Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 30. Lørdag 24. Juli 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blotte Fremtræden alle Hjerter. Disse Egenskaber i For
bindelse med en übetvingelig Vilje og et frygtløst Mod
satte ham istand til at udføre sit Forehavendez de stolte
norske Hevdinger maatte bøie sig for Olafs Magt og
lade sig døbe. »
Helt fra det norske Riges Samling under Harald Haar
fagre var Throndelag en, Egnene omkring Throndhjems
- anseet som Landets ~rette Kraft og Styrke-I her
havde Kongen sin fornemste Kongsgaard og her stod —et
af Uasatroens mest anseede Hoved. Kong Olaf Trygve
søn saa med skarpt og klogt Blik, at her, midt i Heden
skabets tætteste Grænder, maatte Kristi Tæres Central
punkt lægges; derfor anlagde han i Uaret 997 en Kjøb
stad paa Halvøen Nidarnæs og opførte i denne det
første Gudshus nordenfjelds, Klemetskirken.
Olaf havde fra England medbragt sin Misionsbiskop,
Sigurd; denne Nordenændenes første Upostel forkyndte
Ordet paa den angelfaksiske Kirkes folkelige Maade.
Kong Olaf Trygvesøn blev hastig rykket bort fra
sit Arbeide, og hans Værk forfaldt. Men Olaf Harald
søn fortsatte i sin Navnes Spor og gjenreiste Nidarnæs
efter Byens Brand i 10153 han er saaledes den anden
Grundlægger. -
Denne yngre Olaf er ogsaa en af vor Histories mæg
tigste Personligheder, mindre ved sin ydre Skikkelse end
ved sin Gjerning. Han udførte nemlig den Stordaad at
skaffe Kristendommen fast Fod i Landet, baade ved at faa
den antaget til Thinge rundt omkring som den eneste lov
lige Religion, og ved at sikre Kirker og Præsteskab faste
om end tarvelige Indtægter
· Olaf Haraldsøns Biskop hed Grimkel og fortsatte
der, hvor hans Forjænger havde sluppet. Paa denne
Maade blev den norske Kirke en Datter af den angelsak
siske, lærte af denne at holde sit eget i Agt og Ære og
udviklede sig til en Folkekirke i Ordets bedste Forstand.
Fra den i en saadan Kirke oplærte Geistlighed erholdt
det hele Folk en for det Nationales Vækst heldig Paa
virkning. « , · · , 4
Kong Olaf gjorde sig ved sin hensynsløst kraftfulde
Virksomhed Uvenner med en Mængde af Landets Stor
mænd, og maatte bukke under for disse i Slaget paa
Stiklestad (29de Juli x830).
Det»Fremmedherredømme, Nordenændene nu fik prøve,
blev snart utaaleligt, og det gjaldt at faa det afkastet.
Midlet hertil blev den Tro paa, at Olaf Haraldsøn havde
været en hellig Mand, som snart begyndte at udbrede sig.
Læren om Helgener har havt en overordentlig Be
tydning. De Undergjerningey som foregik ved en hellig
Mands eller Kvindes Grav, blev ligesom et haandgribe
ligt Bevis paa den Magt, Helgenens Forbøn trædes at
have hos Gud, og hvor daarlig bevendt det endda lange
Tider efter Kristendommens Indførelse kunde være med
sand Omvendelse og Tro, saa magtede dog den høitide
lige Gudstjeneste ved en Helgens Leie ·at bøie selv de
haardeste Hjerter til Ærefrygt og Lydighed.
Kong Olaf Haraldsøn blev i Aaret son erklæret
hellig, hans Lig sattes i et Skrin paa Klemetskirkens
Ulter og hans Helgenry og Anseelse steg overmaade
hurtig. Om sin nationale Helgen samler sig nu. hele
Folket, den Fremmede Hersker maa rømme Landet, og
Olafs Søn Magnus den gode tiltræder sin Fars
Throne · ——· .sp» - «
« Fra denne Tid bliver Nidaros-, som Byen herefter
hyppigst kaldes, Samlingspunktet i Norges Rige, Statens
og Kirkens Hovedsæde· Ved Sankt Olafs Helligdom
mødes alle norske Interesser, herfra udgaar de Traade,
som efterhaanden gjør Landet til et ordnet Hele og Folket
til et Kristensamfund.
Fra Magnus den godes Tid i hundrede Aar er
Nidaros Kongens egentlige Hjem. ZNange Helteskikkelser
møder os i denne Tid i Byen, saaledes foruden den raske
og kraftfulde Magnus selv hans Fosterfar Ein a r Th ambe
skjælver, en prøvet Kriger og Statsmand fra Olaf
Trygvesesns Dage. Endvidere Kong Harald Haard
raade, vældig i Feide og dygtig Regent, Kong Olaf
Kyrre, stor i Fredens Gjerning, Sønnen Kong Mag
nus Barfod, som fuldstændig lagde Vesterhavsøerne
under Landet og udvidede dets Grændser Kong Eystein
Magnusson er en af de ædleste Mænd, Nidaros har
seet, ivrig for Næringsveienes Opkomst og Folkets Frem
vækstz hver Mands Velfærd laa Kong Eystein alvorlig
paa Hjerte. Denne Folkets Vndling var meget vakker
og havde store blaa Oine og lyst, krøllet Haar; han var
veltalende, munter og jevn, vennesæl og«gavmild, end
ikke den ringeste gik uhjulpen fra ham.
Ulle disse Konger maaske med Undtagelse af Magnus
Barfod, interesserede sig for sin hjemlige By og gjorde
meget for dens Opkomst, mange Kirker reiste sig i dette
Tidsrum og Byen udvidede sig efterhaanden. Gadenettet
i Nidaros er endda for en stor Del til i Throndhjems
Veiter. - Til og med Eystein blev Fyrsterne jordede i
Nidaros, de fleste af vore ældste kristne Herskeres Ben
hviler her, skjønt Gravstederne ikke længer kan paavises.
I U52 oprettedes en egen norsk Kirkeprovins
med Erkesæde i Nidaros, fra denne Tid bliver det
Kirkefyrsten, som spiller Hovedrollen i Byen.
J-Erkebiskop Eystein Erlendsøn møder vi en
ægte .thrøndersk Høvding, høitstræbende, frygtløs og fuld
af Kraft. Han ombyggede den Biskopskirke, Kong Olaf
Kyrre havde opført; af dette Eysteins Værk fremstod
efterhaanden Domkirken i Thron dhjem. Fra Eysteins
Tid (UGX——UBB) er Dele af Vingerne (Tværskibet), af
Kapitlet o. s. v.
Kong Sverre Sigurdsøn, en af de mærkeligste
Mænd, vor Historie kjender, holdt meget til i Nidaros-;
han omlagde bl. a. Fæstningen Sion oppe paa Sten
berget, Tomten med Slotsbrønden er endnu at se (det
saakaldte Svaløberg, d. e. Sverresborg). I Sverres Tid
var Borgerkrigene i fuld Gang og paa Kalvskindet,
paa leold ene og paa Oren stod mange Slag mellem
Kongeu og hans Modstandere. .
Omkring Aar 1500 stod Nidaros paa sit høieste.
Byen talte da 9 Sognekirker og mindst 8· andre Kirker,
blandt dem den herlige Domkirke, Metropolitankirken, som
296 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
