Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 44. Lørdag 30. Oktober 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og det gjorde ham endog istand til at more sig en Smule
over Livets Fataliteter.s Skjønt han forudsaa, at han vilde
møde en hel Del "Modstand, om han fastholdt sin nuvæ
rende Beslutning,-saa kunde dog ikke den Tanke at presen
tere sin Mor en vordende Svigerdatter i Hanna Thrale
andet en more ham. Han førstod nu tilfulde, at kunde han
ikke faa hende, vilde han aldrig gifte sig. Han kjendte en
hel Del unge Damer, Søstre af hans mange Venner, og
Tom var afholdt af dem paa Grund af sin Ligefremhed
og’Munterhedz men der var dog ingen af dem der havde
kunnet fængsle ham paa nogen særlig Maade.
Da han naaede Gadedøren, havde han bestemt sig
til at haveen alvorlig Samtale med sin Mor samme
Aften, men da han idet samme saa en Drofche kjøre bort
fra Owerton, erindrede han, at der skulde være Middags
selskab hjemme. Han havde ganske glemt det, og nu vilde
han komme førsent, frygtede han. Tjenerne, der satte sin
Glæde i at være opmerksomme mod Tom, fordi han altid
havdeet Smil og et venligt Ord til dem, havde imidlertid
ogsaa idag trods al Travlhed faat Tid til at lægge alt
færdig for ham, saa han i en Fart kunde klæde sig om.
· Fru Wyndham gav ikke store Middage, men hun
satte sin ALre i, at de hun gav var udsøgte Denne Aften
varder kun seks fremmede, Hr. Pastor Louis Meynell,
hans Datter Ursula, Huslægen og dennes eneste Søn, der
var FarenSASsistent. En af Wyndhams gamle Forretnings
venner med Hustru fra Manchester fuldstændiggjorde Sel
skabet, og Fru Wyndham smigrede sig med at det var
meget vel sammensat. Hun hørte ikke til de Kvinder som
stadig lægger Planer; men jeg tror nu alle Mødre
lægger nogen Planer for sine Børn, og· havde man set
ind i Tetitia Wyndhams Sjæl den Aften, saa havde man
fundet to Ønsker derinde. Det ene var, at hendes Søn,
naar han engang valgte sig en-Hustru, maatte vælge den
søde Ursula Meynell, og det andet, at Joyce maatte gjen
gjælde Jack FerrarS Kjærlighedz og visselig, naar man
saa de to Par ved Siden af hinanden, syntes det det natur
ligste i Verden, at de skulde komme til at holde af hin
anden. Ferrars var Tom Wyndhams bedste Ven; de
havde været Skolekamerater og delt alt med hinanden som
to Brødre Ferrars var langt mere begavet end Tom;
af ydre vari de meget førskjellige: Ferrars var høi og
tynd; med et tankefuldt, alvorligt Unsigt og gjennem
trængende, mørke Øine, der saa ud som om de saa en
lige indi Sjælen. Han havde altid været glad i Joyce,
men havdeendnu ikke anholdt om hendes Haand, fordi
Fru ·Wyndham havde bedt ham vente et Aars Tid eller
to, indtil Joyce blev mere udviklet.
Tom saa meget glad«ud, som han sad der ved Siden
af Ursula Meynell. Hun var meget vakker; hun havde
frisk Hud, var rød og hvid, og havde en Overflødighed
af gyldent Haar. De havde kjendt hinanden i mange
Aar og passiarte altid livlig sammen. Fru Wyndham
saa fornøiet paa dem, og ønskede blot at Joyce og Fer
rars havde set ud til at hygges sig-ligesaa meget i hin
andens Selskab som disse to unge. .
Vi har ikke set Dem hos os paa længe, Hr.
Wyndham, sagde Ursula; hun syntes han var lidt mere
stille idag end sedvanligt. Sporten optager vist alle Deres
Interesser og Tanker?
Aa ja, jeg har været noksaa optaget en Tid,
svarte Tom; men sjeg kommer nok ud til eder en Aften.
De er vist forresten saa optaget med Fattigpleie og den
Slags, at·« det er vanskeligt at træffe Dem; ude hver Aften,
ikke sandt? Det maa da være svært anstrengende.
« Jeg siger det ogsaa til Papa, sagde Ursula og
saa hen til sin Far, hvem hun var saa inderlig
hengiven, men han svarer-altid, at intet er saa bra som
Arbeide. Men hvad gaar der-af onceP Hun ser for
færdelig træt ud rent lidende.
Sandt at sige har vi ængstet os lidt for hendes
Skyld, Tom sænkede Stemmen. Har De hørt noget om det?
- ——·Nei, svarte Ursula interessert. -Hvad er det?
Besøger hun fremdeles SocialistmoderneP -
· Ja, det er netop Sagen, betræde Tom hende.v
Men tror De ikke alligevel, at Mor er. mere bekymret for
hende end der egentlig er nogen Grund til?
leg ved ikke; Ursula lukkede Armbaandet, som
var gaat op. Joyce er ikke som andre unge Piger, ser
De, alt gjør saadant sterkt Indtryk paa hende. Gang
paa Gang har jeg hørt Hanna Thrale udvikle sine An
skuelserz men de gjør ikke det mindste Indtryk paa mig.
once er derimod saa ganske anderledes modtagelig.
De deler altsaa ikke Frøken Thrales Anskuelser?
lO, til en hvis Grad; men jeg tror ikke hendes
ZNeningSfæller gjør noget godt ved de mange Demon
strationsmøder i Parkerne o. s. v. ZNen mon ikke Fru
Wyndham og Papa nu taler om samme Emne som vi?
Tom saa did hen og bemerkede, at hans Mor og
Presten talte meget ivrig sammen. De talte dog saa lavt
at det var umuligt at skjelne de enkelte Ord.
Papa liker Thrales meget godt, og jeg synes Hanna
er en udenerket Pige. Jeg beundrer hende faa; gjør ikke
De? Hun saa aabent og troskyldig op paa ham; men
Tom løftede ikke Blikket fra Tallerkenen.
Jeg ved ikke, svarte han en Smule forvirret, mens
han i sit Hjerte takkede hende for hendes Ord.
.Mange Herrer synes ikke om Hanna, fordi de ikke
kan komme med noget Nonsens til hende, sagde Ursula
med et lidet ertende Smil. Maask det er gaat Dem ligedan?
—— Nei, slet ikke; jeg træde De havde en bedre Me
ning om mig end som saa, Frøken Meynell. - Jeg pleier
ikke at kurtisere de unge Damer; sandt at sige, misunder
jeg ofte dem som kan det. «
- Aa, det behøver De ikke; svarte Ursula raskt, jeg
førsikrer Dem, at de fleste Kvinder ikke synes om at blive
behandlet paa en saadan Maade. Jeg indrømmer nok, at
der er nogen som liker det, men enhver førstandig Pige
vil føle sig alt andet end æret ved de dumme Komplimenter
som enkelte Herrer kommer med.
Der er ikke mange Damer som Dem, Frøken Mey
nell, sagde Tom ligefrem, uden at lægge nogen dybere
Betydning i Ordene, men Blodet for op i Kinderne paa
hans Borddame, og hendes Stemme havde en varm Klang
da hun sagde: Jeg har altid saa ondt af Hanna Thrale;
hun er saa alene. Hun har ingen Mor ved De, og
skjønt hendes Far er en prægtig, gammel Herre og meget
glad i hende, saa fører hun dog et ensomt Liv.
Men det ser ikke ud til at hun paa nogen Maade
har taget Skade af det, sagde Tom saa alvorlig at Ur
sula studsede.
Aa nei; jeg tror endog, at det er Omgivelserne
som for en stor Del har gjort Hanna til det hun er.
Havde hun havt-et Hjem som mit eller Deres, vilde hun
maaske være blevet langt mindre interessant.
Sig mig, vilde De kalde hende ukvindelig eller
emancipert? kom det ængstelig fra Tom.
Nei, slet ikke, ukvindelig er hun ikke. Men eman
cipert vilde jeg nok kalde hende, skjønt hun ikke er det
paa nogen stødende 2Naade. Jeg vilde sige hun var en
Kvinde med meget bestemte Meninger og med Mod nok
til at holde fast paa dem. Jeg undres ofte paa, hvor
dan det vil gaa hende; jeg kan neppe tro at hun vil gifte
sig; hvad tror De? (Forts.)
MS URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
