Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 42. Lørdag 16. Oktober 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naar vi Kvinder faar Stemmeret
(Er der nogen, som ikke liker«»näar« i Overskriften,
saa sæt ~dersom« isteden.)
eg er slet ikke saa skraasikker paa, at det vil være
ZX en Fordel, om Kvinderne faar Stemmeret, - en
-s Fordel for dem selvn og for Samfundet; men lad
Zl« mig alligevel gaa ud fra, at det vil være det.
I En Ting er jeg vis paa, og det er at fik jeg
Stemmeret nu straks, saa vidste jeg-aldeles ikke, hvorledes
jeg skulde bruge den. Stemme med Høire? eller med
Venstre? Jeg lod nok helst være at stemme, tror jeg.
Mon det ikke vilde gaa rigtig mange Kvinder ligesaa?
Men jeg mener ikke, at det skulde blive saaledes
bestandig; vi fik nok se til at blive med,:vi Kvinder ogsaa,—
naar det skulde saa være. Vi maatte vel komme paa,
hvorledes vi skulde tage det, naar vi fik summet os lidt.
Først og fremst maatte vi vel prøve at komme paa
det rene med, hvad vi vilde opnaa. Selv det staar
ikke endnu synderlig klart for mig; men en og anden dæm
rende Tanke har jeg da, og det er disse Tanker, som trykker
mig: de vil ud, skjønner De.
Fremfor alt tror jeg, vi burde lægge vor Magt paa
at faa afskaffet baade Høire og Venstre og Moderate
med. For vort store Akaal maatte være, at det kunde
blive saa bra som muligt at leve i dette Tand for store
og for smaa. Og denne evindelige voldsomme Parti
kampen, den gjør det ondt og uroligt og trist og slemt at
leve, især fordi den gjør Menneskene sinte og slemme.
Saa meget ondt gror, og saa meget godt trampes ned.
Enhver, som vil se og give sig Stunder til det, maa se
dette. Og enhver, som har Hjerte i Livet, maa græmme
sig over det. "
Striden maatte vist komme, det tror jeg at skjønne
Dens Aarsager ligger vist langt dybere end de enkelte
Personers Stridslyst eller andre ~Tyster.« Jeg har saa
vist heller ingen Ret til at holde Dom over dem, som nu
fører an i·Kampen3 jeg vil tro, atialfald de fleste af dem
mener at udrette noget godt ved det. Men at der allige
vel udrettes langt mere ondt, det føler- jeg mig vis paa.
Den maa altsaa have en Ende, denne Kamp og
Strid, det maa vi Kvinder prøve at opnaa, naar vi saar
Stemmeret. Jeg ved slet ikke, hvorledes det skal gaa til.
Alen saa sandt det er ret, og saa sandt Flertallet af Mennesker
i vort Samfund er fornuftige og rettænkende, saa sandt
maa der da findes en Udvei. Men det maa være en
anden, end at det ene Parti ~knuser« det andet; for Paa
den Maade kan der da umulig blive Fred isLandet Og
saadan med et Slag kan den vist heller ikke ventes at
komme; det blir sjelden eller aldrig pludselig blikstille
efter en langvarig Storm.
I Herrer, som har Glæde af Striden, J burde vist
ikke arbeide for Kvindernes Stemmeretl For jeg tror
bestemt, at de fleste Kvinder vilde gjøre alt muligt for
Freden. Og tror nogen, at Flertallet af os letvindt vilde
lade sig bruge til at fylde Rækkerne (et saa stygt Ord som
~Stemmekvæg« vil jeg·nødig bruge, skjønner De), saa tager
han forhaabentlig feil.
Glæde af Stridenl Kan da nogen have det? Aa
jo. Der er vel ikke saa faa, som haaber at opnaa noget
for sig selv: Ære, Berømmelse, gode Stillinger og saa
dant mere. J sligt er der Spænding, og Spænding giver
jo enslags Glæde. For mange følger vel Skuffelse efter;
men andre naar jo sine Maal, og saa er de vel glade de
da en liden Stund ialfald. Og for en stor Masse er
vel alle disse hidsige Valgkampe en storartet Sport. Skal
Høire seire? eller Venstre? Det beror ofte paa en
vel beregnet, kraftig, ~glimrende Spurt i sidste Omgang.«
Storartet spændende Sportl Og man er selv medl
Det er ikke bare at staa ledig og se, hvem· som opnaar
~Mesterskabet for Norge« - eller for Amtet eller for
Bygden. Hver eneste en i det seirende Parti føler sig som
en liden Championl - Aken du slette Tid, hvor meget
der trampes ned, og hvor sent det gror efter sligt Traak
andet end Ugræsl
Ja, saa gjælder det da at bygge. Jeg vilde først
og fremst være med paa det, som kunde bygge op Næste
kjærlighed, Fordrageligh ed, Hensynsfuldhed
og saadant, som skal til, for at Mennesker kan have Glæde
af at være sammen. Ja, for det har man da virkelig
ikke, saa længe enhver først og fremst tænker paa sit eget
kjære Jeg og derfor i Grunden staar paa Krigsde med
alle. Der vilde jeg altsaa tage fat, og det tror jeg, at
mange, mange andre Kvinder ogsaa vilde.
HOM det trængeSP Her f. Eks, naar ~To eller Tre er før
samlede«, hvor opfatte, hvor rent revnefærdig opfatte de er paa at
rakke ned paa sine Medenennesker, selv paa sine ~bedste Venner«,
grovere eller finere, efter som Dannelsen og Gemyttet er til; de
mest dannede og de sineste Gemytter neier sig med at lade et Streif
af Mistænkelighedens Lys falde paa de fraværende, førsvare-løse
Bedstevenner. —— Det tør nok være, at vi Kvinder har særlig Grund
til at arbeide paa, at en bedre Sæd kan faa Overtaget over dette
giftige Ukrudt - og andet af lignende Sort, skjønt Mændene
staar nu ikke med Palmer i Hænderne de hellerl
Værst er det, at Egoismen med alle dens fæle Følgesvende
huserer saa stygt i H j e mmen e, og det langtfra bare i de udpræget
~daarligen Hjem. Tyranni fra Forældrenes Side (før brutalt, nu
mere slapt, seigt, grinet), Trods og Egenraadighed fra Børnenes
Og naar Uhyggen blir for stor, saa klager de fra begge Sider over
Mangel paa Kjæ rlighed hos ~Modparten«, kræver
Kjærlighed, skjænder og truer, fordi den mangler, gjer Samlivet
utaaleligt, fordi ~Modparten« ikke gjør det hyggeligtl
Taabelige Mennesker! Som om det skulde kunne nytte at kræve
Kjærlighed eller endog at true sig den till Da først blir Mangelen
af den utaalelig tilgagns. Den maa avles og opelskes, Kjærlig
heden, og det formaar kun - Kjærlighed.
Dette maa Folk lære at førstaa, og det er saa vanskeligt, lader
det til. Men det er ikke nok: Sindene maa dannes, og det er
endnu vanskeligere; det er en svær Opgave.
Ja, vil nogen sige, det er godt og vel, dette der, og det er
just noget, som Kvinderne bør tage sig af hos sig selv, hos sine
nærmeste, ividere Kredse, Enhver saa langt hun naar. Men hvor
dan skal noget saadant kunne udrettes ved Hjælp af S tem m e r ettenP
Nei, det ved jeg jo slet ikke, har jeg sagt. Men der maa vel
kunne findes en Vei og en Maade, skulde jeg meue. For det vil
jeg sige, at kan ikke Stemmeretten sætte os Kvinder bedre istand til
at løse vor allervigtigste Samfundsopgave, saa begriber jeg aldeles
ikke, hvad vi skal med den. Det er kanske meget ~kvindeligt«
sagt det der? Ja, gjerne for migl
Jo vist maa vel Stemmeretten kunne hjælpe os noget i dette
Stykke, jeg kan da ikke tro andet. Jeg tror saavidt at skimte en
af Veiene ogsaa: Vi saar velstørre Indflydelse paa Skolen, kan jeg
tænke. Og Skolen er jo Dannelsens vigtigste Arnested næst Hjemmet.
Hidtil er det Mændene, som har havt aller mest at sige over
Skolen ogsaa; ialfald har de været omtrent eneraadende, naar
det gjaldt at bestemme Retninger og Vaner, at styre og lede. Jeg
tror da just ikke, man kan sige, de har styret og stelt saa daarlig
heller. Reformer har de ialfald ikke været rædde for, i den sidste
Tid især. Men jeg synes rigtignok, at de tildels har været slemt
udsatte for at holde paa Skallet og lade Kjernen fare-
Ordning, Plan, Eksamen, Kundskaber, Færdigheder, alle
saadanne gode Ting har de vist sig at have aaben Sans for; men
D annelsen som det egentlige Hovedformaal, Hjertedannelsen især
synes jeg, de har været lidt udsatte for at tabe af Sigte saadan i det
store og hele taget; der er mange priselige Undtagelser, førstaar sig.
Jkke tror jeg nu heller, at alt, som vrangt er, blev rettet i en
feiende Fart, om vi Kvinder slap til; men jeg tror nok, vi har en
betydelig Gjerning at gjøre paa dette Omraade, ogsaa udenfor det
dagdligdze Arbeide, og kan Stemmeretten hjælpe os til det, saa hid
me en
Men om eller naar saa sker, maa vi vist vogte os vel
for en Ting: at vi ikke mister noget af det, som hidtil har været
vor Styrke om det end tildels har været kaldt Svaghed Og
lægger os til noget af Mændenes Svagheder. Den Styrke, de eier,
naar vi ikke; lad os ikke prøve paa det engang, for da blev vi
Karikaturer· Kvinde i 20-Aarene.
el
LJc2B URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
