Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 26. Lørdag 26. Juni 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vredet Lem er bragt iorden, mangen kroget Ryg rettet og
mangt et knust Haab faat nyt Liv. Thi hvor det gaar
mod Sundhed og Helbred, der gaar det ogsaa mod Frei
dighed og Glæde, mod nyt Haab og nyt CLiv!
tk:
Distriktslcege Kjolstads Navn betegner den første
Merkepcel i den norske Orthopædi’s Historie. I det Tids
rum der omfattede hans Virksomhed, 1858—x860, be
handlede han de førskjellige Skjævhedsformer efter en af
ham selv udtænkt Methode. Efter Kjolstads Død fort
fattes Virksomheden i det samme Spor af Dr. U. Tide
mann og senere af hans Slægtninge· I Begyndelsen af
90-?-larene overtoges Jnstitutet af Dr. P
. Gjertsen,
mens noget tidligere orthopædiske Unstalter efter svensk
Mønster var oprettet af Dr. Kr. lervell og Dr. Rein
hardt Natvig Det medico-mekaniske Jnstitut har
ogsaa de senere Aar behandlet Skjævheder efter det
Zander’ske Maskinprincip. For Vestlandets Vedkom
mende repræsenteres Orthopcedien ved et Par Jnstituter
i Bergen.
~Kristiania orthopcediske Jnstitut-O fra hvilket vi denne
Uge forestiller vore Læsere et Par Jnteriorer, og som er
det eneste i sit Slags her i Kristiania, oprettedes Hosten
1896 som en Centralanstalt ved Sammensmeltning af Dr.
Giertsen’s, Dr. JervellS og Dr. Reinhardt Natvigs tid
ligere I·nstitllter.
Den Gren af den medicinske Videnskab der kaldes
~Orthopædi« omfatter, som bekjendt, Læren om abnorme
Formforandringer af det menneskelige Legeme, som Skjæv
heder, Klumpfodder osv. Behandlingsmaaden er som oftest
noget førskjellig for de førskjellige Lande og efter de enkelte
Ortopæders Opfatningsmaade; den Behandlingsmaade
man paa det orthopædiske Jnstitut her i Kristiania har
valgt, er« en Forening af den gamle KjolstadSMetode,
Strækning ved Maskiner, svensk Sygegymnastik samt Hold
ningsovelser efter schweizisk 2Nenster.
Man har beregnet, at der af skjæve Børn er 2J3 Piger
og —blot IX3 Gutter. Ja, enkelte Statistikere som Kolliker,
Ketch, Wildberg er etc. beregner x skjæv Gut for hver
5—6 skjæve Piger. De værste Former af Skjævhed findes
ofte hos Gutter, fordi den i sit Begyndelsesstadium ikke
saa ofte bliver lagt Merke til hos Gutter som hos Piger.
Aarsagen til Skjævhed er som oftest en ulige Be
lastning af Hvirvelsøilen, saaledes at dennepaa samme
Maade og i længere Tid bringes til at indtage en Side
bøining’. Dette sker ved ofte at bære tunge Gjenstande i
en Arm, ved den Uvane at støtte sig blot paa det ene
Ben (la Hanche-Stilling), som Børn saa ofte er tilbøielige
til, ved den skjæve Stilling man ofte indtager under Fiolin
spil og andre Beskjæftigelser, men særlig ved den lange
Stillesidden paa Skolen og den skjæve Stilling Børnene
ofte indtagerunder sine skriftlige Arbeider. Derfor be
tegner ogsaa Kocher Skjævheden som ~Skolesygdom«,
mens Staffel kalder den ~Siddesygdom«.
Ut alle Skolebørn ikke bliver skjæve, viser blot at
ikke alle er lige disponible for Skjævhed. Eulenburg
paaviser, at Urvelighed ogsaa kan ligge til Grund for denne
Deformitet. I xOOO Tilfælde af Skjævhed har han fundet
at 25 OXO skriver sig fra Urvelighed. Disse Børn fødes
dog ikke skjæve til Verden; det arvelige Moment ligger
snarere i en vis Slaphed og Mangel paa Modstands
evne i de Elementer der konstituerer Hvirvelsøilen, der ved
Leilighedsaarsager udvikles til Skjævheder.
Et andet disponerende Moment er ogsaa. den saa
kaldte »flade Ryg«, en egen Holdningstype, hvor de
normale Krumningeri Hvirvelsøilens Hals-, Ryg- og
Lændeparti er lidet udpræget, den Svaghedstilstand i Ben
substansen der fremkaldes af den engelske Syge samt Mu
skelsvækkelse. Skjævhed har lettest for at udvikle sig hos
Børn som vokser hurtig samt hos blegsottige Børn.
En Skjævhed kan naa en overordentlig høi Grad,
men kan ogsaa stanse paa hvilketsomhelst Udviklingstrin
Det merkelige er dog at den atter kan tiltage i de senere
Leveaar, som efter gjentagne Fødsler, under Indflydelse
af de Forandringer Skelettet undergaar i en høiere Ulder
o. s. v.
Spædbørn kan let blive skjæve derved, atßarnepigen
stadig bærer dem paa den ene Arm. Et særligt kon
strueret Leie kan i saadanne Tilfælde være af Nytte.
Bandager og kunstige Korsetter er i det store og hele for
kasteligez de kan i det heldigste Tilfælde stanse en Skjæv
hed, men ikkehelbrede den. Korsettet bruges kun i spe
cielle Tilfælde, naar ingen anden Hjælp er mulig,
eller naar et Barn er nødt til at reise hjem uden at kunne
fuldføre Kuren «
Man kan i Hjemmet danne sig en Ide om, hvorvidt
et Barn er skjævt eller ikke paa følgende UTaadez
Man lader Barnet, afklædt til Hofterne, staa i al
mindelig, ikke opstrammet Stilling, saaledes at fuldt Dagslys
falder ind fra Vinduet. Med et Stykke Trækul eller lig
nende markerer man derpaa hver enkelt Benknoke i Hvirvel
søilen nedover Ryggen. Saa tager man en Lodsnor og
lader den hænge ret ned fra den nederste Halshvirvel·
Følger nu Ukerkerne Snoren, er Rygraden ret,-men bøier
de af til« høire eller venstre Side, er den skjæv. Man
har ogsaa et andet Merke: er Luftfiguren mellem Urmene
og Legemet lige stor paa begge Sider, er Ryggen ostest
ret, i modsat Fald er den skjæv. En udstaaende Hofte
eller et udstaaende Skulderblad skyldes hyppig Rygrads
skjævhed. «
Vi sagde ovenfor, at Skjævhed ofte er en ~Skoles
ygdom«, og nu bliver Spørsmaalet: hvad skal man gjøre
for at modarbeide Skjævhedens Udvikling hos vor Skole-
UngdomP Skal man foreslaa indskrænket Skoletid, For
enkling af Læseplan, endnu yderligere Reduktion af Hjemme
arbeide o. LP I vor travle, nervøse Tid vilde vel den
Slags Forholdsregler knapt blive taget til Indtægt
Og maaske vi vil finde villigere Gren, naar vi foreslaar:
metodisk Gymnastik, der specielt tager Sigte paa at styrke
Rygmuskulaturen, Indførelse af Turnlege, som de fra
Gerlitz af har fundet almindelig Udbredelse, samt Bold
spil, Svømning, Skøiteløbning o. l. Dertil bør Legems-
254 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
