Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. Lørdag 3. April 1897 - Frk. Tuckers Beilere (Overfat)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som tilhørende en af Landets fornem te a ·l· —-
Var forøvrigt i·Øieb»«likket i en Smulse Zeiixelfeorrlegenlth
sthejdacksenlde sitt Hjerte og sin Haand han havde
Sk ie e « «
Dyderl g om hendes Elskværdighed og gode
Frøken Adelaide begyndte at leve I
» » paa en t «
Isuthccldlllixk Afskdddgng og Aftenselskaber, besøgieolTsFaotke
Ekvipage, æ e sig elegant og kjørte med egen
« Hendes Kinder blev fyldigere Farven « ·
hendes Udseende ungdommeligere, tog gamilelfkkiiejgkkiklx
Zg Egkemaetny der endnu ikke havde opgivet Haabet
en e «
beger a vise hende allehaande smaa Opmerksom-
« Frøken Adelaide havde intet imod alt dette. Hun
morede sig vel undertiden i sit stille Sind over de galante
Kavalererz men de var jo meget venlige og elskværdige,
og det var desuden ganske morsomt at være Gjenstand
for saa megen Hyldest.
Men Frøken Tucker havde ogsaa før hun blev den
tige Dame havt en Beundrer. · "
Ikke langt fra hendes forrige Bolig boede en pen
sionert Embedsmands Familje, gamle Venner af hendes
Far. I deres lune, koselige Hjem havde Adelaide Tu
cker tilbragt mangen hyggelig Stund, og her var det
ogsaa hun første Gang havde truffet William Spear
mont, 2Nedicineren, der havde arbeidet saa haardt for
at kunne naa frem til« Embedseksamen, og som endnu
havde meget vanskeligt for at slaa sig igjennem, men
som ved sin kjække, mandige Optræden, sit ædle Tænke
sæt og sit ridderliga Galanteri havde vundet hendes
Hjerte. Han var ogsaa begyndt at søge hende i hendes
Hjem.’ Frøken Tucker sørgede naturligvis altid forat en
af hendes ZNusikelever eller gamle Frøken Tibbs oppe
paa Kvisten var tilstede ved saadanne Leiligheder, og
han havde intet at indvende herimod; tvertimod, han
havde været glad over at han ingen Anledning fik
til at tale med hende om det som det alligevel vilde
være Daarskab af ham at tale om. Han var kommet
fra en By langt borte, og han havde nu i seks Aar
levet paa en gjer-rig Onkels Naade. Han kunde endnu
ikke førsørge sig selv, langt mindre Kone og Barn.
Han beundrede Frøken Adelaide, beundrede og
elskede hende, En Rosa Bonheur eller en Patti stod i
hans Øine ikke over hende.
Hver Paaske sendte han hende en Buket med Liljer
og hver Jul en af de sidst udkomne Bøger. Til Gjen
gjæld havde hun en Gang givet ham en Vase, som hun
selv havde malet med de skjønneste Blomster, og
den var ham en meget dyrebar Skat. Han stillede den
saaledes at han kunde se den med det samme
han aabnede sine Øine om Ukorgenem og naar han
undertiden viste sine Venner den, pleiede han atsigex
~Det er en meget begavet Dame, som har malt den«.
Men hvis nogen af hans Venner ved en saadan Leilig
hed kom med en eller anden Hentydning til ~den bega
vede»Dame«, afspiste han dem med et: ~Langtifral
Hun staar saa høit over mig. Blot et Tegn paa Ven
skab - intet andet«.
Undertiden kunde et vildt Haab om at noget skulde
hænde, gribe ham. Tænk om hans Onkel døde, eller
hans elskede Adelaide mistede sine Elever og han fik
Mod til at sige: ··
—" Del mine femten Kroner om Ugen med mig;
det er bedre end intet. ·
Frøken Tucker havde paa sin Sde ofte ærgret sig
over at det ikke var en Kvinde tilladt at fri selv. Thi
naar William Spearmont, som tydeligvis elskede hende,
var bange for at sige noget, og hun heller ikke havde
Lov til at udtale det afgjørende Ord, vilde der jo aldrig
kunne komme noget ud af det. ·
Da blev Adelaide Tucker pludselig en rig Dame.
Det var et tungt Slag for Spearmont nu var der
mindre Haab for ham end nogensinde. -
Frøken Tucker inviterte ham til sine Selskaber; men
han gik ikke. .
Hvorfor skulde jeg gaa derhen og se alle de
lærde og fornemme Herrer ved hendes Fødder, tænkte
han. Hun vil bare foragte mig ved at sammenligne
mig med de andre. Og jeg har jo desuden heller ikke
nogen ordentlige Klæder. » s
Og saa skrev han, saa nydelig som han kunde, en
liden Billet til Frøken Tucker med Undskyldning fordi
han ikke kunde komme, og kastede sig derpaa over sin
Byron og sin Schelley ivrigere end nogensinde.
Adelaide beklagede fremdeles at Kvinderne ikke
havde Lov til at sige det første Ord; men hun var forøvrigt
saa optaget med at ordne sit nye Hjem, ansæi·te Tjenere
osv., at hun havde liden Tid til at tænke nærmere over
Sagen. ·«
Der var ogsaa andre Ting som lagde Beslag paa
hendes Opmerksomhed. Unsgkarle, Enkemænd, ja
endog en fraskilt Ægtemand beilede .til hendes Gunst;
Zikodre behøvede hendes Raad med Hensyn til sine Søn
ner, og Søstre fortalte at deres Brødre havde bedet saa
pent om at blive forestillet for ~den interessante Dame«.
Adelaide tænkte undertiden paa de koselige Aftener
i sit gamle Hjem, da William Spearmont sad lige sover
for hende ved Kaminen og sagde hende Komplimenter,
der kom fra Hjertet. Midt iblandt en Skare af . Be
undrere kunde hun føle Trang til at styrte afsted til et
lidet Værelse i B—gade, træde ind over Tærskelen til
den lille Helligdom og raabe af hele sin Sjæl:
William Spearmont, jeg har nu en stor Bank
bog og et stort Hjem. Mænd som ikke bryder sig et
Døit om mig, førsøger at komme i Besiddelse afdisse
Ting. Kom du, som elsker mig, og befri mig fra alle
disse 21«cennesker, del med mig alt hvad jeg har, og gjør
mig lykkeligt
ZNen hun gjorde det selvfølgelig ikke.
Ægteskabstilbudene blev imidlertid stadig talrigere.
En Dag laa fem Frierbreve foran hende paa Bordet.
Adelaide læste dem-igjennem og sad en Stund stille og
saa betænksomt hen for sig. Hun greb resolut Pen
nen og skrev nogle Ord til Redaktoren af et af de største
Dagblade i Byen og bad ham straks sende hende en af
sine dygtigste Reportere
Reporteren indfandt sig, og da han en Times Tid
senere forlod Frøken Tuckers Bolig, havde han et tæt
beskrevet Manuskript i Haanden.
Næste Morgen bragte Byens ledende Organ en
opsigtsvækkende Nyhed Over Artikelen stod med store
Bogstaver:
gifter et Offer for dumdristige Hpeliukatioueu
Frøken Adelaide Sukker tabt sin Formue
Og derpaa fulgte en nøiagtig Beskrivelse af det
store Tab tilligemed en Veklage over den rige Dame der
med et Slag var bleven berøvet det mest nødvendige til
Livets Ophold. .
Frøken Adelaide læste denne Artikel med megen
Tilfredsstillelse da hun næste Akorgen sad ved Frokost
bordet. Ud paa Eftermiddagen bragte Pigen hende
nogle Breve, og hun læste dem igjennem et for et med
et lunt Smil.
URD 127
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
