Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 39. Lørdag 25. September 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dronning Sofie af Norge-Sverige
Ut naar den stænges, Livets Sti,
naar Glædens Sol gaar ned bag Sky,
og tungt det er at vandre,
bevare Hjertets Himmel klar,
sig anbetro i·Guds Forvar
og tænke mest paa andre:
det er vor Dronnings Diadem
og Kvindens milde Statssystem«
aaledes blev Dronning Sofie engang besunget
paa den anden Side Kjolen, og saaledes
omtrent bliver hun i disse Dage besunget
paa denne Side Kjølen, efter i 25 Uar
at have været kronet som Norges Dronning. Det er en
Trang for os Mennesker, om vi da ikke ligger altfor
dybt under for Egenkjærlighed og Trangsym at deltage
med andre i deres Glæde og Lykke, og naar vor Konge
og Dronning i disse Dage gjør sit Indtog i vor Hoved
stad for sammen med sit norske Folk at feire sit 25-Uars
jubilæum, da er det en Trang for os at aabne vort Hjertes
Dere paa vidt Gab, at glæde os sammen med dem over
et Virke, der trods alle Hindringer dog maa siges at være
rigt paa Fremgang og Frugt, at juble dem imøde i Haab,
i Fortrøstning og i Tillid. Thi Folkets Tillid, det er den
sikreste Grund Fyrsten har at bygge paa.
Naar vi nu her nedenfor med nogle faa Pennestreg
vil førsøge at skildre lidt af det Liv ·de to lubilanter har
ladt bag sig, ikke bare som Konge og Dronning, men
ogsaa som Prins og Prinsesse, som Mennesker og som
Kristne, da er det af let førstaaelige Grunde særlig Dron
ningen vi vil opholde os ved. Kongen er skildret i saa
mange Blade og Tidsskrifter i disse Dage; ~Urd« holder
sig, som bekjendt, helst til Spindesiden.
sk
Hvor 2Nühlbach fald-er ud isLahn, Biflod tithinem
hæver der sig en vakker Bjergryg, som er omgivet af en
af de vakreste Egne Tyskland har ·at opvise. Paa Top
pen af den steile Uas ligger Ruinerne af en gammel
Ridderborg, hvis Historie næsten hører Sagaen til. Bergen
opkaldtes efter den ved Bergets Fod liggende endnu ældre
By Nassau. ULtten Nassau har under lange Tider til
bage spillet en betydningsfuld Rolle i Historien, kanske
mindre inden sit eget Tand end ved de mange Sønner der
er blevet kaldt til at lede andre Folks Skjæbne Den
har saaledes skjænket Tyskland, Holland og England
Konger og Nederlandene en Befrier Wilhelm afOranien.
Tiden for Borgens Forfald lægges helt tilbage til
Uaret 159?. UZttingerne af den gamle Slægt byggede
sig et nyt Slot, og jo fredeligere Tiderne blev, des ·til
gjængeligere og menneskevenligere blev Riddernes og Fyr
sternes Boliger. De flyttede fra Høiderne ned i de fagre,
smilende Egne, hvor de vakre smaa Jndsjøer blinkede i
Sollyset, Blomsterne duftede og Fuglene sang, mens smaa
Candsbyer vokste op rundt omkring dem.
Det vakreste af disse Nassau-Herresæder er Biebrich,
Dronning Sofies Fødested. Mens UZttens Stamborg ligger
i Landets nordligste Del, ligger Biebrich i dets sydligste,
ien Egn hvis Naturskjønhed man vanskelig vil finde
Magen til, og det var her, idisse vakre Omgivelser, den
lille Prinsesse Sofie tilbragte sine første Barneaar. Kvik og
livlig som hun af Naturen var, bragte hun ogsaa sikkerlig
herfra med sig ud i Livet mangt et fagert ZNinde,
mangt et Indtryk af Naturen og af Naturens Herre som
senere skulde slaa dybe Rødder i den varmhjertede Kvindes
Sjæl. Hun var et meget vakkert Barn, og begavet som hun
var lærte hun tidlig, ikke alene at læse, men ogsaa at
tænke og at gjøre de dybsindigste lagttagelser. Tre Uar
gammel mistede hun sin Far, og hun vokste nu op under
sin Mors specielle Opsigt, mens hun ofrede sig for sine
Studier under dygtige Læreres og Lærerinders Veiledning.
Historie og fremmede Sprog var hendes kjæreste Fag, og
da hun stod i et fortroligt Venskabsforhold med et Par
i Wiesbaden bosatte engelske Familier, begyndte hun alle
rede tidlig at omfatte saavel den engelske Literatur som
det engelske Folks Jnstitutioner og praktiske Duelighed med
en Forkjærlighed som hun siden har bevaret Tiderne ned
igjennem. Hun var ogsaa - meget musikalsk, og under
fremstaaende Lærere som Ehrlich og Rubinstein drev hun
det meget vidt i PianospiL
Sytten Aar gammel tilbragte Prinsessen sammen med
sin Mor en Vinter ved Hoffet i St. Petersburg, hvor
hun besøgte sin Tante, Storfyrstinde Helene. Livet i den
russiske Hovedstad var meget førskjelligt fra det stille, ens
formige Liv i Hjemmet i Wiesbaden. Dernede var den
vakre Blomst skjult mellem ~Blomsterne«, her glimrede
den ved sin Skjønhed og Onde og samlede mange be
undrere om sig. · «
Og alligevel, mon ikke de rislende Bække, de blaa
Fjelde og de speilblanke Sjøer i hendes Hjemland midt
under de glimrende Fester i Vinterpaladset vinkede og lok
kede hende og hviskede de fagreste, deiligste Ord i hendes
OrenP LNon hun ikke, Naturbarn som hun var, heller
lyttede til Trærnes Susen og Fuglenes Floiten i Parken
derhjemme end til de mange Komplimenter og Smigrerier
der nu lød for hendes Oren? Vi ved-det ikke. Vi ved
kun, at hun med Glæde vendte tilbage til sit stille Barn
domshjem, uden Savn af den Pomp og Pragt der herskede
i den store Verden hun forlod.
Ved sin Mors Død flyttede Prinsessen til sin ældre
Halvsofter, Fyrstinden af Wied, som altid havde været
hende en moderlig Veninde.
Fyrstinden af Wied, Dronning Elisabet af Rumæniens
Mor, er en meget ædel, hoisindet Kvinde, der i vide Kredse
er bekjendt for sit dybe Alvor, sin hjertevindende Godhed
og sin Utrættelighed i at gjøre godt. Selv lutret gjennem
Provelser af mange Slags, førstaar hun som faa at tale
med de lidende og bedrøvede ~Hvor hun viser sig, lyser
åts
M
392 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
