Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. Lørdag 20. Marts 1897 - Dame-Klubben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ynme·Ftlttbbexc.
En gång efter starke strider
får du hvila här inunder,
men då ringa andra klockar,
Glunten, vill du tro.
Eleonor sad ved Pianoet og spilte og sang, da jeg
igaar Eftermiddag traadte indi Dagligstuen i Signes
Jem.
H - Synger du Gluntarne, Eleonor?
Ja, sagde Eleonor, idet hun reiste sig fra Pia
noet, jeg kommer aldrig bort fra Gluntarne. Enten jeg
er glad eller jeg er bedrøvet, saa finder jeg Udtryk for
mine Følelser og Stemninger der.
Nu är det vår,
gren är hvar dal.
Lärkan slår drillar
ork goken gal
nynnede hun smilende.
Du er for tidlig ude, Eleonor. Husk, at baade
Ukars og Upril ligger mellem os og ~Gjøken«.
Ja desværre, jeg er altid spfor tidlig ude, sagde
Eleonor med et let Skuldertræk. Ved Dere hvad der
hændte mig her forleden?
Nei, hvad var det for noget rart? sagde Ma
thilde, som i det samme kom ind ad Døren.
lkke et Ord, Eleonor, førend vi sidder ved Te
bordet. Ult af Interesse maa drøftes over Tekoppen,
ved du. Vær saa god, mine Damerl
Det lille Kabinet, hvor det sirlige Tebord ventede,
saa indbydende ud.
Signe havde Ret. Ved Tekoppen er det interes
sante enda mere interessant.
Nu, Eleonor, maa du fortællel
Ja, jeg ved ikke . . . . . . Jeg burde vist
egentlig ikke fortælle det ——
——- Jeg er taus som Graven.
Det var Signe, som kom med denne høitidelige For
sikring, og vi maatte le allesammen, for med al Re
spekt for Signe forøvrig den Kunst at tie synes hun
dog enda ikke at have lært.
——- Ua jo, jeg kan jo gjerne fortælle det, naar jeg
ikke nævner Navne, sagde Eleonor beslutsomt, og saa
begyndte hun:
· . sit-II EFE EJ : JFYITXCOZ» tsk-. .-
S.s.lv-·, .-.«
xs sk.-HD FN . s-« ;
ssf .· HTTP-» k«x
–: ·-.J—; IF 1—:-« set ess- kHz-: ~ sp » HB
."- «- Lst ,«L«kå’-J.··:-T;-—;.,k.2.i-s«. W— s« ,xx -
-,- . · t ··: ’», Z. - ..x lx »-«««-i ·· .s · ~.·-:-x :».-«::«·N - ;
st «- .«,«."-«;:.I.-4.F-N:Z:-..;;..T.—....x-«- «s «·——s ——«« ·««««« » FJE- t l ~
» —-«-»»»5«» « · «.—.——·—·—·—— »s .»Løg«z « ~;J»»« « ?
z- , x «-«; »ssk«lxpÆ —-—»—j. . »«« ·· !«;: ««» z,
: , · fE—Ud " - k- Etigkxsgfs kHz »k ." OFS -.l Häde « it sk «· -::·zk
-« sp . ·,j.«;-«-»z,i«ig«s-. -««s Fzsszzfyzfs « v , : -’; Kis- . - .N-. Lx;-
~ :« -’·k«.iittikth ist ——V«tti ..–’- WsäjluEy xxi-x
x.. E · «-—«sJ HTML-KM« sexa -.- « i-.- - k... J
«H; xj NHL-FF IDF-TT V» Idi « –M vs» ? Yva Hysz
«·«-««’ « VW LTH-TM HTHWHzx .» . · .«; M - Fisk ~1-.«:;,s3«;«–,«
« 7 - ·· ÆEE- «skxkklks« « . .–ss1.««·-ss. » x. - -
XH « si: MFR-s- ~De-S rys-JFK
’" - « « tkke-, - - Nik-: MI- ,:· W« ·«
x ti ti. NFS Qvist-Fisk f : i»«iis«sittkyss .- .’-,-—»·ss«:;;»i««»«·«;;«,;ff».- IE . Yva
H- « t s« stik » stigs-xx Ax- MN cskskst -
Hcgksz s « . . » q» »is THUNka ~, ’· id
’« " - « . ’- «-WJ"«-«·J-,;zks« JF- Z«««Z.««—» ·
- ·· · . ·s · « ryks ,«»:»;—-.kk»s»-J·s«zt»k» .- · «
Jeg drømte forleden Nat saa besynderlig om en
Dame, lad os kalde hende Fru Koch, egentlig en Ven
inde af mine Søstre Det var saa ondt det jeg dromte,
og jeg vaagnede om Morgenen med en dump Følelse
af, at der var hændt noget som ikke kunde gjøreS godt
Iglen.
Ud paa Formiddagen kom Pigen ind og meldte
Fru Koch. Jeg havde næsten folt at hun vilde komme,
og glad over at skulle faa lette mit Hjerte sprang jeg
ud i Entreen og tog imod hende.
Fru Koch er en liden romantisk Brunette, kvik og
livlig, og med meget hoitflyvende Jdeer. Der var i hendes
unge Dage noget overordentlig sympatisk og fængslende
ved hende. Nu har hun foren Del maattet slaa af Paa
Jdealerne og har udviklet sig til en flink og førstandig
Hustru og Ufor. Enda kan der dog Undertiden komme
over hende noget af det eiendommelige, fængslende, som
var saa eget for hende i gamle Dage.
Jeg dromte om dig inat, sagde jeg, da jeg vel
havde sagt hende anbragt i en god Lænestol.
- aa?
Jeg syntes det var Selskab hjemme hos Dere,
og der var en slig 2Nængde Mennesker.
Det var det ogsaa, sagde hun. Det var min
Mands Geburtsdag, og vi havde en hel Del Herrer
hos os. Selskabet brød ikke op før langt Paa Nat.
- Og saa syntes jeg at du selv og et Par andre
Damer hjalp til med Opvartningen, fortsatte jeg, det
forundrede mig at du ikke -
- Ja vi gjorde det, afbrød hun mig. Begge Op
vartningspigerne havde faat Jnfluenza, og baade min
Svigerinde og Mama og jeg var nødt til at hjælpe til.
Jeg følte mig saa beklemt og ængstelig ved Tan
ken paa Slutningen af min Drøm, fortsatte Eleonor.
Den samme smertelige Følelse som jeg havde vaagnet
med om 2Norgenen, grib mig paanyt, og jeg syntes saa
inderlig Synd paa Fru Koch.
Drømte du mere? spurte Fru Koch spændt. Hun
var ganske hvid i Ansigtet. ,
Ja, svarte jeg lidt nølende. Jeg syntes at du
og din ZNand stod fog talte sammen. Dere stod saa
alene, og alligevel var der Gjester rundt om paa alle
Kanter. Jeg hørte ikke hvad J sagde, men der blev en
saa’n Afgrund mellem Dere, mens J talte. Der laa
noget saa saart og ondt i Luften; det lagde sig ogsaa
over mig, som en ZNare, trykkende og tungt, ·og jeg
vaagnede med en dump Følelse af, at der var hændt
noget übehageligt.
Fru Koch svarte ikke noget med det samme. Hun
sank hen i Tanker og syntes ganske tabt for Udenver
denen. Endelig saa hun op. Et Par store Taarer
randt nedover hendes Kinder.
Jeg har altsaa drømt sandt? sagde jeg. Fru
Koch skiftede Farve et Par Gange. -
Dette var besynderligt, sagde hun endelig. · Ja
du har drømt sandt, sandt til hver mindste Enkelthed.
Der blev en Ufgrund mellem min Mand og mig inat,
en Afgrund som jeg følte det vilde blive meget vanske
lig at slaa Bro over. Vi stod i Døren mellem Salonen
og Dagligstuen og talte sammen. Der var Gjester rundt
om os, og alligevel stod vi der saa alene. Og mens
vi talte blev der noget saa ondt, saa ondt mellem
os - - -
—— Men jeg drømte ogsaa noget mere, sagde jeg.
Jeg følte at den Trøst jeg nu rykkede i Ukarken med
var daarlig, men den var dog bedre end ingen.
Hvad var det? «
Jeg syntes pludselig, at Selskabet og alt for-
UO URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
