Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. Lørdag 15. Januar 1898 - Ester: Julebrev fra Fjeldbygden - Dr. H. J. Kelly: Hvordan man skal forebygge Forkjølelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
Klokkernes Kimen. — j Rokkenet paa vrcrstegaar
den har endel Msdre siuttet Ring om Komfuren
for at tine op de stakteis forfrosne Vaabsbarn —
der opmagasineres formelig Varn til juledagen. Ve er forresten
førsvarlig indtullet, men hvad nytter aldrig saa manac Aaklæder i
20 Gr. Reumur og med a 2 Miles Kirkevei! saa knagende
koldt er det, at end ikke en liden spurv tor vove sig ud, omend
skjsnt julenegene staar dryssende fulde paa stabur og Laave og
venter visitter — gad vide, hvor de smaa statler har puttet sig
hen med sine tomme Maver paa selve Juledagen! Nede i vaaben
huset holder Kvinderne stort Toilette, sneen maa rystes af de stive
3tjsrtekanter, sidder et Tsrklæde skjcrvt, eller er en slsife kommen
i Ulave, er der monstren og glatten, trcrkken og binden i det uende«
lige. Forfængeligheden blir desvcerre heller ikke her udenfor Kirke
doren. For ikke saa langt tilbage var Vrcendevinsflasken ogsaa med
til Kirke, megen Ungdom blev da udenfor og trakterede hverandre.
Nn hores i’le saadant mere, men endnu udsoer Vrcendevinet, denne
den værste af alle Folkesiender. trods Afholdsfolket og Prcrstens
Arbeide, fin sdelæggende jndslydelse (og det ik?e mindst i jule
helgen) og fretter ssrgelige Merker efter sig.
Anden Vågen blir der saagodtsom tomt Hus paa Oræstegaarden.
Alle brugelige Kjoreredskaber staar for Vsren, og afsted gaar det til
Annekskirken. — Andendag begynder ogsaa i Almindelighed julevisit
terne. Grande serindomtil Grande og siaarenvassiar af, inens Glbollen
gaar rundt. Nogen egentlig juleselskabelighed foregaar ikke paa
Gaardene, Ungdommen kommer nok sammen til Vans og Moro,
men det gaar ofte hemmeligt og ustyrligt til, og er til stor skade
paa den Maade En vcrkkelse, der for’flere Aar tilbage gik over
Vygden, er vistnok ikke uden skyld heri. Ven var, med alt det gode
den udrettede, ikke fri for den Ensidighed, som ofte hamger ved:
Fordømmelse af al Ungdomsglcrde som synd. Mange Forceldre vil
saaledes (i bedste Mening) ikte tillade Vans i Hjemmet og gjor
baade sig selv og Vornene en daarlig Tjeneste dermed. Ungdommen
vil nu engang ikke sidde stille julen igjennem, og turer saa lystigt
paa egen Haand uden al Kontrol.
vi har p,a Oræstegaarden holdt Ungdomslag i julen,
baade for Ungdommens og vor egen Fornsielse, og da har Alvor
og Gammen godt foiet sammen. sang, Musik og Alvorsord veksler,
Anretningen er meget enkel, M° og Melkebollen gaar rundt ved
Vordet og mangt et skjæmtens Grd med den. Vu maa tro, vi
mangler ,kte selskabelige Talenter heroppe. Mangt et vittigt Zode
og mangen en Sangerstrube er opdaget i Aarenes Lob. For Hus
mandsfolkene har vi i Regelen, og saaledes ogsaa iaar, havt en liden
luletilstelning, hvor en aparte Kaffe spiller Hovedrollen i Vevcert
ningen. En af de gamle Koner vil saa inderlig gjerne have sig
den tredie Kop, som jeg byder, hun skotter dog førsiglig til Manden,
der, som stadig Arbeidskar paa vrestegaarden, for hende er Inkar
nationen af fin Levemaade, men nei, der faar hun ingen Opmunt
ring, han vrikker og ryster alt hvad han kan paa sit g,mie glat
kjæmmede Hoved og træder hende ganske eftertrykkeligt paa Foden,
lader det til, — l»er er ikke andet for, — hun maa resignere. —
j julelegene er alle de gamle ogsaa med, morer sig som Bsru
og er ganske sig seiv. — snart ordner de unge sig til en af disse
Lege, der ledsages af sang og Vans, og som er saa yndet i Fjeld
bygden — „Vil du være vennen min, den bedste" osv. lyder det,
og de to, som har valgt hinanden, danser indenfor de andres Kjæde,
og alle synger: „Nu er jeg da saa inderlig glad, ./: nu har jeg
fundet den jeg vil ha’ :/: og underligt stal det være, om det ikke
er mer end Leg mellem „Han og Ho" denne Aften. „saa danser
vi sagte hele valsen, vi to". saa let og vatkert det gaar! Han,
den ranke, stse Unggutten med det lyse Haaret og den godt skaarne
Rundtrsien, og hun i sin kloedelige Vragt med den „rosuie" slsifen
paa Huen mod oet sorte Haaret og sslvknapperne i Vrystet. Ver
er en egen forraadende Glans i hendes Gine.
som de ser lykkelige ud ! Han har ingen Lyst til at slippe hende,
saa de andre Var kan komme frem. — stans, stans! Lad os faa
Lov til at fange et af disse skjære, betagende streif fra voesiens
hemmelighedsfulde Tilholdssted, disse streif, der pludselig kan gjore
selv den fattigste Tilværelse rig og straalende, de falder ogsaa over
Fjeldbondens primitive Liv, trods mange blinde Fortolkeres Oaa
stand om, at de ingen Hjemmel har i virkeligheden, men kun er
til paa Papiret, i Vondenovellerne.
„Nei, den der er no fcelandes bleik! hokken (hvem) e no de?"
Julebrev fra Fjeldbygden.
kinnende og klar oprandt vor første Juledag, om end
-olen nu forgylder Aasens sverste Toppe og ikke
paa mange Uger endda naar ned paa Kirkespiret.
Ve festklædte 5karer strsmmer til Kirken under
(slutning fra fr. No.)
URD
Vg den gamle gnceldrende stemme bag mig bringer mig hurtig
ud fra mit flygtige Vessg i poesiens verden.
„Vet er en Vuste af Ib>en, en af vore store Digtere", for
klarer jeg.
„E de en kristeli’ Digter de?"
„Nei det kan jeg ikke sige".
„)a, saa e en vel me i den nye salmebokjc da", mentes der.
Ven ncevnte Vog. ogsaa kaldet „verdensborge", er Landstads salme
bog, som Minoriteten ved Afstemningen under salmebogsbyttet ikke
har kunnet førsone sig med. Ven holdt nemlig med seig Kjcrilighed
paa sin gimle „Guldberg" eller endog „Kingo".
For vi skilles, Iceser præsten en Inlebetragtning for os, og
hjerteligt er det gjensidige Haandtryk til Farvel. — Nu har dn faaet
et lidet Indblit i Inlet lværelsen bag de hoie Fjelde — haaber dn
har det lige’aa godt og fornsieligt derudenfor — i den store stad,
i de store Forhold, hvor der er saa meget at ’age af.
Vin Lster.
Hvordan man skal forebygge
Forkjolelse.
3aavel kronist Aatarrh som Bronkit skriver sig i de
fieste Tilfælde fra Forkjslelse eller en Rackke af Forkjs
lelser som man ikke har taget itide. Følgerne af en
saadan Efterladenhed er værst for Bornenes vedkommende.
Ikke saa sjelden træffer man syvaarsgamle Born,
som har Aatarrh i en meget f/emstreden Grad. Ve lider
for det meste af daarlig Erncering, er ufuldkomment ud
viklede, mangler Udholdenhed, klager over Trcethed ved
den mindste Anstrengelse, og gjor meget liden Fremgang
paa skolen. Gfte er det i saadanne Tilfælde hcrndt, at
der er steet en hel Vmvcrltning i Barnets legemsudvik
ling, naar Aatarrhen er blevet fjernet.
Vet er meget vigtigt at forebygge Forkjslelse itide.
Der findes gamle Mennester som næsten aldrig har været
forkjslet, men da har de ogsaa gjerne fra Barndommen
af taget et svamvbad hver Uborgen. Den oplivende og
fornyende Indflydelse et koldt svampbad udover, viser,
at det er den bedste Aur man kan underkaste sig, saa
meget mere som den ogsaa har et sundt fysiologisk
Grundlag. Den Reaktion som folger efter et saadant
koldt Vad, tilfører ikke alene legemets Gverstade en større
Mængde Blod, men influerer ogsaa paa de indre Gr
ganer og sætter en førsget Mængde af Blodlegemerne i
Gmlob. j)aa denne Maade styrkes og opbygges lege
mets livskræfter. Blodet tilsættes meie Zurstof, hvilket
igjen virker styrkende paa legemets Væv og letter Ud
skillelsen af de forbrugte stoffe.
Man bor foreholde ethvert Barn Hytten af et koldt
Morgenbad, samt vise dem hvordan det stal tages.
Det kolde Bad er ikke alene et godt Middel til
Forebyggelse af Forkjslelse, men ogsaa et Værn mod
mange andre lidelser, da en livligere Blodcirkulation
beskytter legemet mod Forkjslelse og sætter det istand til
at modstaa næsten alle slags sygdomme.
En liter Vand er nok til et Bad af denne sort.
Man dypper en svamp eller et Haandklæde i koldt
Vand — Begyndere bor helst benytte Vand som har
staat Natten over —, vasker med svampen først Ansigt
og Hals, dernæst Bryst og Arme og siden de andre
legemødele. 3aa lægger man svampen fra sig og
gnider legemet godt med Hacmden, først med den ene
Haand og saa med den anden Derpaa tsrrer man
sig med et blsdt Hacmdklæde og gnider sig kraftig
med et grovt ditto.
Begyndere bor, som for sagt, være meget før
sigtige, og, hvis de har vanskelig for at blive varme,
bl-t vcede en Del af legemet ad Gangen.
Af Vr. I. H. Kelly.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
