Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - URD’s Julenummer 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Australiens Rigdomme, omødesstore Byer sydpaa, om Lor
dernes Villaer og om deres overdaadige Liv i hjemlig,
selskabelig Hygge, saa vidste jeg, hvad det altsammen
beted· Det betød travle Mennesker i Forretning til op
over Grene, en stadig making money, med andre Ord, det
beted ingenlunde en saapas Hygge, vi i vort kolde Nord
præstererz hvor Engelskmanden færdes regjerer den ny
stregne, kjedsommelige Snip eller den frigjorte, men
pokkers graa, vanklædende og alt Gemyt opslugende
Dragt af Cheviot. Dette da med yderst faa Undtagelser,
som min Ven Hr. Philips. Denne Mand var ikke lidet
poetisk slagen, jovial og venlig, af Karakter uplettet.
Foran os laa dette herlige Land, uhyre Skoge,
Palmer, Pinjer, Gummitrærz lange Strækninger var øde
knudrede, med Trærødder snud i Veiret, med Vegetation
og Minder fra en førsvunden, fordums Historie. Undre
Steder ligger Skogene afbrændte, færdige til Dyrkning af
Uger og Eng, Pius-Aples, Bananer og alle Cropens
Frugter. I Nordaustralien, hvor vi befandt os, kunde
Varmegraden ved Sommertide naa en anselig Høide,
men vore Korkehatte afbødede, ligesom vore unge, lystne
Naturer udholdt adskilligt. Jeg var ikke meget over de
tyve og Hr. Philips omkring de tredive. Gevær havde vi
medbragt i det Tilfælde, vi skulde støde paa noget Vildt,
og Provianten laa gjemt i Blikæsker.
Saadan red vi. Og vi var borte i ni samfulde
Uger, langt fjernt inde i Odemarken, dybt i skumle
Skoge. Vi tørstede mer end en Gang, der raadede stor
Mangel paa Vand. Skeletter af ihjeltorstede Kreaturer
laa spredt omkring, Knokler af andre Dyr beleirede
udtørrede Skogsumpe. Det var, som om alting raabte
paa Vand, det Vand, som i Aar ad Gangen, det kunde
hænde, kun sparsommelig duggede en gloende Jord. Men
der fandtes halvt underjordiske Bækkeleier eller Kilder, og
ve den, der ikke kjendte dem. Han kunde ligesaagodt
straks tømme den giftige Plantes Bæger.
Og vi fandt flere Guldleier, men vi opgav dem som
ikke nok lønnende. Vi skjød en Dag en Kænguruh et
Par Fod høi, og vi bagte vort Brød i Usken.v
J disse Australiens Nætter laa jeg ofte vaagen i
lange Timer; det var mig mangen Gang ikke muligt
at faa sove. Jeg kunde se Tropens kraftige Stjerne
himmel ud gjennem Teltets Uabningz den var dybere,
end jeg-har seet nogen anden Stjernehimmel; taus og
stor laa den der som en gammel Legende. Af og til lød
heftige Skrig fra Kakaduer, fra Fugle iFarvernes rigeste
Glans. Og det kunde rasle i Løvet, Varsel om giftige
Slanger og Orme. Saa hørte jeg vore Hestes monotone
Trampen. Hr. Philips sov stadig med et let Flor over
sit Hode som Modvcerge mod Moskitos. For min Del
indsugede jeg den kjølige Natteluft i lange Drag. Dagens
Hede satte sine Merkerz Ansigtet brændte, som naar
Huden skrumper ind. Jeg kunde ligge der og føle Blodet
koge i mine Aarer. Undertiden syntes jeg Slangeri
Mængder kom krybendez en kolossal Padde hoppede
over mine Fødder, alt mens den fraadsende Moskitos
summede en om sLJrenez jeg syntes at se Vampyren
flagre derinde under Trærnes Grene.
En Dag, vi sprængte afsted i Galop, braastansede
min Hest, saa jeg nær var falden af; den stod der skjæl
vende for atter at kile ivei. Et prægtigt Eksemplar af
en Slange, en Mandsarm tyk og meget lang, hvislede
som selve Satan forbi os ind i Græssets Gjemmer.
Philips kunde fortælle de mest haarreisende Skildringer
fra Livet ~in tho bush«, om vrede Slagsmaal, Kamp
paa Liv og Død, Had og Rædsler Han kunde fortælle
om Hyrdens Liv, om den mægtige Farm med mangfol
dige tusinde Kjør og dito Heste. Seksti tusind Faar var
rene Bagateller paa disse Kanten Min Ven havde
tilbragt ti Aar af sit Liv derude. Eneboer og Seer, som
han var, følte han mere Tilfredsstillelsei dette omflakkende«,
strabadserlige Vagabondliv end i alle Civilisationens
Goder. Her fandtes ingen Former, intet Politi, ingen
fordømmende Tvangsopinionz her var et Liv for en
stormende Rytter med Lasso i Haand. Og der fandtes
Piger nede i Staden og Elskov; der var Æventyr i
Luften om Gulddukater, om flimrende Slotshaller. Naar
Sol om Morgenen stod op, vaagnede Millioner Myria
der af vibrerende Væsener, og om Kveldene stod Pal
merne og viftede. Jeg saa dette Billede idisse Tropens
Nætter, mens det ophængte, tørrede Kænguruhskind, denne
blodflekfkede Raahud, mindede om Jndianernes Jægerbe
drifter. Og til mig kom Desdemona i hvidt Gevandt
uindtagelig og skjøn. Vredt klang Othellos Latter deru
defra, vredt og hadefuldt. Og jeg laa der og dømte
Menneskene; jeg behøvede dem ikke. Min Hest og min
Rifletvar mig nok. · ·
· Vi red « langs med de endeløse Laguner, der
Fugle svømmede; ved vore Skud steg de tilveirs, kredsede
over vore Hoder og fordunklede selve Solen. Der var
Svaner, Gjæs og AEnder, der var vemodige Klynk og
flabbet Snadren, der var Skjænd og Spektakel og ingen
Grænse for Ulydighed, der var en himmelraabende Larm,
indtil alting atter sank hen i Stilhed. Vi bandt vore
Heste, undersøgte Klippens Mettalleie, og vi blev ivrigere
i vor Søgen, eftersom Tiden skred. Vore Hug gjenlød
som dumpe Skud; det var, som om Underjordiske stadig
flyttede Guldklumperne, eftersom vi arbeidede. Vi saa
Guld overalt, men naar vi skulde undersøge nærmere,
var det borte. Vi grov og grov, indtil kun vore respek
tive Hoder stak op af Marken. Tilsidst dvælede jeg i
dybe Schakter, hvor merkelige Skatte laa skjult, men
hvor den lumske Drage rugede og rugede og spyede
Adeer og Galde ud over hver den, der vilde favne
Skatten. Vi fik os tilranede de usle Krummer, men
Brødet forundtes os ikke. Derfor afsted igjen, afsted
til et andet Skatkammer, til en ny Kamp med den
Drage, der altid skulde forbitre en Livsens ærefulde Stræ
ben. Og jeg syntes, at jeg red og red som over blod
bestænkt Guld og gyldne Floder. -
Hr. Philips havde været paa Kaninjagt, han havde
dræbti Hundreder om Dagen, fanget dem med bare
Hænder. Han dræbte engang en«»Ulligator ·og sbrugte
UR D 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
