Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. Lørdag 20. Marts 1897 - A. B.: Et Sommerminde (med Billede)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og se paa Orreten, som stod i Vandet blank og stiv —,
og der paa den anden Side laa Gaarden, lys og blank i
Solen.
Paa Molien stod de midt oppe idet med Slaat
aannen her var nok andet at gjøre end at fortælle
om Gamle Vist-Knut og hans Bedrifter.
~Vi kommer nok übeleilig, vi,« sagde vi til Konen,
som gik ude paa Jordet og ragede. Det var en høi,
mager Kvinde, med et lyst, venligt Ansigt, halvt skjult
af et Skaut.
Ua de æ ikje saa salig. Hun kastede Riven fra
sig, rettede paa Skautet og fulgte os bortover til
Gaarden.
Vi blev ført ind i en ægte østerdalsk Stue. Taget
gik ret op til Mønen, den store Peis var prydet med
Birkeløv og paa Skabe og Døre var malt Blomster og
Figurer samt de værdige Forfædres Navnetræk og
Fødselsaar.
Fire smaa Blaatøiskjoler hang ißække og Rad
paa Væggen; de blev baaret ud for straks efter at
»komme ind igjen«, dennegang omsluttende de runde,
butte Lemmer til Husets fire Smaapiger.
Og saa blev der en Opdisking med Brød og Smør
og Ost, og Fjeldørret og Multer, og Flode og Ulelk,
og al den Herlighed som tænkes kunde.
Manden kom snart efter ind i Stuen, lys og ven
lig som Konen. Han kom lige fra Marken, og var i
Urbeidsdragt.
Det var en liden undersætsig Mand, tung i sine
Bevægelser og af faa Ord, men med et Drag af Tro
fasthed og Soliditet over sig, der vakte Tillid.
Vi talte om Vinna, om Fiskeri, om Gamlemor,
som atter var bleven sindssvag, om"Gamlefar, som netop
samme Dag havde været saa syg, og tilslut ogsaa om
Vise-Knut og hans Besøg hos denne merkelige Mand.
Og saa fik vi da tilslut hele Historien.
Det var for over et Snes Aar siden. Gamlemor
var sindssvag og havde været det i længere Tid. Hun
havde været paa Crondhjems Sindssygeasyl, men var
bleven sendt hjem igjen som uhelbredelig. Sorgen var
stor hjemme; det var saa frygteligt at se hende i en slig
Tilstand. Saa fik de høre om Vise-Knut, og tidlig en
Vaar, endnu før Sneen var gaat bort, bestemte Sønnen
sig til at drage over Fjeldene txl Gudbrandsdalen og
opsøge ham. Det var fjorten Mil at gaa, over et øde,
übeboet Fjeld, bedækket med Sne og Js. Det var en
livsfarlig Vandring; Benene hans hovnede op paa
Veien, og Marschen blev drøiere end han havde tænkt
sig den. Men den trofaste Søn vovede den for Mo
rens Skyld. Den sidste Nat traf han endelig Folk og
fik Tag over Hodet. Da han ud paa Formiddagen kom
til Erlandshuset ved Svatsum, hvor VisesKnut boede,
stod denne ude paa Cunet, barhodet som sedvanligt.
Dok ha plaaga me ilt, sagde han, idet Ole Molien
traadte hen til ham.
De gik ind sammen, og Ole frembar sit Erende.
Da han havde endt sin Beretning, bøiede Knut Hodet
mod Hænderne, støttede Ulbuerne mod Knærne og sad
en Stund ganske stille.
fortælle om Fjeldene i. Oles Hjemtrakt, om Skogen der
omgav Huset hvor han og hans Ulor boede, om Elven
og hele Stedets Beliggenhed. Beskrivelsen svarte til
Punkt og Prikke. Ole blev underlig tilmode; Knut
havde jo aldrig været over i Osterdalenl
Urbeie du paa Kopparverkje derheime? spurte Knut
tilsidst.
Nei, de gjer e ikje.
Sende du ikje nogo IZrkje dit hellanP
Nei.
Men du levera åt Bränne?
Ja. ·
De æ en Brunn i Skoje dine - han beskrev der
paa nøiagtig Stedet hvor den laa ——, framve den lig de
nogre raue·Steine, og Vatne i di Brunne ska Mor di
drekje og ba sig ti. Ua saa ska du lägä te en Graut
taa Flesk, Rauvin å Kvitlauk å ge Mor dine.
Ole kjendte godt Brønden. Derimod vidste han
ikke hvor de skulde faa Hvidløg Det var, som-sagt, ud
paa Vaarkanten, og hjemme havde de ingen Hvidløg
igjen. Men Vise-Knut bar ikke Navnet sit for ingen
ting, han. .
Den faar du äs Kjærringe du logerte äs inat, sagde
han. Jdet han derpaa vendte sig til Ole, tilføiede·han
alvorlig: Du ska inte stole paa mi Magt; de æ ei
høgere Magt som gjer de.
Da Ole sagde Farvel lod han den Bemerkning
falde, at Føret var slemt, og at han ikke vidste om han
vovede at begive sig paa Hjemveien med det samme.
Gä du idag, så kjem du fram; men gaa du imorrä,
så sæt du Live tel, sagde Knut. Ole drog afsted, fik
Hvidløgen hos den omtalte Kone – han havde forøv
rigt ikke med et Ord ligeoverfor Vise-Knut antydet, hvor
han havde ligget sidste Nat og kom, efter mange
Strabadser og Vanskeligheder, lykkelig og vel hjem.
Det var ogsaa paa høie Tid; Sneen og Jsen var nu for
Ulvor begyndt at røre paa sig, og han indsaa klart, at
det kunde havt meget skjæbnesvangre Følger om han
havde været ude en Dag senere. Moren underkastede
sig villig den anviste Kur; den lykkedes over al For
ventning, og den Gamle blev ganske frisk. Det var nu
fem og tyve Aar siden, og hun havde hele Tiden væ
ret ganske rask lige til ifjor Vinter, da dukkede Sygdom
men pludselig op paanyt. . ·
Men hvorfor førsøger De ikke samme Kur? spurte
jeg uvilkaarlig. Ole rystede blot bedrøvet paa Hodet
Hu vil ikje nå, sagde han.
stilside i»» et Vindu i Huset ligeoverfor, og et gammelt,
rynket Ansigt kigede ud gjennem Ruden. Det var"den
syge Kone som havde hørt om de fremmede Gjester, og
nu ogsaa vilde have et Glimt af dem. - —· -
Solen var allerede gaat ned da vi kjørte ind paa
Gaardspladsen hos Marit. Erik, Sønnen hendes, stod
ude paa’Gaarden og tog imod Hesten. « ·
Og vi som blev saa længe borte. Dere havde vel
Brug for Hesten idag; det blev saa deiligt Veir alligevel.
Ua, os trur nog de bli Govær imorgä me, sagde
Per, Manden paa- Gaarden, som ogsaa var kommen
til, han skottede mod Vest, hvor Himlen rødenede ijGuld.
Ja, det sagde Ole ZNolien ogsaa.
Ja, han veit de feuil han som ha vøri sjå’n Vise-
Knut, sagde Erik, han tog Blakken ved Bidslet og le
dede den ind i Stalden. «
JFK
Aregekmæssigheder med Hensyn tik Jorsendeksen bedes
velvilligst opgivet-i Ekspeditionen. Telefon: 5954 11.
jOB URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
