Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. Lørdag 27. Marts 1897 - I Kjøkkenet - „Sidste Mode“ - Svar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Kjøkkenet
Yiiiee
Windsorsuppe
Afkogt Torfk.
Lammesadel med Tomater, Oliven og Champignons.
Annanas
Hjerpesteg med Salat og Gele-
Gronret (Erter eller Blomkaal).
Ost sk Kjeks.
Js ctr Kage
Frugt og Vonbons.
Epslirifter.
Windsorsuppe 5 skoldede Kalvefoddcr flekkes og koges more
Kjødet pilles derpaa fra Benene og læggesiPres mellem to Fad.
2 Log, 1-2 Selleri, 1 «Burre, IJB Kg. røget Skinke - alt opskaaret
i smaa Stykker og 1,«8 Kg. Smør sættes over Jlden man
maa røre vel, saa Smøret ikke bliver brunt —, jevnes med 5 a 6
Skeer Mel og opspedes med Suppen af Kulvefodderne, 3 a 4 Liter
god"’Bouillon, IJ2 Flaske Rhinskvin og IX4 Flaske Madeira. Suppen
koges derpaa langsomt lj, Time, skummes godt, krydres med Salt,
Sukker og lidt Paprika (ungarsk Peber) og afsiles. 5 piskede Ægge
blommer tilsættes med Vg Liter Fløde og opblandes derpaa under
stadig Omroring lidt efter lidt med Suppen. Denne tilsættes med
smaa røde Fiskeboller, Is 2Kg Mateo-om, de tynde er de sineste;
de maa være opbrukket i smaa Stykker og godt kogte - samt
Kjødet af Kalvesedderne, skaaret i lange Strimler. Istedetfor
Mataroni .og Kjødet kan ogsaa bruges Asparges Suppen maa
ikke være for tyk og bør have en god Smag af Vinen. ·
LummesadeL Man tager en dobbelt Lammeryg og lader Rib
benene følge med. Disse knæktes førsigtig oppe ved Ryggen, saa
Kotteletbenet bliver saa lidet som muligt, og skjæres eller trækkes
førsigtig ud, saa Skindet bliver igjen paa begge Sider af Ryggen.
Dette rulles op under Rygbenet, saa det kommer til at danne to
Ruller der ligger under Ryggen og holder den oppe. Skindet
skjæres væk over Ryggen saa bredt som et Par Fingre paa hver
Side Dette Stykke spekkes godt. Forat Stegen skal holde sammen
og ikke gaa op under Stegningen surres den godt til med Hus
sing paa 3 førskjellige Steder. Den steges i Ovn 11J2 a 2 Timer-
Man hælder lidt Sky i Panden. salter den og laver siden Sauce
af Skyen. Ryggen skjæres førsigtig ud, lægges paa en Fjæl,
stjæres i passende Stykker og lægges atter tilbage saa førsigtig
som muligt, saa Ryggen ser hel ud som før. Det er forhaabentlig
overflødig at sige at Hyssingen maa fjernes Stegen garneres
derpaa saavel ovenpaa som rundt omkring med Tomater —— her
metist nedlagte Oliven og Champignons.
–.—–——«r3-.·.7, . «·s’««t I«»««33s« se- –·I-’. « · « .« "-"-«»«CJLHS—J-.xsz
.- AXE-sa -« ·.» ·· ·."» «. – :« - - ss THX-IW- esD des-fk- -
s- :- z. 33»Y»»·«Æ- »» · , ·» , «» ·» L··»·Yz··a»sp
s. k..«·" -s. .·- «-« c- «-» s . . . s; ·.- ~»..
k- s" - t-« - «»«« , « - s
~s,—.r-.· - r . . sis-
· HOFF- » —, - . s .» » - x·-,,;.
:78- "i:»: J» ISO-« »»· -. , s NRJ-x "j; s· 3 isa-;- .
-k—.:" - :–-—-»- ’.. »«c Idi-GIS Ti NHL —Vi IL- ,
,- ;;s-.; ·s · « Jia- »«»» kHz-. ».s««-.« ~» ~ Lys . «
-... . ; –IF .- ..- » j- -,z FT! Hz « .-..,.-.·k.«. ;
z»«33 ·»- ·j« v .;. 3.– sv; ks yrkads .- ·-
issigss - si- ««s· j- . 2 «- «««- s– ska ’- ’- -«
-—?’.- »- - : ...«..- As- –- A ; :– »4 .k
Fy -« —««·J Ax- ;-·t"«’ .« « ’ ·,. -ky - Z–" " .
- - -«i «7 EFF-EDGE —« s. akt-» ; E- .- . « ".
».- .- x» Hz- .–:-«-,w « Tx x- - ,;« . .
- «-; «- f.- ,«..·4·» - -· »» «0 -.»· .- sgu-« ’ « -
: »s- « ..x R- F- Hs– . - . .» . xxx «»—,- - «,;:««Z· : »
,"–. · "«« I »» «—« ; Dyst xxxsz .;- .- » .
« ..,.. , xx-. « ; . , . I » -. . » . « » de, - :."» .- ,-
-, ETA-LI- Hr.-» ’ -.- A— «- Hz «« T- .«-F LTH– « - Ef.-« ·’ « . "
s» « ·.pr sp-,-s-»—, . ·,· ––»,- .« »«» -, .
- ? sig, . « ",«, » · —Ts ~·« ti. « ..-:; «««s,— . » xxx
..- i-, « . «;-.- «« : « I’- « T«i ."- –- . . ? «
, EF. -Hz :.. .· ·z- » . ’ s·. ( » tett » F«»» x W gt« : ~» Y
"»: .s’- - ·s · 5. »s- s. fixs- «c«—«;·s,;z—3,73;3·s·l—: .·
- · «s« . « : -.- .’—«T ,-·?!"- - «.".· «.J- «· s.d-»-
« ——,-s «s «FF
.., .-»,’. ’· -"—’ s «v « ·z·zx’s23sjcs NTF-
« —7Ps’s»« KO ’ « , ’ " .. « · "—––s—. ". -.· ·· LV- «·«v·
··. DJ ««’-« . " -«–«- .—’-·:- .., ~ .-—. « . - —«- «3«. ""«. « « VPK-« ’· ’· IF
.· sl .:: ,E . Linkszk .«« » »J- ’.a..»»,:«··«·i» »· x« å FN !; .
Ike-Os« «»- «’«·’ » ·· « « · « .
~Sidste Møde-R
» ~Urd«s TNodetidende ~Sidste ZNode«, der skulde
være udkommet denne Maaned, vil paa Grund af· ind
trufne Forsinkelser ikke blive færdig ført Begyndelsen
af April. Vi tror dog vore Abonnenter vil blive til
fredse med den, naar den endelig kommer. Den vil blive
smukt udstyrt og være ledsaget af gode, praktiske Snit
mønstre
Svar.
Vi tillader os herved at anmode ~Urd«s Læsere om
til gjensidig Hygge og Nytte at besvare indsendte Spørs
maal. Svarene bør altid undertegnes med et bestemt
Ukerke og Nummeret paa de Spørsmaal der bliver be
svaret nøiagtig opgives.
No. 2. Et lidet Uddrag af nogle Forord af Dr. Valtyr Gud
mundsson i en Bog af den islandske Novellist Gestur pälssom
Naar man i Danmark taler om »islandsk Liieratur«, saa før
staaes herved i Regelen kun- den oldislandske Literatur før t4«00.
Kjendskabet til Islands nyere Literatur er desværre her i Landet
saa sørgelig ringe, at det sikkert ikke er nogen Overdrivelse, at
der endog blandt Folk af den dannede Klasse gives mange, som
ikke ved, at der findes nogen saadan. - Den nyere islaudske Lite
ratur er hverken saa ringe i Omfang eller saa übetydelig, som
mange synes at være tilbøielig til at tro. Det islandske Folk er
et lille og fattigt Folk; men dets Sans for alle Slags literære
Frembringelser, navnlig Digtning og Historie, cr den samme somi
gamle Dage Det vil sikkert forbause mange at høre, at der hos
dette Folk, der kun tæller 70 000 Sjæle, for. Tiden udkommet ikke
mindre end 24 førskjellige Blade og Tidsskrifter (heraf udgive
dog de 5 af den islandske Koloni i Amerika). Desuden udkom
mer der aarlig et betydelig Antal Bøger, som, naar alt medreg
nes, undertiden endogsaa kan beløbe sig til et hundrede i Løbet af
i Aar. Selvfolgelig har mange af disse Bøger en saare ringe
eller ingensomhelst literær Betydning, men der findes dog næsten
altid iblandt dem nogle, som har et blivende Værd, og som derfor
fuldt ud fortjener at kjendes som levende og ægte Skud af den
gamle, nordiske Literaturstamme - I andre Lande er denne Lite
ratur da ogsaa. baade kjendt og skattet. Der gaar saaledes ikke et
Aar, uden at der i Tyskland udkommet en eller anden Oversæt
telse fra nyislandsk. Ogsaa paa engelsk, hollandsk og svensk er
der udkommet en Del Oversættelserl Ja, selvi Frankrig synes
Islands nyere Literatur nu ogsaa at begynde at vækkesnogen Op
merksomhed, Det er paa det skjønliterære Omraade übetinget den
lyriske Digtning, der staar høiest Den dramatiske Digtning har
altid spillet en underordnet Rolle i den islandske Literatur, hvilket
ogsaa maa siges at være høist naturligt i et Land, der- ikke eier
nogen Scene. » I.
No. 13. Det bedste Middel til at give rødt Haar en mere
blond Farve er hver Dag at-rede det med en Kam, dyppeti
~Vinaand.« " - Brit.
Indhold: Elisabeth Scheyem Selskabet blev betalt. (Med
Billeder). - Musikforeningens sidste Konsert. Us E. S. - Helle
nernes Konge og Dronning (Med B,illede—r). - Et Soveværelse-
Jnteriør (Billede). Et Ord. (Forts.) Kjærlighedl Af J. —-
Lysets helbredende Kraft. ——- I Kjøkkenet ~Sidste Mode«. —-
Svar.
Oscar Andersens Bogtrykkeri - Kristiania.
1246 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
