Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 37. Lørdag 11. September 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lommetørklædets Historie.
ommeterklædets Historie! Javist, alting har jo
en ~Historie« nutildags, og Lommetørklædet har
ogsaa sin, omødets Aner end ikke strækker sig
længer tilbage i Tiden end til Midten af det
femtende Aarhundrede. «
Antiken kjendte ikke noget til Lommetørklædet.
Begreberne om hvad der er passende og ikke passende
har vekslet med Moderne og Tiden, og hvad Lomme
tørklædet særlig angaar, saa vilde den klassiske Antik anset
det som et Brud paa Etiketten, om en romersk eller græsk
Dame i Selskab havde benyttet Lommetørklæde Selv den
yndigste lille Næse vilde øieblikkelig været dømt, om den
offentlig havde vist sig at være i Behov af noget saa
tarveligt som et Lommetørklæde
Den gamle Juvenalis siger i et af sine Satiredigter:
Pak din Ransel og skynd dig afsted;
thi du er blevet os alle led.
Min Herre har udvalgt en anden,
som har en tørrere Næse
Og Nero, som til det latterlige holdt fast ved Kon
veniensens Fordringer, roste sig af, at han aldrig offentlig
havde nyst eller pudset sin Næse. .
Men hvor haardt det end kunde synes for os Nord
boere og Nutidsmennesker at skulle behøve at undvære
Lommetørklædet, saa har det rimeligvis ikke faldt saa vanske
lig for Antikens Romere og Hellener. De Mennesker som
levede under den evig blaa Himmel, den stadig straalende
Sol og i det milde, aldrig vekslende Klimat, kjendte ikke
til Snue eller Forkjølelse; Lommetørklædet var for dem
forholdsvis unødvendigt. Den lette, hensigtsmæssige Dragt,
de mange Bad, Afrivninger og gymnastiske Bevægelser,
alt dette tilligemed de sunde klimatiske Forhold beskyttede dem
mod Forkjølelse og gjorde Snuen til en saa sjelden Gjest
at den altid, naar den indfandt sig, blev betragtet som en
virkelig Sygdom» Og den Syge fik naturligvis Lov til
at benytte Lommetørklæde
Eiendommeligt er det, at Uliddelalderen, ~med sine
regelmæssige Bad, Afrivninger osv., heller ikke kjender
noget til Lommetørklædet. Først i Overgangen til den
nyere Tid, da Badehusene forfaldt og det i det hele blev mere
sjeldent at tage et Bad, blev det almindeligt at bruge
Lommetørklæde Og des større ~Vandskrækken« blev, des
større blev ogsaa dette Behov. At idet derfor er et vist
Sammenhæng mellem vor Berørelse med Vandet og vor
Berørelse med Lommetørklædet, er sikkert nok, om end det
hygienisk statistiske Materiale er for lidet til at man med
Bestemthed kan paavise Forholdet.-
Først fra det sekstende Aarhundrede af er den epi
demiske Snue kjendt. J 1782 udbredte den sig med stor
Voldsomhed fra Rusland over Sverige, Norge og »Dan
mark til det øvrige Europa. Nu og da har dog Snue
i Forbindelse med Forkjølelse eksistert siden Verdens Be
gyndelse, og at de svage, lidet hærdede Naturer er lettest
udsat for den, er noget som siger sig selv.
Det er i Jtalien, i Midten af det femtende Aar
hundrede, vi først træffer Lommetørklædet under Navnet
Fazzoletta Det syntes at ~afhjælpe et længe følt Savn«,
og spredtes hurtig over hele Europa.’ Allerede nogle faa
Aar efter foreskriver »Anstændighedskatekismusen« Liber
aureus, der udkom paa Tysk efter Bearbeidelse af Eras
mus Roterodamus, hvordan man skal man bruge Lomme
tørklædet, at man skal vende sig bort naar man pudser
Næsen, og i det hele «sig blufærdig bete«. ··
- I Tegninger fra denne Tid ser man Damer med
Lommetørklæder i Hænderne; Lommetørklædet bliver ud
styrt med al mulig Luksus, og henimod Slutningen af
det sekstende Aarhundrede ser de ærværdige Fædre sig
nødsaget til at skride ind og bekjæmpe de til ’Over
daadighed udstyrte Lommetørklæder. Saaledes bestemmer
Magdeburgs Klædedragts-Forening af l583: Brud
gommens og hans Slægtningers Lommetørklæder maa ved
Brylluper ei en og en halv Daler i Værdi overstigez den
gemene Mands og Tjenerens ei en Gylden. »
Lommetørklæderne forfærdigedes af Kammerdug eller
sint Linlærred, besattes med brede, kostbare Blonder og
smykkedes med Guld- og Sølvbroderier, indfattet med
Perler og AEdelstene J Hjørnerne hang smaa Dusker,’
mens det hele indfattedes i brede, gjennembrudte Net.
Lommetørklædet maatte absolut være parfumert, ikke
alene for den behagelige Lugts Skyld, men ogsaa fordi
man træde Parfumen havde den Egenskab at bevare og
førskjønne Huden. Recepterne paa en saadan Parfume,
af hvilke et Par er blevet bevaret lige til vore Dage,
var ofte meget indviklede En af dem lyder saa:
Alun, Malvasier, Tragantgummi og Arabin til
sættes med Kviksolvsublimat, Blyhvidt, Edikke, meer,
Myrt, Kobber og Citron, der koges sammen. Syv Gange
koges Lommetørklædet i denne Essens og syvende Gang
er det kosteligt og vel tilberedt og beholder sin Parfume
i seks Maaneder.
Det var i Paris, som allerede dengang var tone
angivende i Ukodens Verden, at disse parfumerte Lomme
tørklæder, mouchoirs de Venus, som de kaldtes, først
kom paa Mode Det var under Henrik den tredies Re
gjering, og fra hans Hof spredtes de rundt hele Europa.
Lige til det attende Aarhundrede beholdt Venuslomme
tørklædet sin Anseelse, og først lidt efter lidt begyndte man
at indse, at den skarpe Parfume ikke var ganske
uden Fare
Den franske Revolution,som herjende og førstyrrende
greb ind i saa mange Forhold, dømte ogsaa Dragten fra
Ludvig den sekstendes Aarhundrede til Døden. Nkan
skulde gaa tilbage til Antikens Dragter for ikke at sige
til Antikens-Nøgenhed.« Men den enkle græske Dragt
kjendte ikke til Lommer, og Revolutionstidens skjønne
Damer maattederfor uvilkaarlig spørge:
Hvor skal vi gjøre af Lommetørklædet?
Den politiske og den gode Tones Frihed holdt dog
jevnt Skridt med hinanden, og snart kom det derhen, at
en Dame af Verden ikke kunde vise sig uden sin opvar
tende Kavaler. Disse Pager fungerte da som ~Lommet
ørklædebærere«, og de skilte sig ved sine nye Pligter med
en forbausende Virtuositet.
De lette græske Kostumer passede imidlertid ikke for
det vestlige Europa; Snuen blev kronisk, og de store
Nationer nos og hostede, hostede og nøs. Saa maatte
Moden endelig bøie sig for Legemets ·Fordringer.«
Men Lommetørklædet er dog fremdeles uundværligt,
og det ikke alene naar det gjælder »vore Næser«. Thi med
det tørker vi Taaren af vor Kind, og med det vifter vi
et sidste Farvel til den bortdragende eller hilser ham med
et glad Velkommen.
S
URD 37 x
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
