Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. Lørdag 3. April 1897 - H. F.: Moderne Reiseliv og moderne Reisetyper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jeg hørte hendes elskelige Stemme, førstyrrende Omgivel
sen, læsende høit af den røde Bog for sin loseph,
der gik med Kjendermine og bed sig i Mustaschen og
betragtede Venus forfra og bagfrai hele to Minuter,
eller ved det skjæve Taarn i Pisa, Rom - hvor
de tilbragte 5 Dage Peterskirken, Colosseum, Forum
Romanum osv., Neapel, Vesuv, Pompei, Capri - den
blaa Grotte, ikke at forglemme - Sorrento - Ja,
selv om jeg sletikke in natura har truffet Joseph Meyer
ans Frankfurt, saa har jeg, hvor jeg har reist, seet hans
Aandsfæller, akkorderende paa Hoteller, radbrækkende itali
ensk, trættende med Bær.ere, Vognmænd og Konduktører
shvad forresten trænges i Italien l) altidgeschäftig rendende
omkring, saa Bonjourskjodene har hoppet. Jeg tror ikke, at
jeg begaar nogen større Uretfærdighed mod Hr. Joseph
Meyer, naar jeg antager, at han igrunden finder, at
Bryllups- og Fornøielsesreise i vor Tid tager adskillig
mere paa Kræfterne end selve Aarsopgjoret hos Meyer 85
Co. hvilket ofte kan være stridtnok, og at det er med et
stille Lettelsens Suk han ser Toget standse ved Frankfurts
store indrogte Jernbanestation
Men nu begynder ogsaa først Fornøielsen, nu maa
der sørges for, at Reiseudgifterne svarer Rente, og
vor Joseph førstaar ogsaa at reklamere. lkke alene
at han kan holde Foredrag om det Sixtenske Kapel og
Raphaels Stauzer i Vatikanet, men ogsaa om de første
Kristnes Bygningskunst og Antikens Vægmaleri. Des
foruden har han en Del interessante Reiseoplevelser, f.
Ex.: at man i Bauer-Grtinenwald i Venedig fik ~gerade
dasselbe Bier« som hjemme, ~sogar« fra samme ~Brygg
eri«, eller at han i en Ofteria i Rom staaende paa
hørte ~Heil dir im- Sugeskranz«. Ja Reiseudgifterne har
baaret Rentez inden sin Kreds ansees vor Ven som en
sjelden interessant Nkand og en Autoritet særlig
paa Kunstens Omraade. Følgen af det hele er, at
baade Svigerpapa Schwingelbein og Kompanjongen og
flere andre er blevne saa begeistrede for ~das Land wo
die Citronen blühen,« at de ved første Leilighed løser
sig en Billet: Italien iZO Dage Milano osv.
osv. osv.
Det være mig langt fra at paastaa, at ikke vor ZNeyer
har Jnteresse for Jtaliens Land og Folk jeg vil
sogar næsten tro, han er Kunstelsker, og en Ting ved
jeg sikkert han holder virkeng af Naturen - som
ligger til os Germaner. Men hans Reisemaade er
fortvivlet forkjært og et ægtefødt Barn af Humbugens
og Reklamens Aarhundrede. Havde « han istedet til
bragt sine 50 Dage i en af de vakre italienske Smaa
byer, der ligger paa Apeninernes Skraaninger eller
nede ved Havet, havde han rolig kunnet bese Kirkerne,
gaaet i de smaa krumme Gader og blevet kjendt oppe
paa Nkuseet – et lidet ZNuseum med ofte brilliante
Sager har næsten hveranden italiensk Smaaby - han
kunde i Ro drukket sin Vin og røgt sine Cigarer, seet
Aftenens Solglod paa Apeninerne og Cypresser iHo
rizonten kneisende op mod en rød Himmel istedenfor
at jage om og se alt tiden at eie et virkellgt
Indtryk.
Engelskmænd synes mig drive Reiselivet lidt ander
ledes, og deres Reklamelyst gaar mere i Retning af Sport
Og Rekorder. Italien kan ikke byde dem dette i saa
Udjtrakt Maal som Schweitzerfjeldene eller Orientens
uctviliserte Egne. Italien bese-ges da ofte kun paa
Gjennemreise Jeg skal ikke glemme en Englænder,
Jeg traf i Verona, han skulde paa Velociped til Je-
Mssllem Hvilket lødigt Tidsbtlledel Ukod Getsemane
Oliventrær og Kristi Grav, hvor fordum Tusin
der af segnende og dodstrætte Skarer har hvilet ud, did
hen ftevner nu pr. Velociped denne moderne Pilegrim
med Snadde, Jægerskjorte, Jockeylue og Knæbukser,
der lod de muskelstærke Ben komme til sin Ret —-
Ben, der kunde bringe et gammelt Posthds Tænder til
at les-be i Vand.
Saa sad han, Engelskmanden, og sukkede i Tanken
paa de vanskelige og farlige Veie og slette Kvarterer og
drak Seltersvand " Vin turde han ikke drikke, han
skulde nemlig den næste Dag ride betydelig over 200
Kilometev ~Vi Englændere maa være i stadig Bevæ
gelse for at fordrive vor dybe Ulelankoli. Syd!ændin
gerne kan ligge i Solen og le og intet gjøre - hvilkkt
lykkeligt Folkl« udbrod min melankolske engelske Pilegrim
og drak Seltersvand. Zlkuligens er det Allelankoliem der
driver Englænder-ne, ofte under Livsfare, op paa lung
frau Schrechhorn eller Paa Tigerjagt i Jndien eller paa
Velociped til Jerusalem Jeg ved ikke, de
Engelskmænd, jeg har truffet, ser iallefald karske ud til
Legeme og Sjæl.
Forresten tager den anglosaksiske Race det meget grundig
ligeoverfor Jtalien. Jsær har jeg ofte paa Museerne truffet
Umerikanerinder, der længe og stille har kunnet sidde og be
tragte enkelte af disse gamle Zilesterværkev J Dollar
nes Land er der ofte en Agtelse og Pietet ligeoverfor
Europas Kultur, der virker tiltalende, og det største Pro
centantal i Fremmedkvarteret i Rom rekruteres fra Ver
densdelen hinsides Atlanten. De gaar stille igjennem
Salene og bliver aldrig høirøstede, har i det hele taget
ikke den Evne som Folket fra Elben og Oder at rekla
mere for sig selv, en Uvane, som virker saa meget mere
stødende blandt Antikens rolige, harmoniske Omgivelser.
Jeg skal ikke glemme, at jeg blandt forpustede pr.
Rundreisebillet farende Europæere, der besøger Museerne,
et Par Gange har seet en Perser, " der gik værdig og
stolt gjennem Salene. Han var liden af Vekst med et
intelligent ligegyldigt Udtryk i Ansigtet og foruden Tur
banen paa Hovedet helt europæisk klædt. Med sig havde
han en Kvinde, antageligvis sin Favorithustru, ligele
des europæisk klædt, men hun havde førstaaet at drapere
sig med et Slør paa Hovedet frit hængende nedover den
ene Skulder og Ryggen der gav den enkle Bomuldskjole
med europæiskt Snit en virkelig Charme. Fru Meyer geb.
Schwingelbein til Lærdom og Efterfølgelse. De gik om
kring i Zlkuseerne og gjorde intetsomhelst Forsog paa at
sætte sig ind i Antikens eller Renaissansens Aand, og
Guidåns ivrige Veltalenhed prællede af mod deres kom
plette Ligegyldighed De havde sin Kultur, kanske dødsdømt,
men som de førstod og havde levet sig ind i. Antikens
storstilede Nogenhed fattede ikke de, der kjendte Haremets
lumre bedøvende Sandselighed, og der var for meget af
Fatalismens Zilelankoli over dem, til at de kunde have
Øie for Renaissansens sterke Tivsudfoldelse
De hørte til en anden Tid og gik ligegyldig gjen
nem Salene som Repræsentanter for Orientens døende
Kultur, en Kultur, der engang truede Europas og
har efterladt sig ZNindesmerker som Cordova,
Granada, Alhambra. - Og kanske de ZNindesmerker
vil blive staaende, naar Fugerne af det -s9de Aarhun
dredes sammenrabsede Kultur er løsnede, naar Eiffel
taarnet, Brocklynbroen og den tyske Rigsdagsbygning
ligger i Ruiner. . H. F.
URD 129
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
