Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 26. Lørdag 26. Juni 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Matthew Grays Hustru
21f L. T. Meade.
(Ovcrsat fra Engelsk).
(Forts.)
eg stod og tænkte paa, om du vilde gjøre en Op
-0 ofrelse for min Skyld, Diana, sagde han om
s-i en Stund.
Ja, har du nogen TvilderomTD Du maa
da vide, at jeg vil gjøre alt i Verden for-dig.
- Men kanske du alligevel ikke Vil synes om at
foie mig i denne ene Ting. Jeg ønsker nemlig at du
skal trække dig tilbage fra ~Vanguard«. Diana saa
forfærdet op paa ham. .
LNen kjære Matthew, raabte hun. Hvad ial
Verden mener du med det?
lntet andet end hvad jeg siger. Han bøiede sig
ned idet han talte, og karrede utaalmodig op i Kamin
ilden med Jldrageren. Faktum er, jeg hader Dameklubberz
de kan kanske være nødvendige for enkelte Kvinder; men
en ung Kone behøver da ikke at slutte sig til en saadan Klik.
- En saadan Klik, gjentog Diana, jeg har jo mine
bedste Veninder der. .
Ja, kjære, du kan jo bede dem komme hid.
Du ved at alle dine Veninder er inderlig velkomne her;
men hvorfor vil du gaa i Klubben nu?
- Naturligvis fordi jeg interesserer mig for den,
Ukat Disse Kvinder og deres Sag har min dybeste Sympa
thi. Ukener du virkelig hvad du siger? Det er da vel ikke
din Hensigt at paalægge mig nogen Tvang?
- Jeg vil naturligvis ikke lægge Tvang paa dig
i nogen Retning, jeg har kun udtalt et Ønskez men
naar det synes at gjøre dig saa ondt, skal jeg ikke nævne
det mere. Du maa i et og alt lade dig lede af din egen
Takt og Forstand, min kjære.
Jeg er vis paa du ikke har tænkt over hvad du
siger. Faktum er, at det er umuligt for mig at efterkomme
dine Gnskeri saa Henseende. v
Ja, saa lad os ikke ødelægge vor første Uften
her hjemme ved at tale mere om denne Sag.
- Nei, du har «Ret, svarte hun, men der var
endnu et temmelig bestemt Udtryk om hendes Læber.
Uh, der hører jeg allerede Bordklokken. Jeg glæder mig
til at spise til Uftens ganske alene med dig i vort eget Hjem.
Gray sagde sin Kone en Kompliment, men det faldt
ham øiensynlig ikke saa naturlig som ellers, og det kunde ikke
nægtes, at der var kommeten liden Misstemning mellem dem.
Gray gik tidlig ud næste Morgen for at gjøre Visit
hos sine Forlæggere, og Diana var ganske alene i sit
vakre, nye Hjem. Jstedenfor at pakke op sine Kufferter
eller tage sig af sit Hus, sad hun hele Formiddagen ved
Kaminen i Dagligstuen i et temmelig nedslagent Humør.
J Haanden havde hun et Brev fra sin Sydame, som bad
om Uirs Graysnarest muligt vilde sendehende en Anvisning
paa det Beløb hun skyldte. Diana blev ganske forfærdet
da hun saa hvilken stor Sum det var.
Fra før hun blev forlovet havde hun havt liggende
en Del übetalte Regninger fra Sydamen, ja en fra Mode
handlerinden ogsaa, og denne tilsyneladende saa uangribelige
unge pige var kommeti en Gjæld paa over 200 Pund. Hun
vidste næsten ikke selv hvorledes dette var gaat til;
hun vidste bare at Gjælden lidt efter lidt var Vokset hende
rent over Hodet, var bleven til en Byrde, der trykkede og
pinte hende selv i hendes lykkeligste Timer. Da hun blev
IF
forlovet med Gray, var hun fast bestemt paa ikke at ægte
ham før hun havde betalt sin Gjæld; men dette gode
Forsæt strandede paa Grays Bestemthed og paa hendes
egen Ulyst til at fortælle sin Forlovede om Gjælden.
Saa kunde hun naturligvis ikke have Bryllup uden Udstyr,
og skjønt hendes Udstyr virkelig var saa enkelt og tarve
ligt somA muligt, kunde det ikke undgaaes, at det skaffede
hende endnu flere Regninger paa Halsen. De beskedne
Indtægter hendes literære Arbeider indbragte hende, var
desværre ikke tilstrækkelige til at dække nogen af disse nye
Ekstraudgifter, og saaledes maatte hun staa Brud med
en Hemmelighed paa Samvittigheden som hun ikke vovede
at meddele sin Irland
Jeg vil aldrig fortælle dette til min Ukand, sagde
hun halvhøit. Jeg vil tjene Pengene selv. Min kjære
Matthew skal aldrig betale disse gyselige Regninger paa
Kjoler, Hansker og Hatte, som jeg sled ud længe før jeg
kjendte ham. Jeg maa se at faa en Udvei til at tjene
Penge selv. Hvad skal jeg gjøre? J Forlovelsesdagene
glemte jeg næsten denne kjedelige Gjæld. Asien nu bliver
jeg vist nødt til at skrive et Par Ord til LNadame Cefroy
og sende hende alle de Penge jeg har lad mig se,
hvor meget har jeg? Diana aabnede sin elegante Sæl
skindspung - den indeholdt noget over fem Pund.
—»— Naar jeg sender hende fem Pund, maa hun vel
slaa sig til Ro et Par Maaneder, tænkte hun.
Hun gik hen til sit Skrivebord og skrev et Par
Ord til sin Sydame, tog derpaa Hat og Hansker paa,
og gik til det nærmeste Postkontor hvor hun for sine 5
Pund kjøbte en Postanvisning, lydende paa ZNadame
Tefroy, og da dette var gjort kunde hun først trække
et Lettelsens Suk.
Nu maa hun slaa sig til Ro et Par Maaneder
idetmindste, tænkte hun, og i Løbet af den Tid maa jeg
vel kunne faa Unledning til at tjene lidt. Bare Raymond
vilde lade mig faa en Post i Hyde Park Gazette. Han
lovede mig det engang; men nu tør jeg ikke mere bede
ham om nogen Gunstbevisning.
Den kjære, kjære Matthew, til Trods for sin Rigdom
er ikke Raymond sLillefingeren af ham. Tllatthew kunde
jeg ikke bede om 200 Pund uden at gjøre Regnskab for
hvad jeg skulde bruge dem til; men ligeoverfor Hugh
Raymond vilde det have været en anden Sag - han har
heller ikke saa store Tanker om Kvinderne; - men Anat
thew, han betragter mig som en Prinsesse, som en Lysets
Engel et Væsen, der er fuldstændig fri for Feil eller
Svagheder. Han skal aldrig, aldrig faa vide, at jeg har
været forfængelig nok til at sætte mig i Gjæld for at
kunne gaa elegant klædt. Den kjære Gut, jeg elsker ham
saa høit; men aldrig kunde jeg have tænkt mig at han
var saa trangsynt. Tænk, at han kunde ville, at jeg skulde
opgive Dameklubben og Arbeidet for Kvindesagen Det
gjør jeg aldrig. Jeg maa faa ham til at gaa over til
mine Anskuelser Hvis Ukatthew med Tiv og Sjæl vilde
ofre sig for Kvindernes Sag, vilde en stor Seier være vundet.
Hun var nu. lidt lettere til Sinds og tilbragte Resten
af Dagen paa en noksaa behagelig Maade. Hendes Ukand
kom hjem til sLunch og medbragte gode Nyheder fra sine
Forlæggere. Hans Roman gik fremdeles som ferskt Hvede
brød og blev trykt i det ene Oplag efter det andet,
man tænkte nu paa at trykke en Folkeudgave af den, og
i den Anledning maatte der foretages en Del Rettelser
enkelte Steder i Bogen.
Det maa jeg gjøre i Aften, Di, sagde Ukatthew,
saa jeg kan desværre ikke følge dig i Teatret, som jeg.
lovede dig.
—« Det er det samme, svarte Diana; for du ved jo
der skal være Uiode i Klubben iaften. Siden du har saa
260 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
