Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. Lørdag 12. Juni 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Dag det er jeg sikker paa - vil han bede
om hendes Kjærlighed, og saa vil hun fortælle alt om
Robert. Han vil være taalmodig og vente, og lidt efter
lidt vil hun søge hen til ham for at faa Trøst, og alt
vil komme i den rette Orden. Jeg er derfor ikke bedrøvet,
naar jeg tænker paa Stefanie. Sorgen har lært hende
meget; mod Fru Compton er hun som en kjær Datter.
Anna, naar jeg ser min Gut igjen, vil jeg for
tælle ham hvor god Stefanie har været mod mig for
hans Skyld, sagde den barnlose Enke til mig en Dag.
Og da jeg gjentog dette for Stefanie, gled der et yndigt
Smil over hendes Ansigt.
- Stakkars Robert, sagde hun blødt, og hun fik Taarer
i Øinene, jeg er saa glad, fordi Roberts Ukor elsker mig.
ika
Brev fra Rom.
t gjennemstreife Rom ved Nattetider er en For
nøielse, hvortil jeg ikke sjelden inviterer mig
selv. Med Cæserens Tilladelse indbyder jeg
til Følgeskab —— koml og jeg vil føre eder
gjennem krumme, snirklede Gader, forbi gamle
Huse med sprukne, pittoreske Mure, forbi
Fontæner med grinende Satyrhoveder, sprudlende Vand,
hvori Maanestraalerne leger. Natten her i Rom har en
egen Charme, særlig da i Maaneskin.
- Stille slaar Maanedisen sit Slør over Nutiden og
det, som ved Dag gjør Roma til Italiens Hovedstad
intet kan som Maaneskinnet fremhæve Ruinernes Tragedie,
og der gives heller ingen mer flatterende Stemning»sbag
grund. Vi gaar om Svingen ved Pantheon —et vel
bevaret gammelt Tempel med pragtfulde Søiler nu
omgjort til Kirke og Hvileplads for ingen mindre end
Victor Emanuel. Gjennem en Del Smaagader føres vi
ud paa Corsoen Fremmedkvarterets og Uristokratiets
Pulsaare. Gaden er nu næsten død, det er ved 5—6 å«
7 om Aftenen her vrimler af Folk og Gkvipager. Vi
styrer over Corso Victor Emanuel videre op ad cement
belagte Trapper til CapitoL Det ydre Capitol er ikke
længre Antikens Michal Ungelos Uand har hoved
sagelig formet dets nuværende Udseende og reist eller om
bygget de tre Paladser, der kroner Bjergkaliens Top.
Paa Pladsen deroppe staar Marcus Uureliißronsestatue,
en af de større af det Slags, der er os bevaret fra Untiken.
Værdig og rolig i Holdningen sidder han til Hest, denne
Filosof paa Tronen, denne noble Representant for den
harmoniske Hedendom. Det fortælles, at Grunden til, at
denne Statue saa hel og holden er bleven bevaret for de
første Kristnes fanatiske Odelæggelseslyst ligeoverfor alt,
der mindede om Hedendommen, er den, at man antog den
for at være en Statue af Constantin den Store, de første
Kristnes Keiser. En lykkelig Zeiltagelse har saaledes be
varet den for Efterverdenem et er et Faktum, at langt
mere barbarisk end Vandalerne og Barbarerne har de
tidlige Kristne, Paverne og deres Haandlangere, optraadt
ligeoverfor Antikens Skatte. Vandalerne tog Guld,Sølv
og Kobber, en Del Bronce ogsaa, men Marmoret har de
for det meste levnet uantastet. Muligens har en eller
anden fordrukken Vandal for sin private Fornøielses Skyld
vel haardhændt karesseret nogle af Antikens Skjønheder,
men den hovedsaglige Skyld for Vandalismen falder dog
paa Middelalderens Barbarer og Pavernes Fanatisme.
Rigtignok gjorde Peters Stol under Renaissancen sin
Brøde for en Del god igjen ved at redde, hvad endnu
reddes kunde, og man maa vel sige, at det er en udsøgt
Heflighed fra Pavernes Side ligeoverfor Antikens Guder
at indrømme dem Plads i sit eget Slot og endogsaa lade
Venus, Antikens salvede Kjærlighedsgudinde, sove under
samme Tag som ~den hellige Fader«.
Vi gaar sagte og høitidlig ned ad Via Sacra, tæn
kende paa de mange Triumftog, som endte heroppe. Via
Sacra var den Vei, som alle Konsuler maatte gaa for
efter sit Valg at ofre til Jupiter paa Capitolerhøien.
Vi kaster et Blik mod den tarpeijiske Klippe og mindes
det bekjendte Ordsprog: ~det er ikke lang Vei fra Capitol
til den tarpejiske Klippe«. Vi øiner Palatinerhoien med
Cypresser, der staar lig Fingerpeg mod Himlen saa
stiger nye Jndtryk, paa den sunipige Dalstrækning ved
Capitol ligger nemlig Forum Romanum. Tankerne føres
uvilkaarlig hen til Qvitts-, Cæsar, Cicero og Livius igjen,
disse gamle Hedersmænd, hvis Bekjendtskab man gjorde
paa en haard Skolebænkz og det er næsten som om de
indviklede latinske Sætninger med Subjekt og Predikat
fortvivlet langt fra hinanden gjennem Midlets Üblativ
og Uarsagens Ukkusativ faar Kjød og Blod og ifører sig
menneskelig Form. Vi ser Folketribunerne befolkede, Ple
·beierne kranglende med gamle brave Patricier,iScerdeles
hed med Konsulen mest om IZI2-dels Procent af Skatte
byrden - naturligvis for at vinde Folkegunst, paastaar
Livius Det er nu saadan nogle blir populære her i
Verden! Og dog paa Valgdagen saa man Patricier med
alvorlige Folder i sine Unsigter gaa omkring og trykke
Plebsen i Hænderne Det gjaldt at passe sine egne Jnter
esser. Men kom saa en Gang Fædrelandet i Fare, da
har vel neppe noget Folk som dette romerske kunnet bære
større Byrder og spænde sine Kræfter mereffortvivlet —-
Tvistigheder glemtes, Faren adlede, i Felten var det et
Folk af Konger.
Tre slanke Søiler rager op af Maanedisen, det er
Rester af Castor og- Pollux’ Tempel oprettet til Minde
om Seiren over Latinerne ved Regillass’ Sø. Her havde
Senatet hyppig sine Møder. Det var sandsynligvis her,
at den brave, hæderlige Cicero, der absolut var større som
Taler end som Personlighed, frelste Fædrelandet mod
~Unarkisten« Catilina, der intet min-dre vilde end vende
hele Samfundet op og ned. Da fik pludselig de skjægløse
græsk dannede Senatorer et af sine energiske Ryk. De
hævede sine skaldede Pander, strammede sig op ide sirlig
foldede Togaer og blev energiske —·— hvilket sidste alt efter
som Uarhundredernerullede frem blev sjeldnere og sjeldnere.
De tog sig nu som sagt sammen og ekspedierede hele den
sociale Revolution med en beundringsværdig Hurtighed
og Energi. Energi ja, det eiede disse gamle fint
dannede Romere naar det trængtes, rykkede de i Felt
og gjorde sine Sager godt; men naar det ikke trængtes,
nød de Livets Goder, drak kjølig Falernervin, spiste Tæk
kerheder fra Egypten og Pontos, læste sine Filosofer og
konverserede, liggende paa Løibænker, sine græske Venner.
Vi ser, eller rettere indbilder os at se, Rastra
Julia, hvor Cæsar byggede sin Talerstol midt imod Ciceros
og Catos. Nærmere trædes Palatinerhoien, det er der,
hvor Caligula byggede sine Paladser. Gjennem Maane
disen skimtes en Række stirrende Øine det er Gaslyg
terne, der synes at ville fortælle os, at vi har det Herrens
Aar i897, og at Verdens Tyngdepunkt ikke; længre er at
238 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
