Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 37. Lørdag 11. September 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i denne prosaiske Tid; Ligegyldighed er Tidens For
·bandelse. .
. —’— Hystarm du bruger sterke Ord; jeg tror ikke
du engang-selv førstaar hvad de betyder, udbrød Fru
fWyndham lidt skarpt. Hun likte ikke at høre en ung
Pige tale saaledes, og da hun vidste hvilken sterk Jnd
flydelse hun kunde udøve, frygtede hun hendes Magt
over Joyce. »
- Jeg skulde ønske Joyce mere lignede andre unge
Piger, sagde hun medet lidet Suk. Hun har alt hvad
hunkan ønske sig i denne Verden for at være lykkelig;
hendes Far og Bror forguder hende simpelthen og vilde
give-hende alt hvad hun med Rimelighed kunde ønske,-
sog dog er hun ikke’ fornøiet. Hun længes altid efter noget
som hunikke har. Jeg førstaar ikke denne stadige Mis
fornøielse der synes at forvirre saa mange unge Piger nu
for Tiden. Da jeg var paa Joyces Alder, tænkte jeg
ikke paa andet end smukke-Kjoler og det næste Bal.
. Ja, sagde Hanna Thrale ien lidt dristig Tone,
ser De, det er netop Forskjellen mellem Joyce og en al
mindelig ung Pige. Smukke Kjoler og Baller interes
lserer ikke hende og heller ikke mig, heldigvis. Kjære Fru
Wyndham, De skulde glæde Dem over at Joyce er saa
hævet over den Slags Trivialiteter· Hun vil komme til
at gjøre en stor Gjerning i Verden.
Fru Wyndham rystede paa Hodet.
Jeg foretrækker at overlade andre den store Gjer
ning. Joyce er ikke sterk, desuden er hun ikke istand til
at holde sig indenfor de tilbørlige Grænser. Hun er, som
jeg sagde dig, tilbøielig til at lade sig rive med. Der
kommer hun tilbage. Ja, jeg vil komme til Mødet i
Aften, maaske jeg skal blive istand til at afgjøre, enten
jeg maa afbryde Venskabet mellem eder eller ei.
Hanna Thrales smukke Øine fyldtes med Taarer,
og det gjorde Fru Wyndham meget ondt; men hun var
alvorlig bekymret for sit Barn, og følte at der her maatte
tages kraftige Forholdsregler.
Stuepigen fulgte Joyce med Thebrettet, og Samtalen
dreiede sig-nu om almindelige Ting. Da aabnedes Have
porten hurtig, og Tom Wyndham viste sig. Hans Mor
huskede, at han skulde komme hjemfor at klæde sig om
til et Cricketstevne i Streatham Common. Heldigvis
maaske for hendes Sindsro, saa hun dog ikke, hvor hans
ærlige graa Øine straalte, da han bemerkede sin Mors
Gjest. Skjønt han havde knap Tid, gik han straks over
Plænen henimod dem, smilende over hele Ansigtet. Han
var en høi, velbygget, smuk Fyr, ulastelig antrukken i
den’ traditionelle Bonjour og Floshat. Tom var paa sin
Maade lidt af en Modeherre, og lagde altid an paa at
have det nyeste nyeiSommerveste og Slips. Undertiden
kom hans Far med en liden godenodig Protest mod den
Variation af Toiletter som Tom fandt nødvendig, men
Tom lo bare og sagde: Tak til, du Far, at jeg ødsler
Penge paa Slips og ikke paa noget værre. Og desuden,
se, hvilket godt Avertissement jeg ert
Der var den- bedste Forstaaelse mellem Far og Søn,
og Alfred Wyndham takked ofte Gud i sit Hjerte for den
ærlige, prægtige, sande Gut, som aldrig havde voldt ham
en Times ALngstelse .
- Svært hedt i Eftermiddag, ikke sandt Frøken
Thrale, sagde han og trykkede hendes Haand. Nei Mor,
jeg kan ikke vente og drikke The, skjønt jeg har fælt god
Tyst» Veddu om mine Sager er. iorden?
Ja, jeg har selv lagt dem frem,-min Gut, sagde
hans Mor og saa rop med et lyst Smil. Jeg kan ikke
førstaa, hvorledes du kan spille Cricket i denne frygtelige
Hede, der findes jo ikke en eneste skyggefuld Plet der hvor
J skal spille.
· ——— Der er, aldrig Skygge-paa en Cricketp·lads, er der
vel, Mor? spurte Tom med et ertende Smil.- Joyce, du
ser ud som om du havdek set.Spøg·elser. Kunde De ikke
faa min Søster til at se lidt glad ud, Frøken Thrale;
hun er altid saa trist; det er stadig Graaveir, naar man
er sammen med hende. Jeg-maa skaffe Solskinnet, skjønt
jeg altid har hørt at dettilkommer Døtrene at sørge for.-det.
Tøv ikke, Tom,-sagde Joyce skarpt. Han ertede
hende altid, og hun havde-liden Taalmodighed til at høre
paa hans Harcellas, maaske fordi hun ofte følte, at den
indeholdt en god Del Sandhed. · ,
- - Nei nu maa jeg afsted. Hvorfor kommer ikke
du og Frøken Thrale og ser paa Stevnet? Jeg skal
kjøre Dere, hvis Dere har Lyst. «
Hanna bryr sig ikke om Cricket, Tom, svarte
Joyce lidt foragtelig. . .
lO, det gjør jeg, afbrød Hanna raskt. Maa vi
virkelig blive.med, mener De det Hr. Wyndham? .
—— Vist, gjør han det, sagde Fru Wyndham. ·»Løb
ind og tag Hatten paa, once. Hvis du vilde interessere
dig lidt mere for den Slags skulde jeg- være fornøiet.
Jeg er saa glad i Cricket, sagde Hanna straalende;
det er bare økonomiske Hensyn som afholder mig fra at
melde mig ind i en Cricketklub. Hun kastede et lidt mis
undeligt Blik paa Toms fornøiede Ansigt. Fru Wynd
ham lysnede op. Det faldt hende aldrig ind, at hendes
Søn nærede nogen speciel Interesse for Hanna Thrale.
Joyce var hendes store og eneste Jnteresse, og skjønt hun
træde og ventede at hendes Søn, efter Verdens almindelige
Gang, engang vilde blive forelsket og gifte sig,saa nærede hun
ikke den ringeste Frygt eller ALngstelse for, at hans Valg
ikke skulde falde i hendes Smag; thi som sagt Tom Wynd
ham havde aldrig voldt sin Far eller Mor den ringeste
Bekymring siden den Dag han blev født. -
3die Kapitel.
Et Hociakistsgdkeda
Familien Thrale boede i den nedre Del af Camber
well Road i et lidet Hus, i hvis første Etage der var et
Avisudsalg.’ Familien var meget liden; den bestod kun
af Hanna og hendes Far. En Tjenestepige udførte Husets
Sysler, og de blev udført med stor Omhu; thi Hanna
havde en Kvindes Forkjærlighed for et rent og hyggeligt
Hus og vilde at alt om hende skulde være smagfuldt og
net ordnet. Skjønt simpelt møbleret havde Huset noget
elegant ved sig, noget vist fornemt, som man ikke skulde
have ventet at finde i den lille Leilighed over Avisudsalget.
Det var ikke Thrales Fattigdom eller Mangel paa social
Stilling, som foruroligede Fru Wyndham; hun var ganske
fri for denne almindelige og sterkt om sig gribende Form
for Stolthed, der foragter Folk med smaa Indtægter.
Thrales var af god Familie, skjønt de hørte til en
übekjendt Sidegren og’ havde liden Bekjendtskab til sine
heldigere stillede Slægtninge. Osborne Thrales Slægt
ninge havde, hvad ham angik,’ vasket sine HænderiUskyl
dighed for længe siden. Han var literært anlagt og skrev
leilighedsvis nogle Smaastykker, som han fik anbragt hos
de Forlæggere der endnu ikke var blevet trætte af hans
mange Paafund og store Uefterrettelighed. Han var meget
flink paa sin Maade, men ogsaa i mange Henseender en
Fusker, og de sidste Aar var han sterkt optaget af en
mindre heldig anbragt Kjærlighed til visse Ideer og
umulige Planer angaaende Verdens Revolution og Refor
mation. De som kjendte ham godt elskede ham, for der
var noget særdeles behageligt ved Manden; F·men7jfor de
fleste var han hverken mere eller mindre end en Særling.
UR D 369
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
