Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. Lørdag 30. Januar 1897 - A. W-H: Eva Nansen - En Prestefrue: Fra Fjeldbygden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eva Pansen
gav Tordag ZZde dennes en Konsert i Togens store Sal, der, som
hver Gang denne Vor populære, høit skattede Romancesangerinde
lader sig here, var fyldt til sidste pluds.
Fru Nansen er i Besiddelse af en frisk, varm, sjelden sympa
tisk Stemme, som i Forening med et saa dybt musikalsk ægte
kunstnerisk Foredrag som hendes-, i hoi Grad berettiger hende
pladsenssom publikums erklærede yndling
Konserten ilordags indlededeS med ~Die Wallfahrt nach Kev
laar«, en ligesaa smuk som fængSlende Komposition af Tyskeren
Alexander von Fielitz, hvori de mange interessante Enkeltheder
ved Fru Nonsens sjælfulde Tolkning kom til sin fulde Ret og
straks rev Publikum med. ·
En fortræffelig Ussistancc har Fru Nansen vidst at skaffe sig
ved sine Konserter i Hr. per Winge. Hans gjennemsorte fine
og karakteristiske Uccompagnement forholer ikke lidet«··Virkningen
af alle hendes præstationer.
To nye, særdeles fine og stemningsfulde Kompositioner af
Fru Grondahl til Texter af Wilhelm Krag, ~(l)uverture« og
~Hvorfor hyler de sorte Hunde«, vakte stor Begeistring. Med lige
stor Kunst og gribende Virkning formaaede Fru Nansen at male
saa helt førskjellige Stemninger som det sprudlende Overmod i
ferstnævnte og den knugende Vemod og Angst i sidstnævnte.
Forresten indeholdt programmet af nye Ting sk vakre Kompo
sitioner af Elling til Sange af Garborgs ~Haugtussa«· De slog
alle godt an. og en af dem, «spurven«, gaves da capo.
Fru Naner assisteredes dennegang af en finsk pianistinde,
Frk. Fanny Flodin, i hvem publikum gjorde Bekjendtskab med
en meget lovende ung Begavelse. Hun presenterede sig i Bachs
»Chacone«, Brahms Rapsodie, Menuet af Boccherini og ~pauscåe
musicale« af Stojowsky, i hvilke hun lagde for Dagen en allerede
meget udviklet Teknik, smukt Anslag og i Scerdeleshed isidfte
Nummer en sand musikilsk Opfatning publikum latinede hendes
præstationer med stertt Bifald og Fremkaldelser.
U. W-H.
Fra Fjeldbygden.
(Brev fra en prest«efrue.)
(Slut. f. forr. NO.).
Efter en Uges Forle omtrent har vi faaet en, som
det sig hor og bor, trist og vaad Jordstemning over hele
Huset. Zlken saa kan vi ogsaa glæde os, thi —— Pote
terne er inde! Nu blir der en Luften, Skraben og
Vasken, og ~Grassen er overstai.«
paa denne Tid kommer gjerne Bonderne med deres
~Hostrede« (Tiende i Smer, undertiden ogsaa iFjeld
orret). Orretten saltes og roges, eller bare saltes til
~Rakørret«, som er en uundværlig Bestanddel af Jule
kosten. SmerretS Kvantitet afhænger af Gaardenes Stor
relse, Kvaliteten af IZderneS storre og mindre Dygtighed
i Fabrikationen. Det er ingen ensartet Vare, der leveres;
men i Regelen er det dog godtog gult holdbart Fjeld
smor, som modtages med Glæde, da det jo er en Hoved
faktor i Husholdningen, og vi ofte er læns paa den
Tid. Der er nu en stadig Kaffebeværtning, Kjedlen
er ikke af Jlden, og Bismeren i Gang den hele Dag.
Naar ~Hostreden« modtages i Unekset, reiser vi derhen
i den store Krkebaaden, lastet med tomme Holker og
Kasser til Smorret samt de nødvendige Uttributer til
Kaffebeværtningen, som gaar for sig i den lille Kirke
stue, som ligger t LNils Vei fra Hovedsognet ved en
anden Bugt af vor Jndso.’ Den huser ellers kun Presten
ved Sondagsreiserne.
Sidst i Oktober kommer den store Slagtning; det er
en rigtig Batalje, kan du tro. Den burde egentlig være
henlagt mere senhostesz thi det er aldrig koldt nok for
nærmere Jul, men ulykkeligvis er Beitet forbi, og inde
maa der spares paa Vinterfoderet. - leg haaber af mit
ganske Hjerte, at vi ikke har for mange paa Baasen,
Fristelsen Jhertil er ofte stor for Folk heroppe. De har
de fede Sommerbeiter paa Fjeldet i Kikkerten, og da kan
de tjene paa ~Kuerne« sine - men ak —, hvor magre
og elendige de stakkels Dyr mangen Gang ser ud,
naar de slippes om Vaaren, og hvilken Fodernod her
kan være, naar Sneen er sen med at tø sig undaf. De
gaar her mange og steller saa trut med Agerlappene sine
(Byg og poteter maa de jo ogsaa have), men sandelig
tror jeg, de i Længden stod sig langt bedre paa at lade
den gode Foderengen være Nummer en.
Ja, det var Foderet, vi snakkede om. Budeien, hun
er bange det ikke skal slaa til for Vinteren og vil ikke
fode de dødsdømte Dyr længer men hun har ikke
Hjerte til, at de skal dø heller. Den Kjærlighed, den
Kjærlighedl Hun har ingen Madlyst paa Slagtedagen
stakkar.
»Aftenen forud«, som der staar i Kogebogen, tages
Livet af Sauene, en 9—lo i Tallet, det er at betragte
som en Forpostfægtning. Derefter inspiceres Tropperne:
Ola Slagter, Ola Slagters Dreng, gamle Bergit, Kjær
ring No. s, gamle Anna, Kjærring No. 2, vor egen
Dreng Store-Ola, vor do. Vesle-Ola, vore to 2Nar
gitter, Joran Budeie og loran Kokke, og saa tager
Slagtertidens Kasse og Smørre-Brød-med-Ost-Tl"caaltider
sin Begyndelse Om Ukorgenen vækkes vi af Skuddene.
De 2 Kjor og Kvien er faldne. (Slagtermaske har vi
forlængst anskaffet, men efter en Gangs Brug vil Slag
teren ikke mere høre Tale om den.) Naar saa ~Nautene«
er blevet kolde og nedhugne, staar Grisene, de 2 Tyve
pundinger, for Tur, og nu er det mindre behageligt at
være inden Skud- og Høre-Vidde.
Imidlertid er Saueskrottene med Rullerne kommet
fra Haanden, og man staar Ansigt til Ansigt med den
øvrige uhyre Velsignelse af Raaftof, der skal bearbeides-.
Godt om man kjender noget af Generalen i sig ved en
saadan Leilighed og førstaar at anvende de rette Tropper
paa det rette Sted. Som oftest er det ikke af det lettere
Slags, man har at manøvrere med, derfor frembringer
mange ’og hurtige Ordre kun lutter Forvirring, hvorimod
et greit Kommandoord nu og da og en taalmodig eller
rettere seig udholdende Afventen af Tingenes Gang sætter
en i Stand til paa en nogenlunde hæderlig Maade at
vinde Slaget.
Imens sidder Fatter lunt og godt inde i Stuen,
langt fjernet fra Slagets Tummel; viser han sig engang
imellem paa Kamppladsem er det kun for at robe sin
Umulighed; han paastaar sogar, at Grisen ikke skal ha
Kjød, men bare Flesk. ,
Silregner gjor det nu næsten altid i Slagtedagene.
Naar vi saa skal hen paa Staburet om Aftenen for at
salte ned, maa ikke saa sjelden Ingeniorvaabenet sættes
i. Bevægelse; udenfor Kjøkkendøren danner der sig gjerne
paa saadanne Tider en større Indsjø, hvis Overflade
piskes af den sure Vestenvind, der stryger mellem Hu
sene. Man kunde maaske uden Fare for Livet vade den
igjennem; men med det tunge Tros vi forer, foretrækkes
en plankebro, der kan fore os trygt frem og tilbage.
Tilbage ja det er: færdig for den Dag, det er:
varm, god Slagtemad til Aftens, og saa sove, sovet Ja,
du indbilder dig ikke, hvormegen Søvn man kan tilveie
bringell efter en vel anvendt Slagtedag ~mindst dob
belt saa stor en Seng som ellers kunde behøves til al
42 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
