r, paa hende først og
fremmest. Tænk paa, hvor hun har klynget
sig til dig som sit eneste Haab ! Og om
nu ogsaa det bristede! — Og saa er der
det: du er saa ung endnu, endnu har
Livet ikke saa bestemt stillet den Fordring
til dig, at du skal tage Parti • du har Lov
en Tid endnu at være ventende. Og det,
det her gælder om, er fremfor alt at fare
med Læmpe, at skyde Afgørelsen lidt ud.
En pludselig og skaanselsløs Forklaring
kan dræbe Mo’r, en langsom Forbereden
vil sikkert tage meget af Braadden. Du
selv vil ogsaa staa dig ved ikke at være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
