Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 35. Lørdag 28. August 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Exeer uldeydeU ~Her har jeg jo den, jeg søger til Heyls
er o e.
Det var den danske Carstens, Formand for de sønder
jydske Foreninger, som heroppe mellem Valdersfjeldene fandt
den Kvinde, der efter hans lynsnare Blik netop egnede
sig for en slig Gjerning. Hun modtog Tilbudet med en
dyb Glæde og begyndte med den hende eiendommelige
Varme og Energi straks at forberede sig til sit Kald.
Fra Ukai til August hvert Aar afholdt hun et
Kursus for de sønderjydske Bondepiger og andre frivillige
Elever i dansk Sprog og dansk Literatur. Dette var netop et
Arbeide, der tiltalte hendes udprægede Nationalfolelse, og
i fem Sommere virkede hun for sit elskede, danske Sprog,
indtil hendes Kræfter svigtede, og hun naaede hjem for
at·dø efter et kort Sygeleie, Følgen af en Operation, hun
et Aar i forveien havde maattet underkaste sig.
Meget kunde være at fortælle om- hendes yndige
Forhold til disse unge Piger, hvorledes hun elskede dem
og hvert Aar erklærede, at det sidste Kuld havde været det
bedste. Var de syge, pleiede hun dem som en Mor, bragte
dem selv den Ukedicim Lægen foreskrev, og Søndagene,
hendes eneste Fridag, ofrede hun sig for deres Fornøielse,
drog ud paa Turer rundt i Egnen og talte med dem om
de historiske Minder, der knyttede sig til Stedet; ofte lod
hun dem spille Komedie, da hun ogsaa træde, dette var
et væsentligt Ted i Kjeden (af dansk Undervisning. Først
gjennemgik hun Stykket, saa spillede hun hver eneste
Rolle med hver enkelt især, og tilsidst spillede hun selv
hver Rolle for dem, saa de virkelig fik en Ide om drama
tisk Kunst og opnaaede merkelige Resultater. Var der
nogen, som ikke kunde følge med, fordi de talte og læste
slet dansk, tog hun- dem op paa sit Værelse og gav
dem daglig to Timers Undervisning for at de skulde naa
de andres Niveau.
lohanne Futtrup var født 1836 i Lenin hvor hendes
Far var Kjøbmand. Han var en udpræget flink Histo
riker, og fra sine tidligste Aar har hun af hans Læber
indsuget alt, hvad hun kunde faa som Næring for sin
livlige, næsten hungrende Aand. ~Da jeg var tolv Aar,
begyndte jeg at notere«, sagde hun engang, ~og fra den
Stund slap jeg aldrig en Bog, uden jeg havde nogle No
tiser tilbage,« og disse Notiser, ligesom Indtrykket af det
læste, var for evig bundet til hendes glimrende Hukom
melse, der hverken kunde slippe de Aarstal eller Navne,
som hendes Erindring engang havde optaget. Ganske
ung drog hun som Guvernante til Færøerne, hvor hun
i flere Aar opholdt sig hos Præsten Wesenberg, og da
Præsten døde deroppe, fulgte hun hans Enke og sine
Elever tilbage til Kjøbenhavn og blev i en Række af
Aar i hendes Hus som Fruens Veninde og Lærerinde
for hendes opvoksende Børneflok, som hun med sit tro
faste Sind næsten omfattede som sine egne Børn.
I Danmark er den literære Begavelse, lohanne Fut
trup var i Besiddelse af, mere almindelig end- hos os,
hvor sjelden Kvinderudenfor Skolerne optræder docerende
eller belærende Men det var alligevel ikke af den Grund,
hun herhjemme kunde samle saa mange førskjellige Kredse
om sig; hun førstod paa en eiendommelig Maade at»»
leven·degjøre·sit Emne, gruppere og begrænse dets Ind
hold, saa det aldrig blev trættende eller faldt til lorden.
Gjennem den sympatiske Streng fra Gemyt til Gemyt
fængslede hun sine Tilhøreres Interesse og holdt den
vaagen, indtil det sidste Ord var sagt. Fordi hun selv
var et sint Adelsmenneske, var der over alt, hvad hun
foredrog, en Noblesse der rivaliserede med hendes ligesaa
indgaaende som dybe Behandling af sit Emne. Det blev
for vidtløftigt her nærmere at betegne hendes enkelte Fore
drag, men hvem, der har havt den Glæde at høre hende,
vil ikke mindst mindes hendes fine, karakteristiske Skil
dring afFærøerne, der ogsaa i sin Tid stod trykt i Skil
lingmagazinet, hendes aandrige Behandling af ~Per Gynt«,
» Fruen fra Havet« og flere af vore moderne Digteres klas
siske Værker.
I sit Hjemland har hun optraadt som Forfatterinde
og taget Del i mange af dets brændende Spørgsmaal,
ikke mindst de religiøse
ZNen hvad vi aldrig kan glemme, var hendes stærke
og paa samme Tid varme Personlighed. Der gik en
ægte, vibrerende Streng i hendes Væsen, der som en elek
trisk Gnist meddelte sig til hvem, hun kom i Berørelse
med. Hun førstod den sjeldne Kunst ikke alene af sin
egen Aands Rigdom at give men at vække Enhver
- endog den mindst begavede blev i sine egne Øine
til noget gjennem hende. Hun eiede Seerblikket for en
skjult Sorg, skuffede Forhaabninger, Tilsidesættelse, ydeny
gelser og alt, hvad et Sind kan gjemme og hvad
enten det var lidende eller frydefuldt, opfattede hun det
gjennem sit varme, bankende Hjerte, der havde nok
for alle.
I 1889 da hun forlod Norge blev der af Eliten
af Kristiania Damer givet en større Fest for hendei
Søstrenes Larsens Privathotel. len Sang til hendes
Akre staar der følgende Linier:
~Der er ei Land, hvor Grund hun ei har fundet
ei Kundskabsvæld - om ikke tømt, saa bundet-
Et Syn paa svundne Tider
samt Nutids sære Gang,
og i et Sprog, der glider
saa let som Digt og Sang,
hun sig selv giver med sin rene,
varme Sjæl hen for Et alene
Kvindens Vel.«
Senere staar der :
~Tak for altl Reis, men kom tilbage,
Aandens Salt trænges alle Dage.
Tak for saltl«
Uken hun kom aldrig tilbage.
348 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
