Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 34. Lørdag 21. August 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saaledes, at han skulde komme til sin Søster Søndag og
spasere hjem med os efter Gudstjenesten.
» Om Aftenen, da Tom sad med sin Pibe i Haven
og var i godt Humor, fortalte jeg ham det.
- Hvorfor det? murrede han ærgerlig
- Jeg tænkte vi skulde havt et koseligt Familiesel
skab, vi alene, uden noget Staahei.
- Der skal ikke blive noget Staahei, svarte jeg, med
mindre du gjør det. Han kommer ganske ligetil og venlig
og fylder den tomme Plads. Naar du vil have Doktor
Juke, saa maa der en Herre til.
Men hvorfor netop ham? Du ved, at Henrik ikke
kan udstaa ham, da han er blevet saa kry af sine Penge
og sine fine Venner. Hvorfor ikke vælge en af vor egen
Kreds? - skjønt jeg finder det i det hele taget aldeles
unødvendig at invitere flere.
Vor egen Kredsl udbrød jeg indignert. leg
haaber det ikke er din Hensigt at fornærme dine Børn,
ikke at tale om mig, ·ved at hentyde til at de ikke er gode
nok for Gale at omgaaes med?
» 10, de er det, svarte Tom; de er det - en
hel Del for gode for ham. Uken det synes ikke han.
——— Jeg haaber han ikke synes det, var mit Svar.
Men det er faafængt at disputere med en forud indtagen
Mand, der ikke vil modtage Ræson; og jeg fandt det
klogest at gaa min Vei forinden han kunde drage mig
ind ifen Disput.
Henrik blev ligesaa forbitret. ·
- - Naa, saa vil jeg først spise ZNiddag med eder
Mandag, hvis du ikke har noget imod det. Heller en
tarvelig Uiiddag Vaskedagen i Fredog Hygge end den
fede Kalv Søndag med Spencer Gale til at ødelægge ens
Appetit og gode Ro. Men Emilie anvendtes sin Ind
flydelse til bedste for mig. Hun behøvede bare at se paa
ham for at faa ham til at gjøre som hun vilde. Jeg
tror hun fandt det klogest at gjøre sin tilkommende Sviger
mor gunstig stemt for sig.
Phyllis, hvem jeg havde tænkt at glæde, og for hvis
Skyld jeg havde gjennemgaat alle disse Übehageligheder,
var simpelthen uforskammet. Ak, saaledes er de unge
Piger nu for Tidenl Respekt for Forældrene, Tillid
til deres Dømmekraft og Hensynsfuldhed ligeoverfor
deres Ønsker, det ærbødige, lydige Væsen som man havde
i mine unge Dage, synes ganske at være af Model Akan
skulde tro at hun var Moren og jeg Datteren, naar man
hørte hvad hun sagde, og saa den overlegne Maade hvor
paa hun tilkjendegav sin kongelige Misnøie
- Aa ja, du har ødelagt det altsammen, det er
sdet hele.
leg kunde have grædt af ÆErgrelse ZNen hvad
Nytte var det deri? Det var jo kun hvad Hustruer og
Mødre kan vente sig, naar de gjør sit bedste for sin Familie.
Søndag Morgen havde jeg nok en Kamp med hende.
Hun negtede at følge med os til Kirken. Hun sagde, at
hun ikke vilde tilbyde Spencer Gale sit Følgeskab paa
Hjemturen, og at han allerede var indbildsk nok;. hvis
andre vilde løbe efter ham og skjæmme ham bort, saa
vilde ialfald ikke hun gjøre det. Som om jeg vilde bede
hende løbe efter nogen Mandl Og som om ikke Emilie
og jeg kunde spasere hjem med vor Gjestl Men senere
førstod jeg hvad der stak under. Da vi kom tilbage fra
Kirken, Emilie, Lily, Spencer og jeg, fandt vi Daglig
værelset tomt, Henrik og Tom ude paa Verandaen og
Phyllis i Kjøkkenhaven, hvor hun og Doktor luke pluk
kede lordbær til Desserten. Og jeg opdagede at samme
unge ZNand havde opfattet Indbydelsen til ZNiddag Kl.
halv to, som om han skulde komme præcis Klokken tolv.
Tom foregav, at han havde aflagt Visit i Egenskab af
Læge og var blevet overtalt til at sætte sin Vogn ind og
blive.
Jeg tænker du overtalte ham, sagde jeg. Jeg
førsøgte at skjule hvad jeg mente, for Spencer stod lige
ved Siden.
Nei, min Ven, svarte den dumme Mand, sandt
at sige, saa var det ikke nødvendigt ·
Jeg faar undertiden Lyst til at tage fat i Tom og
ryste ham. Han er saa tykhodet og dum —og alligevel
saa godt
Imidlertid hilste Phyllis paa Spencer Gale med al
ønskelig Venlighed, og hele Familien opførte sig bedre
end jeg havde ventet. De syntes at gjøre sit bedste alle
sammen for at være saa elskværdige som muligt, og gjøre
Henriks første Dag nede rigtig hyggelig.
Det var en yndig Sommerdag han kunde ikke
faat den smukkere og vort vakre Hjem tog sig rigtig
ud til sin Fordel; vi havde havt rigelig Regn det Aar.
Phyllis havde pyntet Bordet smukt med Roser, og lane
havde overgaat sig selv i Kogekunsten den Dag. Svine
stegen var storartet - jeg har aldrig smagt noget saa
deiligt —og Kalkunen var udenerket. Vi havde vore
egne grønne Erter og Asparges og nye Poteter og vor
egen Fløde pisket, Kager og Gelee Kort sagt, det var
saa god en Middag som nogen Ukillionær kunde ønske
sig, og saa syntes tilsidst alt at skulle gaa som jeg vilde.
Med Henrik var der ingen Vanskeligheder. Jeg an
bragte ham med Vilje ved Siden af hans Far med Emilie
mellem ham og luke for at stille ham tilfreds; og med
sin Kjæreste ved Siden og Spencer saa langt væk som
muligt, var den kjære Gut saa munter og fornøiet som
man kunde ønske det. Han var Sjælen i Selskabet.
Spencer sad mellem Phyllis og mig, og hun saa virkelig
ud til at interessere sig for ham. Det overraskede mig
at se, hvor lidet bange hun tilsyneladende var for at det
skulde se ud som om hun gjorde sig til for ham lige
som de andre unge Piger. Hun passiarte og spøgte med
rødenende Kinder og straalende Øine, og saa knapt paa
Juke, der sad ligeoverfor; han for sin Part viede sig til sine
Naboer, Frøken Blount og mig, og var særdeles tilbage
holdende og beskeden.
Med Hensyn til Spencer Gale, saa gav han en meget
interessant Beskrivelse af alt hvad han havde set og gjort
under sin sidste Europareise. Jeg var meget fornøiet over
at han var saa villig til at tale om det Emne, for jeg
kan ikke fordrage at Børnene skal vokse op trangsynte og
provincielle, uvidende om Verden udenfor deres Koloni.
Det har været mit Livs Drøm at tage dem med hjem
og give dem Anledning til at se sig om, men jeg har
aldrig kunnet realisere det Ønske Mens den unge Mand
talte om Paris og Venedig og alt det andet, kunde jeg
ikke lade være tænke paa, hvilke deilige Hvedebrødsdage
hans Brud vilde faal
Henrik gabede og blev urolig; for det trætter ham
at sidde længe i samme Stilling. Saa bar Tom og luke
ham ud pua Verandaen og anbragte ham i en magelig
Rørstol, forinden vi var færdig med Desserten. leg likte
ikke at Phyllis løb ud efter Puderne, som allerede var
der, og at hun ikke vendte tilbage da hun havde anbragt
dem bekvemt for sin Bror. Emilie var saa venlig at
blive siddende, og Lilly naturligvis ogsaa. Hun er et meget
intelligent Barn og graadig efter alt nyt; hun overhængte
vor Gjest med saa mange Spørsmaal og morede ham
saa godt ved sin Interesse for hans Eventyr, at han glemte
lordbærene paa sin Tallerken og Tiden selv glemte hun,
at de stakkars Tjenestefolk ventede paa at tage af Bordet,
saa de kunde faa sig sin Søndagstur. (Forts.)
URD Stil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
